Godkendelse af dagsorden til byrådets møde den 19. december 2019.

På baggrund af budgetvedtagelse 2020 den 31. oktober 2019 fremlægges reviderede takster for forældrebetaling for børn i den kommunale dagpleje, kommunale daginstitutioner, samt reviderede beløb for tilskud til private daginstitutioner og private pasningstilbud.

Der er sket mindre stigninger af de takster, som blev forelagt i forbindelse med 1. behandlingen af budgettet.

Stigningen skyldes et højere beregningsgrundlag som følge af:

• Tilførslen af 1 mio. kr. i budgetaftalen til videreførsel af Dannelunde Børnehave
• Flytning af 1,8 mio. kr. fra PPRC til børnehaverne som følge af, at 4 pædagoger i de integrerede grupper pr. 1/1 flyttes fra PPRC til børnehaverne.

Beregningsgrundlaget er således hævet med 2,8 mio. kr. Taksterne er steget som følge af denne stigning.

Bestyrelsen for Lolland Forsyning A/S har på bestyrelsesmøde afholdt den 18. november 2019 godkendt budgetter og takster for 2020 for så vidt angår Lolland Spildevand.

Taksterne for Lolland Spildevand A/S fremsendes til legalitetsgodkendelse i Lolland Kommune.

Legalitetssekretariatet, der hører under Konkurrencestyrelsen, fører tilsyn med de vand- og spildevandsselskaber, som er underlagt Vandsektorloven, og udmelder en samlet økonomisk ramme for selskaberne, herunder Lolland Spildevand A/S.

Den økonomiske ramme er udtryk for selskabets samlede indtægtsloft.

Lolland Spildevand A/S har i 2007 fået udmeldt 4-årige økonomiske rammer for årene 2018-2021. Statusmeddelelse om den økonomiske ramme for 2020 for Lolland Spildevand A/S er vedlagt som Bilag 1.

Det er Lolland Spildevand A/S, der fastsætter taksterne og dermed sikrer overholdelse af lovgivningen, herunder den økonomiske ramme.

Byrådet skal gennemgøre en legalitetskontrol og dermed sikre overholdelse af lovgivningen,  herunder den økonomiske ramme.

Til brug for legalitetskontrollen fremsender Lolland Spildevand A/S budget 2020 Bilag 2 og takstblad 2020 Bilag 3.

Lolland Spildevand A/S har en økonomisk indtægtsramme i 2020 på kr. 106.926.619 og i der budgetteres med en indtægtsramme på kr. 93.678.197 - dvs. selskabet overholder den økonomiske ramme for 2020.

Bestyrelsen for Lolland Forsyning A/S har på bestyrelsesmøde afholdt den 18. november 2019 godkendt budgetter  og takster for så vidt angår Lolland Vand A/S.

Taksterne for Lolland Vand A/S fremsendes til legalitetsgodkendelse i Lolland Kommune.

Legalitetssekretariatet, der hører under Konkurrensestyrelsen, fører tilsyn med de vand- og spildevandsselskaber, som er underlagt Vandsektorloven, og udmelder en samlet økonomisk ramme for selskaberne, herunder Lolland Vand A/S.

Den økonomiske ramme er udtryk for selskabets samlede indtægtsloft.

Lolland Vand A/S har i 2018 fået udmeldt 2-årige økonomiske rammer for årene 2019-2020. Statusmeddelelse om økonomisk ramme 2020 fra Forsyningssekretariatet er vedlagt som Bilag 1.

Det er Lolland Vand A/S, der fastsætter taksterne og dermed sikrer overholdelse af lovgivningen, herunder den økonomiske ramme.

Byrådet skal gennemføre en legalitetskontrol og dermed sikre overholdelse af lovgivningen, herunder den økonomiske ramme.

Til brug for legalitetskontrollen fremsender Lolland Vand A/S budget 2020 Bilag 2 og takstblad 2020 - Bilag 3.

Lolland Vand har en økonomisk indtægtsramme på kr. 43.425.980 og der budgetteres med en indtægstramme på kr. 33.034.000dvs. selskabet overholder den økonomiske ramme for 2020.

Et flertal i Byrådet godkendte på sit møde 29. august 2019 forslag til "Lolland Lever Livet - Plan- og Udviklingsstrategi 2019-2030”. Forslaget blev sendt i offentlig høring frem til 1. november, og det blev samtidig besluttet at afholde borgermøde ca. halvvejs i offentlighedsperioden.

Borgermødet blev afholdt i Bangshave 21. oktober. På borgermødet deltog ca. 40-50 personer, herunder borgere, repræsentanter fra borgerforeninger og medlemmer af byrådet. Alle interesserede havde lejlighed til at komme og spørge nærmere til forslaget. Desuden var der mulighed for at diskutere kommunens udvikling med embedsmænd og politikere. Hovedpointer fra diskussionerne blev nedfældet i en opsamling.

 Der var mulighed for at afgive skriftlige høringssvar i den offentlige høringsperiode. Der er i alt indkommet 12 selvstændige høringssvar. Opsamling fra borgermødet og de individuelle høringssvar er samlet i en hvidbog og forsynet med administrative bemærkninger til deres sammenhæng med plan- og udviklingsstrategien og de øvrige udviklingstiltag, som kommunen arbejder med, men som der af prioritering og pladshensyn ikke er medtaget i selve strategien.

Langt de fleste høringssvar handler om temaerne i forslaget. Mange kommer med forslag til de enkelte emner, f.eks. unge og tiltrækning af videregående uddannelser, turisme, udvikling af Lollands sydkyst og sommerhusområder, digital infrastruktur, grøn omstilling og klima, udpegning af områder til solcelleanlæg, vedvarende energiformer mv. Hvor temaerne har et planstrategisk element, vil det være naturligt at inddrage disse i det videre arbejde med kommuneplansrevisionen.

Hvidbogen indeholder en række mindre justeringer som følge af bl.a. småfejl i enkelte grafer og tabeller mv. og ændringer som følger af en ny landspolitisk situation på trafikområdet (rute 9 og tilbagerullet trafikaftale).

Som led Byrådets behandling skal der også tages stilling til to ændringsforslag. På baggrund af politisk tilkendegivelse foreslås der også indarbejdet nogle ændringer i tema 4 om Social omstilling. Der er tale om afsnittene ”Den stærk næste generation” og ”Sundhed og ældre”, hvor der foreslås en præcisering og uddybning således at teksten i højere grad end tidligere afspejler de politiske ambitioner og strategier på området. Disse ændringsforslag til tema 4 fremgår af hvidbogens sidste og opsamlende del. Delen giver et samlet overblik over de ændringer, som indstilles indarbejdet i strategien som følge af den offentlige høring og administrative ændringer og rettelser.

Når Plan- og udviklingsstrategien er endelig politisk vedtaget af Byrådet, bliver den vedtagne strategi offentliggjort via pressemeddelelse og strategi med tilhørende hvidbog vil være tilgængelig på kommunens hjemmeside og den digitale portal.

Lolland Kommune ønsker med lokalplanen at give mulighed for opførelse af et ca. 266 ha stort solcelleanlæg til strømproduktion. Solcelleanlægget placeres på flere ikke sammenhængende markarealer nordvest for Rødbyhavn - centralt i det inddæmmede areal Rødby Fjord. Baggrunden er en bygherres ønske om at opstille et solcelleanlæg med en kapacitet på op til 175 MW og en årlig produktion på cirka 180.000 MWh.

Solcelleanlægget overholder en minimumsafstand på 200 meter til nærmeste nabo.

Derfor er der udarbejdet et "Forslag til Kommuneplan 15" - bilag 1 og "Forslag Lokalplan 360-119 Samling af solcelleanlæg ved Rødby Fjord" - bilag 2 med tilhørende Miljøvurdering - bilag 3.

Turismeudviklingen på Lolland-Falster er et højt prioriteret indsatsområde i Lolland Kommune. Indsatserne medvirker til, at der skabes mere vækst og det skaber liv i landområderne. Samtidig er der flere mennesker i job, der er relateret til turismeindustrien på Lolland-Falster (7,1%) end i resten af Region Sjælland (5,2 %). Lolland Kommune arbejder derfor kontinuerligt på at skabe bedre rammevilkår for turismeudviklingen. Dette arbejde sker i tæt samarbejde med Visit Lolland-Falster (VLF), der bl.a. har et mål om at øge overnatningskapaciteten med henblik på at nå et måltal på ekstra 400.000 overnatninger, så det samlede overnatningstal runder 2,2 mio i 2022.

Folketinget vedtog i april 2019 nogle ændringer i lov om sommerhuse og campering til ikrafttræden 1. maj 2019, bl.a. vedrørende en ret til korttidsudlejning af helårsboliger. Lovændringen vurderes især at have et potentiale for udlejning via Airbnb på kort bane og kan dermed stimulere overnatningskapaciteten i positiv retning.

Denne mulighed vil have betydning for administrationen af bopælspligtreglerne i de byerne, men den vil ikke lempe kravet om helårsboligpligt.

Lovændringen

Den mest iøjnefaldende ændring er navnet på loven, der nu hedder lovbekg. om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål mv. i stedte for lov om sommerhuse og campering.

Loven bestemmer, at en ejer eller en lejer kan korttidsudleje sin helårsbolig til ferie- og fritidsbolig mv. i 70 dage pr. kalenderår. Udlejningen skal omfatte hele boligen.

Lolland Kommune kan beslutte at hæve den maksimale tidsgrænse for udlejningen fra 70 dage og op til maksimum 100 dage pr. kalenderår, dvs. der kan træffes beslutning om, at grænsen skal være f.eks. 80 eller 90 dage. Lolland Kommune kan derimod ikke bestemme, heller ikke i en lokalplan, at grænsen skal være mindre end 70 dage.

Beslutter Lolland Kommune et højere maksimum skal beslutningen offentliggøres på Lolland Kommunes hjemmeside.

Byrådet kan efterfølgende beslutte at nedsætte antallet af maksimumdage med virkning fra et kommende kalenderår.

Efter 1.1.2021 gælder, at udlejningen skal ske gennem et bureau for at udnytte muligheden for 70- 100 dages udlejning. Administrerer ejer eller lejer selv udlejningen nedsættes grænsen til 30 dage.

Reglerne håndhæves af erhvervsministeren, men loven giver kommunerne en række muligheder for at samkøre registre, indhente oplysninger hos forsyningsselskaber mv. for at hjælpe ministeren med tilsynet. Der er endnu ikke udarbejdet en vejledning med det nærmere omfang af kommunernes opgaver i forbindelse med tilsynet.

Jf. dialog med Feriehusudlejernes Brancheforening er der ingen tvivl om, at det fra turistbranchen ses som en meget velkommen mulighed for at øge antallet af overnatningspladser på et marked, hvor der mangler overnatningskapacitet til at tilgodese den nuværende efterspørgsel. Fra folketingets side har det været et ønske at skabe incitamenter til at lovliggøre de nuværende udlejninger også i skattemæssig henseende.

I forbindelse med at Lolland Spildevand A/S gennemfører et kloakeringprojekt i Gl. Rudbjerg-området, har det vist sig at være hensigtsmæssigt at foretage nogle ændringer af spildevandsplanen fra 2017. Derfor har Teknik og Miljømyndigheden udarbejdet tillæg til spildevandsplanen - bilag 1, hvor det foreslås at foretage følgende ændringer af spildevandsplanen:

Separatkloakering af Sjunkeby. I Sjunkeby er der ca. 20 ejendomme, der er fælleskloakerede. Men i forbindelse med at det gamle mekaniske renseanlæg i Sjunkeby skal nedlægges, har Lolland Spildevand A/S ønske om at få mulighed for at separatkloakere Sjunkeby, så regnvand fra byen ikke skal pumpes til Dannemare renseanlæg.

Ændringer fra spildevandskloakering til lokal rensning mm. for i alt ca. 30 ejendomme. I projektområdet er der 24 ejendomme, som i spildevandsplanen er udpeget til kloakering, men som af forskellige årsager ikke vil blive kloakeret af Lolland Spildevand A/S. Ejendommene ligger i områder med renseklasser, derfor skal den planlagte spildevandskloakering ændres til at ejendommene skal rense i egne anlæg, der kan opfylde renseklassen. Desuden er der 2 ejendomme i område med renseklasse, der skal udpeges til at rense i eget anlæg og 4 ejendomme i områder uden renselasse, der skal udtages af kloakopland.

Den planlagte placering af en spildevandsledning fra Vestenskov flyttes fra en placering langs Vestenskovvej til en placering langs Svanekærvej.

Endelig foreslår Teknik og Miljømyndigheden, at ejendomme som skal kloakeres, og hvor Lolland Spildevand A/S har sat et tilslutningsstik, der skal kommunen ikke undersøge muligheden for at etablere nedsivningsanlæg inden der gives påbud om tilslutning. Derfor foreslås det, at teksten i en af de administrative bestemmelser i spildevandsplanens afsnit 6.1.1 ændres, så Teknik og Miljømyndigheden kun skal vurdere muligheden for nedsivning i forbindelse med påbud om rensning i eget anlæg og ikke i forbindelse med påbud om tilslutning til offentlig spildevandsledning

Teknik- og Miljømyndigheden har i - Bilag 1 redegjort for indholdet i Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2017-2027.

Der er foretaget en miljøscreening af spildevandsplantillægget - Bilag 2. Det er vurderet, at tillæg til kommunens spildevandsplan 2017-2027 kan gennemføres uden at dette medfører en væsentlig negativ påvirkning af natur og miljø i Lolland Kommune, og at der således ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af tillægget.

Landets jobcentre skal hvert år udarbejde en strategisk plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Planen, der skal beskrive kommunens beskæftigelsesmæssige udfordringer, mål og strategier, skal godkendes af kommunalbestyrelsen senest i december måned. I 2017 godkendte Lolland Byråd, at den strategiske plan ændrede navn til beskæftigelsesstrategi for at sætte et yderligere fokus på det strategisk og økonomisk vigtige beskæftigelsesområde. Fra 2019 indgår Beskæftigelsesstrategien som et bilag til Lolland Kommunes tværgående Social- og Arbejdsmarkedspolitik.

Beskæftigelsesstrategien skal medvirke til at sikre, at der er sammenhæng mellem kommunens beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen i kommunen. Derudover skal der indgå en resultatrevision af det forgående års beskæftigelsesindsats i Jobcentret. Beskæftigelsesstrategien kan tage udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, som beskæftigelsesministeren hvert år udmelder for det kommende år.

Beskæftigelsesstrategiens hovedprioritering er en udvidelse af arbejdskraftsudbuddet i Lolland Kommune, så både kommunens virksomheder og Femern Bælt-konsortierne kan få den nødvendige kvalificerede arbejdskraft, også når de indledende arbejder på Femern Bælt-forbindelsen påbegyndes i 2020.

Derfor har Jobcenter Lolland prioriteret en videreførelse af intentionerne fra Byrådets tidligere investeringsstrategi fra 2015, som i 2020 samlet set vil udgøre 3,5 mio. kr., for at sikre, at svage uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere i større grad kan blive en del af arbejdsstyrken, og dermed udvide udbuddet af arbejdskraft. Femern Bælt-projektet vil allerede i 2020 kræve flere i beskæftigelse på Lolland. Hensigten er, at forbedre både de over 29-årige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres muligheder for at komme i beskæftigelse og de under 30-årige aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere muligheder for at komme i uddannelse eller job.

Derfor prioriterer Jobcentret kommunens ungeindsats og indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet samt de beskæftigelsespolitiske mål, som udstikker den overordnede retning for den nationale aktive beskæftigelsesindsats i 2020.

Tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen udsendte i februar 2019 nedenstående beskæftigelsespolitiske mål for 2020 til landets kommuner, hvor ministeren bl.a. fremhævde, at med forenklingen af beskæftigelsesindsatsen giver vi blandt andet kommuner langt større frihed til at planlægge indsatsen for de ledige. Fremover kan indsatsen i kommunerne i højere grad tilrettes med udgangspunkt i den enkelte borger... Derfor er der mulighed for at fastsætte et mindre antal beskæftigelsespolitiske mål, som dermed kan udgøre afsættet for en mere fokuseret beskæftigelsespolitisk indsats i kommunerne.

1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreføres fra 2019)
2. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende (videreføres fra 2019)
3. Flere personer med handicap til i beskæftigelse (videreføres fra 2019).

Beskæftigelsesstrategien for 2020 skal senest godkendes af Byrådet på mødet d. 19.12.2019.

I henhold til § 1 i ”bekendtgørelse om kvalitetsstandarder”, skal Byrådet mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp, rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens §§ 83a, 83 og 86.

Byrådet skal endvidere jf. § 4 i ”bekendtgørelse om tilrettelæggelse af samt kvalitetsstandarder for de forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens § 79 a”, mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg efter lovens § 79 a.

Med baggrund i ovenstående fremlægges hermed de nævnte kvalitetsstandarder tilhørende Ældre-og Sundhedsudvalgets område til videre behandling.

Kvalitetsstandarder har til formål:

• at oplyse om, hvilken service, som borgere med behov for støtte/hjælp efter serviceloven, kan forvente fra kommunen, hvis de får behov herfor.
• at udmønte visitationsafgørelser indenfor det serviceniveau, som kvalitetsstandarden fastlægger samt den tilhørende økonomiske ramme.

Endvidere er kvalitetsstandarden et vigtigt samarbejdsdokument, der beskriver opgaverne og opgavefordelingen mellem myndighed og leverandør - kvalitetsstandarden er derfor primært rettet mod fagligheder og er skrevet i en fagfaglig forståelsesramme. Administrationen sørger for, at kvalitetsstandarden i 1. kvartal omsættes til de mere læse-og forståelsesvenlige serviceinformationer.

 I forhold til de forebyggende hjemmebesøg, skal kvalitetsstandarden bla. indeholde en beskrivelse af, hvordan de forebyggende hjemmebesøg tilrettelægges.

Kvalitetsstandarden for de forebyggende hjemmebesøg jf. servicelovens § 79a:

Ældre-og Sundhedsudvalget blev på Udvalgets møde 3. juni i år, orienteret om ændring af § 79a, som trådte i kraft d 1. juli 2019. Lovændringen var særligt med fokus på, at bekæmpe ensomhed blandt ældre og skulle dermed styrke kommunernes forebyggende indsats i forhold til specielt enlige ældre, der er udsatte for isolation og ensomhed i overgangen fra arbejdsliv til pension. Konkret betyder lovændringen, at alle borgere i kommunen, som i deres fyldte 70 år bor alene, skal tilbydes et forebyggende hjemmebesøg. Dette var tidligere først ved deres fyldte 75 år. Kommunen skal uændret tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle de 75 årige og de 80 årige borgere som bor i kommunen. Såfremt borgeren vurderes at være særligt såbar tilbydes besøg i det fyldte 81 år også, men ellers tilbydes de forebyggende hjemmebesøg årligt fra det fyldte 82 år.

Ændringen var således en tilføjelse til den eksisterende ordning og formålet med de forebyggende besøg er forblevet uændret.

Kvalitetsstandarden for servicelovens § 83: personlig & praktisk hjælp samt rehabiliterende indsats jf. § 83a og §86:

Kvalitetsstandarderne for serviceloven har til 2020-udgaven undergået flere væsentlige ændringer for så vidt angår layout samt - i forhold til indholdsdelen i del 2 og 3 - større overskuelighed og bedre sammenhæng inden for de forskellige indsatsområder. I Del 1 er der få tilpasninger af redaktionel karakter.

I de forgangne år har der været udarbejdet en detaljeret læsevejledning over ændringerne i kvalitetsstandarderne, hvilket er fravalgt i år grundet omfanget af ændringer i del 2 og 3.

Kvalitetsstandarden er delt op i tre dele:

• Del 1, som omhandler:
  • generel information med bla vejledning om fritvalg, tilsyn, klageadgang og beredskabet ved akut behov for pleje og hjælp.

• Del 2, som indeholder:
  • indsatskatalogerne for de vedligeholdende/kompenserende indsatser indenfor personlig og praktisk hjælp - dette såvel på fritvalgsområdet som på plejeboligområdet.

• Del 3, som indeholder:
  • Indsatskatalogerne for de rehabiliterende indsatser jf. § 83a og § 86

Ændringer i 2020, udgaven:

Ændringer i del 1:

• er primært i forhold til at beskrivelsen af dokumentationsredskabet FSIII er foldet mere ud.

Ændringer i del 2:

Grundlæggende er de rehabiliterende indsatser og de kompenserende/vedligeholdende indsatser beskrevet i hver sit ydelseskatalog, fremfor at fremgå i samme ydelseskatalog.

• Indskrevet Lolland Kommunes to nye tiltag på det velfærdsteknologiske område: Virtuel pleje/skærmbesøg samt DigiRehab
• En beskrivelse af, hvad der ligger i rehabiliterende, kompenserende og vedligeholdende indsatser.
• Der er indskrevet principafgørelser fra Ankestyrelsen, hvor der er relevant.

Ændringer i forhold til fritvalgsområdet:

Generelt er der foretaget mindre/få minutters tidsmæssige op eller ned justeringer ift. den aktivitet der skal hjælpes med.

• Hjælp til at smøre brød er ophørt jf. politisk beslutning for budget 2020 til 2023
• Der er oprettet virtuel pleje/skærmbesøg
• Praktisk hjælp til husstande med funktionsnedsat forælder og mindre børn, som ny indsats jf. Ankestyrelsens principafgørelse 75-16 (s 57)
• Børns retskrav på hjælp til personlige -og praktiske opgaver er præciseret jf. Ankestyrelsesafgørelser på børneområdet (s 27)
• Indsatsen "Struktur" er fjernet, som enkeltstående indsats. Borgere som har behov for struktur i hverdagen, opnår denne via den hjælp der er visiteret i henhold til den gængse døgnrytme/som hverdagsaktiviteter.
• Det er præciseret, at social støttepakker alene er til borgere med behov for at blive skærmet/rummet - ex. mhp. at skabe ro til at fastholde sine hverdagsrutiner.
• Ankestyrelsens principafgørelse 31-18 (s 51) vedrørende praktisk hjælp/hovedrengøring er præciseret og indsat i sagsvurderingen.
• Der er oprettet særlig indsats i forhold til mundstimmulation til borgere, der har synkemotorisk svækkelse.
• Hjælp til post og papirer samt tømme postkasse er ændret til en gang om ugen.

Ændringer i forhold til plejeboligområdet:

• Rengøring er ændret fra hver tredje uge til hver anden uge.
• I forhold til plejepakkerne er det præciseret, at hjælp til nødkalds sender samt påsætning af  briller er indeholdt i pakken.
• Der er oprettet skift af batteri i gps x 1/vagt
• På enkeltindsatserne i plejebolig er der foretaget mindre/få minutters tidsmæssige op eller ned justeringer på enkeltindsatserne, hvor der var et justeringsbehov, ex. i forhold til hjælp til at tømme postkasse samt hjælp til post og papirer, som begge er reduceret til en gang ugentligt.

Ændringer i del 3:

Hele rehabiliterings "set-uppet" er blevet gennemgribende redigeret - dels simplificeret så det er lettere at afgøre, hvilken type rehabilitering der er behov for (s 87) og der er etableret øget tydelighed på roller og rammer. Ved behov for flere samtidige rehabiliterende indsatser, udarbejder visitator sammen med borger en koordinerende rehabiliteringsplan som angiver den overordnede retning for borgerens rehabiliteringsforløb. Visitator er i disse forløb forløbskoordinator, som sikre at indsatsen bliver iværksat og at evaluering/justering sker undervejs.

Der er øget fokus på borgerens retsstilling ift. den rehabiliterende indsats - det er årsagen til borgerens funktionstab, der er afgørende for, hvilken lovgivning/paragraf det rehabiliterede forløb visiteres efter, er det almindelig aldring eller er det sygdom der er årsag til funktionstabet:

• Når det er sundhedsloven, så er det rehabilitering efter en sygehusindlæggelse, efter retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udstukket.
• Når det er servicelov, er det en konkret individuel vurdering, på baggrund af behovet og det forventede potentiale hos borgeren, som et styrende for, om indsatsen er 83a rehabilitering, § 86-træning, et hjælpemiddel eller en kombination.

Lolland Kommunes rehabiliteringsforståelse (TROP) i det tværgående brede perspektiv "flest mulige skal kunne mest muligt selv" er skrevet ind i standarden, som en organisatorisk forståelse til den fagfaglige definition af rehabilitering jf. i hvidbogen.

I forhold til indsatskataloget for § 86 træning (genoptræning uden indlæggelse samt vedligeholdende træning), er der revideret markant, således at der er kommet større tydelighed på, dels den fagfaglige frihed i forhold til metodevalg samt et skærpet fokus på, hvad der er den ergo/fysioterapeutiske kerneydelse i træningsforløbene.

Endeligt er det velfærdsteknologiske trænings tiltag - DigiRehab - indarbejdet i indsatskataloget. 

Kommunalbestyrelsen har siden den 1. marts 2016 været forpligtet til at træffe beslutning om en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. De nærmere regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser i forhold til værdighedspolitik er reguleret i Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen. Her fastsættes bl.a. de emner, som kommunalbestyrelsen som minimum skal beskrive i værdighedspolitikken.

Værdighedspolitikken skal som minimum beskrive, hvordan ældreplejen kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre:

1)      Livskvalitet

2)      Selvbestemmelse

3)      Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen

4)      Mad og ernæring

5)      En værdig død

6)      Pårørende

7)      Bekæmpelse af ensomhed

’Bekæmpelse af ensomhed’ er en del af finanslovsaftalen for 2019. Kommunernes indsatser i forhold til at bekæmpe ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord blandt ældre skal således styrkes.

Ældre & Sundhed har udarbejdet forslag til politik for ’Bekæmpelse af ensomhed’ som supplement til den nuværende Politik for værdig ældrepleje i Lolland Kommune. Samtidig er politikken konsekvensrettet.

De netop afsluttede kontraktforhandlinger mellem Guldborgsund Kommune og Fælleskøkkenet I/S betyder, at Fælleskøkkenet I/S fra 1. januar 2020, etablerer en ny produktionslinje for mindre hovedretsportioner til frit valgs området.  

Fælleskøkkenet I/S ønsker derfor at tilbyde borgere i Lolland Kommunes frit valgs område mulighed for at bestille en mindre hovedret. Hovedretsportionen vil være afvejet 300 gram (ca. 60% af en normalportion) og vil kun kunne bestilles som ældrekostvariant. Diæthovedretter vil fortsat udelukkende leveres i portionsstørrelser, der er tilpasset gældende næringsanbefalinger. 

Ældre & Sundhed og Social og Arbejdsmarked foreslår med udgangspunkt i Fælleskøkkenets pris for ”Hovedret, ældrekost 300 gram” på 29,50 kr. plus en forventet leveringspris som øvrige hovedretter på 12,11 kr., en takst på 44,00 kr. i 2020 for ”Hovedret, ældrekost 300 gram inkl. levering”. 

Der er prisloft for ældres egenbetaling for udbragt hovedret i frit valgs området. Beløbet reguleres hvert år og er 55,00 kr. pr. udbragt hovedret for 2020, hvilket betyder, at supplering af serviceniveauet for madservice på frit valgs området med ”Hovedret, ældrekost 300 gram inkl. levering” ikke har budgetmæssige konsekvenser, da taksten kan friholdes for kommunalt tilskud.

Udvalget bedes tage stilling til indgåelse af ny fireårig samdriftsaftale med Guldborgsund Kommune om Fuglsang Kunstmuseum for perioden 2020-2023.

Fritids- og Kulturudvalget godkendte på udvalgsmøde i oktober 2015 samdriftsaftale med Guldborgsund Kommune om driften af Fuglsang Kunstmuseum for perioden 1.1.2016 – 31.12.2019. Det foreslås, at den nye samdriftsaftale ligeledes løber over en fireårig periode gældende fra den 01.01. 2020 til den 31.12.2023

På baggrund af dialog mellem tilskudskommunerne og Fuglsang Kunstmuseum fremføres følgende forslag til pejlemærker for Fuglsang Kunstmuseum for kommende aftaleperiode:

• Identitet: Fuglsang Kunstmuseum arbejder ud fra sin historisk givne nationale museumssamling for forankring i lokalområdet og synliggør i sit virke det lokale som en delmængde af det nationale.
• Dannelse: Fuglsang Kunstmuseum understøtter dannelse for lokalområdets børn og voksne gennem sit formidlingsarbejde.
• Kulturelt fyrtårn: Museet skaber positiv omtale af og god selvforståelse i lokalområdet. Museet er et attraktivt, helårligt besøgsmål for lokalbefolkningen og for turister udefra.
• Samarbejder: Museet samarbejder lokalt, nationalt og internationalt. Museet opbygger blandt andet samarbejder, der understøtter det grænseregionale tilhørsforhold i Femernbælt regionen. Der fokuseres ligeledes på videreudvikling af KUMUS og samspillet mellem fx kunst, musik, teater, litteratur, natur og kulturhistorie.

Mht. internationalt samarbejde er museet gjort opmærksom på Lolland Kommunes fokus på Femern Bælt regionen samt mulighederne for at hente støttemidler hos bl.a. Interregprogrammet KultKIT, hvor begge tilskudskommuner er partnere. Kultkit støtter dansk/tyske aktiviteter indenfor kultur, idræt og uddannelse på tværs af Femern regionen.  

Fritids- og kulturudvalget gennemførte i august 2018 et visionsseminar, hvor de drøftede hvilke områder udvalget skulle have særligt fokus på i 2019-2021.

Her blev det besluttet, at der skulle sættes fokus på facilitetsområdet og det blev efterfølgende på udvalgsmødet i november 2018 besluttet, at der skulle foretages revision af masterplanen samt en facilitetsanalyse, hvor udvalget har stillet en række spørgsmål, som skulle besvares.  

DGI Facilitetsudvikling har udarbejdet en rapport om revision af masterplanen samt en facilitetsanalyse, hvor de besvarer udvalgets spørgsmål og kommer med en række anbefalinger med særlig fokus på procedure og kriterier.

Staben for Kultur, Fritid og Borgerservice har gennemgået disse svar og anbefalinger og har med udgangspunkt i dem udarbejdet et notat med anbefalinger til, hvordan der kan foretages en revision af masterplanens procedure og kriterier i forhold til hvordan kultur- og fritidsfaciliteters bæredygtighed vurderes.

Notatet har været i høring hos relevante udvalg og råd og 26. september 2019 har Fritids- og Kulturudvalget drøftet de indkomne høringssvar og besluttet, at administrationen skulle arbejde videre med alle fokuspunkterne i notatet samt inddrage de centrale bidrag fra høringsvarene.

I forhold til proceduren blev der peget på en model, hvor man arbejder kontrakt- og dialogbaseret i form af driftsaftaler og opfølgningsmøder med brugerråd/bestyrelse/forening. Samtidig blev der peget på en større sammenhæng mellem kriterier og driftsaftaler.

Ny procedure

Staben har udarbejdet et forslag til ny procedure med en driftsaftale og et dertil hørende statusark, jf. bilag, som skal erstatte det nuværende pointsystemet.

Statusarket vil være en handleplan med udviklingsperspektiv for øje, som udarbejdes i tæt dialog med brugerråd/bestyrelse/forening. Statusarket vil også bruges i forbindelse med opfølgningsmøder med brugerråd/bestyrelse/forening for at sikre, at de når de opsatte målsætninger.

Nye kriterier

Udvalget har på baggrund af rapporterne og administrationens notat udpeget kriterier, som skal danne grundlag for vurderingen af facilitetens bæredygtighed. Kriterierne beskrevet nedenfor og i vedlagte statusark skal erstatte de nuværende fem masterplanskriterier.

• Samarbejde på tværs
• Socialt ansvar
• Flere aktive – nye målgrupper 
• Belægning og benyttelse
• Brugerpotentialet
• Efterspørgsel
• Drift, økonomi og vedligeholdelse

Grøn Ordning blev indført ved lov om fremme af vedvarende energi. Lovens formål var at sikre større lokal accept af udnyttelse af vedvarende energi på land. Der blev afsat 88.000 per opstillet Mwh til finansiering af lokale udviklingsprojekter, og ordningen omfattede anlæg til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. Relevante projekter kunne enten iværksættes af kommunen eller af lokale foreninger og borgergrupper, der så havde ansvaret for at gennemføre dem. 

Det påhvilede kommunen at sikre, at midlerne blev fordelt i kommunens område og til aktiviteter, som opfyldte de lovfastsatte formål. 

Økonomiudvalget godkendte den 11. september 2014 "Principbeslutning vedr. administration af Grøn Ordning (jf. VE-lov)", en ”projektansøgningsgruppe" med politisk repræsentation og en overordnet "fordelingsnøgle". Administrationen har varetaget ansøgningsprocedure, regnskabsaflægning og afregning i forhold til Energistyrelsen. 

Grøn Ordning blev nedlagt ved Lovændring i oktober 2017, hvilket betød at tilsagn alene kunne gives til og med den 20. februar 2018, hvorefter det ikke var muligt at ansøge til ordningen. Udbetalingen af tilskud var betinget af, at den pågældende vindmølle var nettilsluttet, og at Energinet skulle modtage ansøgning om hel eller delvis udbetaling af tilskud senest den 20. februar 2020. Takket være en ihærdig og systematisk indsats fra projektejerne, der har arbejdet under stort tidspres, er det lykkedes at gennemføre og indlevere reviderede regnskaber til Energistyrelsen på alle projekter inden fristens udløb. 

I Lolland Kommune har der været puljer til fordeling for opstilling af vindmøller på land i årene 2015, 2016 og 2017. I alt er der gennemført 55 projekter, og der er tale om en samlet investering i kommunens lokalområder på 14. mio. kr. som udløber af vindmølleopstillingerne. 

Projekterne under Grøn Ordning er løbende blevet gennemført og afsluttet, men med denne sag gives der et samlet overblik over alle aktiviteter inden for ordningen.  

Projekterne er udpeget af projektansøgningsgruppen med Lolland Kommune (Byrådet) som overordnet ansvarlig og ansøger på vegne af foreningerne.

Projektansøgninger i 2015

15 projekter blev udpeget og finansieret af de opstillede vindmølleprojekter: Tjørneby, Søllested og Knuthenborg.

13 projekter er nu gennemført/afsluttet, 1 projekt blev ikke gennemført og slutbeløbet på 1 projekt blev så beskedent, at det ikke blev udbetalt. Energistyrelsen har afregnet 12 projekter til Lolland Kommune - 1 projekt er endnu under behandling i Energistyrelsen, men er indsendt inden fristen.

Projekterne er bredt fordelt over hele Lolland Kommune: Bandholm, Søllested, Vindeby, Onsevig, Maribo, Kragenæs, Utterslev og Hunseby.

Projektansøgninger i 2016

11 projekter blev udpeget og finansieret af de opstillede vindmølleprojekter: Rødby Fjord 1.

Alle 11 projekter er nu gennemført/afsluttet. Energistyrelsen har afregnet 9 projekter til Lolland Kommune - 2 projekter er undnu under behandling i Energistyrelsen, men er indsendt indenfor fristen.

Projekterne er fordelt over hele Lolland Kommune: Nakskov, Rødby, Brandstrup, Maribo, Kramnitse, Kragenæs og Lyttesholm.

Projektansøgninger i 2017

33 projekter blev udpeget og finansieret af de opstillede vindmølleprojekter: Korsnakke, Kappel, Nøjsomheds Odde, Rødby Fjord III og Skodsbølle.

31 projekter er nu gennemført/afsluttet, og midlerne er udbetalt fra Energistyrelsen. 2 projekter blev ikke gennemført.

Projekterne er bredt fordelt over hele Lolland Kommune: Nakskov, Tårs, Frederiksdal, Vindeby, Sandby, Købelev, Horslunde, Kragenæs, Maribo, Holeby, Rødby, Rødbyhavn, Rødby Fjord, Errindlev, Søllested, Rudbjerg, Vestenskov, Kappel, Det sydlollandske dige og Langø.

Bilag

Sagen vedlægges regnskabsoversigt Grøn Ordning 2015, 2016 og 2017/afsluttede projekter, og oversigt over støttede projekter i Lolland Kommune 2015, 2016 og 2017.

Beredskabskommissionen fremsender revideret udgave af samordningsaftale for Lolland-Falsters brandvæsen.

Beredskabskommissionen har på sit møde den 3. december 2019, behandlet den reviderede udgave af samordningsaftalen og fremsender den til godkendelse i byrådene i Guldborgsund og Lolland Kommuner.

Revisionen tager udgangspunkt i byrådenes beslutninger om kompetencehenlæggelser, jf. byggelovens § 16 C stk. 6, til beredskabskommissionen.

Samordingsaftalen er ved samme lejlighed blevet revideret i forhold til en række præciseringer, ligesom den gældende samordningsaftale er fejlmummereret på en række paragraffer.

Den vedlagte udgave af den reviderede samordningsaftale er kommenteret i rødt i forhold til de foretagne ændringer.