---
title: "Afgørelse om, at lavbundsprojekt på Dornæs ved Søholt ikke er omfattet af miljøvurderingspligt"
description: "Screeningsafgørelse"
date: "2026-07-16"
created: "2026-07-16"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Politik](https://www.lolland.dk/politik)

                    [Høringer og meddelelser](https://www.lolland.dk/politik/hoeringer-og-meddelelser)

                [Afgørelse om, at lavbundsprojekt på Dornæs ved Søholt ikke er omfattet af miljøvurderingspligt](https://www.lolland.dk/politik/hoeringer-og-meddelelser/afgoerelse-om-at-lavbundsprojekt-paa-dornaes-ved-soeholt-ikke-er-omfattet-af-miljoevurderingspligt)

# Afgørelse om, at lavbundsprojekt på Dornæs ved Søholt ikke er omfattet af miljøvurderingspligt

Lavbundsprojektet Dornæs omfatter 41 ha, som ligger på et næs i Maribo Søndersø. Næsten hele arealet er i omdrift. Projektet ligger indenfor Natura 2000 området, men rummer kun små arealer med beskyttede naturtyper.

                            [Download ansøgningen her som pdf](https://www.lolland.dk/p/MOLIRIMEDIA/21ec8108-6f55-4e9d-a957-5b9cee4a846c)

                            [Download screeningsafgørelsen her som pdf](https://www.lolland.dk/p/MOLIRIMEDIA/c859c819-2a43-4aad-b4a1-55f8644fd602)

## Projektet

Området er beskyttet af et lavt dige i vest ud mod søen. Det afvandes nu af dræn og en pumpestation. Med projektet sløjfes drænene og pumpestationen fjernes. Der sker mindre terrænregulering omkring den nuværende pumpesump og anlægges et mindre paddeskrab. Den fremtidige vandstand kontrolleres af en overløbskant, der tilbageholder vinterens nedbørsoverskud.

På grundlag af udtagne jordprøver er det vurderet, at 81 % af projektarealet har over 6% organisk kulstof og at projektet vil reducere udledningen af drivhusgasser 697 ton CO₂-ækvivalenter pr. år. Kulstof 2022-kortet giver betydeligt lavere udbredelse af den kulstofholdige jord end observeret gennem prøverne.

Projektet vil reducere udledningen af kvælstof til Maribo Søndersø med 1706 kg N/år, hvilket vil bidrage positivt til målopfyldelse for søen, da indholdet af kvælstof nu er for højt. Ifølge beregningerne er der ikke risiko for udledning af fosfor.

Projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 1c:

- Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter.

Jf. miljøvurderingslovens § 16 er der derfor foretaget en miljøscreening af projektet, for at afklare om det kan have en væsentlig påvirkning af miljøet, og om det dermed skal miljøkonsekvensvurderes.

Miljøscreeningen af projektet har samlet set vist, at det ansøgte projekt ikke vil give anledning til væsentlige påvirkninger af miljøet jf. kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6.

Lolland Kommune har den 15. juli 2026 derfor truffet afgørelse om, at det ansøgte projekt ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. miljøvurderingslovens § 21.

## **Klagevejledning**

Denne afgørelse, for så vidt angår retlige spørgsmål, kan påklages til Miljø- og Fødevare-klagenævnet ifølge miljøvurderingslovens § 49.

## **Klagefrist**

Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. miljøvurderingslovens § 51. Hvis afgørelsen offentliggøres, regnes klagefristen dog altid fra offentliggørelsesdatoen. Udløber fristen på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

## **Hvem er klageberettigede**

Klageberettigede er miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer, jf. miljøvurderingslovens § 50.

## **Sådan klager man**

[Man klager via Klageportalen, som man finder via Nævnenes Hus (naevneneshus.dk)](https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/ "Link til Klageportalen på Nævnenes Hus hjemmeside"). Man logger på Klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Lolland Kommune via Klageportalen.

Når man klager, skal man betale et klagegebyr. Gebyret er på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I Klageportalen sendes klagen automatisk først til Lolland Kommune. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sendes klagen videre til behandling i nævnet. Man får besked om videresendelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser klagen, hvis man sender den uden om Klageportalen, medmindre man forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afgør, om man kan fritages for at bruge Klageportalen.

## **Opsættende virkning**

Ved rettidig klage, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemme, at afgørelsen ikke må udnyttes eller at et igangsat bygge- eller anlægsarbejde skal standses, jf. miljøvurderings-lovens § 53.

## **Civilt søgsmål**

Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolen, skal søgsmål være anlagt senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. miljøvurderingslovens § 54.

## Yderligere information

For yderligere information kan man kontakte sagsbehandler Katja Nielsen på e-mail plan@lolland.dk eller telefon[54 67 64 29](tel:%2054%2067%2064%2029 " 54 67 64 29").

## Kontakt

### Natur og Plan - Plan

                                Teknik og Miljø

                                    Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo

                                plan@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 64 70](tel:54%2067%2064%2070)

### Skriv til os

[Send sikker post til Teknik og Miljø (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/1f98db7d-d752-415b-84de-bc218bf24a6f/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.
