---
title: "Lokaletilskud"
description: "Praktisk information om lokaletilskud"
date: "2026-04-24"
created: "2026-04-24"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.lolland.dk/om-kommunen)

                    [Tilskud og puljer](https://www.lolland.dk/om-kommunen/tilskud-og-puljer)

                    [Tilskud og puljer for foreninger](https://www.lolland.dk/om-kommunen/tilskud-og-puljer/tilskud-og-puljer-for-foreninger)

                    [Tilskud efter folkeoplysningsloven](https://www.lolland.dk/om-kommunen/tilskud-og-puljer/tilskud-og-puljer-for-foreninger/tilskud-efter-folkeoplysningsloven)

                [Lokaletilskud](https://www.lolland.dk/om-kommunen/tilskud-og-puljer/tilskud-og-puljer-for-foreninger/tilskud-efter-folkeoplysningsloven/lokaletilskud)

# Lokaletilskud

Lokaletilskud er en økonomisk støtte, der er målrettet frivillige folkeoplysende foreninger. Formålet er at hjælpe disse foreninger med at dække nogle af udgifterne til lokaler, så de kan fortsætte deres vigtige arbejde med at tilbyde lærings- og fritidsaktiviteter for alle aldre.

                            [Ansøg om lokaletilskud, hvis der ikke foreligger en 3-årig aftale (nemform.dk)](https://www.nemform.dk/360/KFB005)

## Lukket for ansøgning til 3-årige lokaletilskuds aftaler

Der er indgået 3-årige lokaletilskuds aftaler for perioden 1/1-2025 til 31/12-2027. Næste ansøgningsrunde åbner i september 2027, hvor ansøgningsskemaet offentliggøres øverst på denne side.

Foreninger uden lokaletilskudsaftaler kan altid søge om 1-årige aftaler via ovenstående link.

## Nyttig viden om lokaletilskud

###

                                    Lokaletilskudsregler

#### Renter af prioritetsgæld

Gælder foreninger, der har optaget lån til klubhus. Lokaletilskud: Renter og administrationsbidrag (låneprovenuet skal anvendes til anlægsudgifter). Renter af kloakbidrag.

Ikke lokaletilskud: Afdrag på gæld, morarenter og stempelafgift.

#### Lokaleleje til lejede lokaler og lejrpladser

Kopi af lejekontrakt eller anden aftale vedlægges.

Lokaletilskud: Husleje og lejre i h.t. lejekontrakt (dog ikke dele, der vedrører afdrag, udstyr, møbler eller rekvisitter).

Ikke lokaletilskud: Bank- og restancegebyrer, depositum, overnatning i sommerhuse, på campingplads eller i feriecentre. Lejeudgifter til garage, redskabsrum, opbevaring til loppemarked, stald, til udendørsarealer/-anlæg osv.

#### Skatter, afgifter og forsikringer

Lokaletilskud: Ejendomsskat, bygnings- og brandforsikring, vandskadeforsikring, glas- og kummeforsikring, Falck-abonnement til bygningsassistance, renovationsafgift, vand- og spildevandsafgift, rottebekæmpelse samt tilslutningsafgift til el, vand, kloak og fjernvarme.

Ikke lokaletilskud: Indboforsikring, løsøreforsikring, telefon-abonnement, tv-licens m.v.

#### Almindelig vedligeholdelse

Gælder det, som vil følge med, hvis bygningen sælges.

Lokaletilskud: Reparationer vedr. bygningen eller
lokalet, almindelig renovation (affaldshåndtering), renovering af kloakrør,
reparation af radiatorer, optøning af vandrør, slamsugning og skorstensfejning.
Værktøj, maling, pensler, søm, skruer osv. (til anvendelse i indendørs
aktivitetslokaler). Nøgler og låsesystemer.

Ikke lokaletilskud: Til store renoveringer eller
bygningsforbedringer. Vedligeholdelse af udendørsarealer/-anlæg, såsom
græsslåning og opkridtning m.v. – Indkøb eller vedligehold.

#### El, vand og varme

Lokaletilskud: El-forbrug, vand, fjernvarme,
olie, petroleum, gas, brænde, el-pærer, lysstofrør osv.

Ikke lokaletilskud: Indkøb eller vedligeholdelse af el
til udendørsarealer/-anlæg eller banebelysning m.v.

#### Rengøring og evt. fornødent tilsyn

Lokaletilskud: Løn til rengøring (udgifter skal dokumenteres). Støvsuger, støvsugerposer, køkkenruller, toiletpapir, viskestykker, håndklæder, affaldsposer, rengøringsmidler samt spand, kost, gulvskrubbe, klude mv. – Fornødent tilsyn kan være i form af alarm (kun tilskud til abonnement).

Ikke lokaletilskud: Kaffemaskine og kaffefiltre, elkoger, køleskab, dybfryser, vaskemaskine, opvaskemaskine mv.

###

                                    Betingelser for udbetaling

Frivillige folkeoplysende foreninger, der ansøger om tilskud, skal have et gyldigt CVR‑nummer samt en NemKonto, der er tilknyttet samme CVR‑nummer. Dette krav understøttes af lov om offentlige betalinger (vedtaget d. 9. maj 2006), som fastslår, at modtagere af tilskud fra offentlige myndigheder skal være registreret med CVR‑nummer og have tilknyttet NemKonto for at sikre entydig identifikation og korrekt, sikker udbetaling.

###

                                    Folkeoplysningsbekendtgørelsen § 12 og § 15

#### Bekendtgørelse

[Bekendtgørelse om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (Retsinformation.dk)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2011/1251)

###

                                    Ansøgningsfrist og svar

#### Der er indgået 3 årige lokaletilskuds aftaler for perioden 1/1-2025 til 31/12-2027. Næste ansøgningsrunde åbner i september 2027 hvor ansøgningsskemaet offentliggøres øverst på denne side.

#### Ansøgninger om lokaletilskud (3-årig aftale)

- Der udarbejdes lokaletilskudsaftale for 3 år. Næste ansøgningsrunde åbner fra september 2027, da nye aftaler skal udarbejdes og underskrives inden udløb pr. 31/12-2027. Næste lokaletilskudsaftaler løber i perioden 1/1-2027 til 31/12-2029.
- Ansøgningsfristen er 1. november 2027. Endelig lokaletilskudsaftale sendes til foreningerne i løbet af november.
- Ansøgningsskemaet offentliggøres øverst på denne side i september 2027.
- Lokaletilskud udbetales i marts måned.

#### Ansøgninger
om lokaletilskud (1-årig aftale)

- Foreninger
uden lokaletilskudsaftaler kan søge om tilskud ved indsendelse af
ansøgningsskema samt bilag (kvitteringer) for afholdte, dokumenterede udgifter,
hvert kvartal, hvert halvår eller år. Udgiften skal være afholdt i
afregningsåret. Sidste frist for indsendelse af ansøgning er inden den 1. april
(perioden 1/1 – 31/12) for året før.
- Lokaletilskud
udbetales umiddelbart efter beregning af tilskuddet.

[Ansøg om lokaletilskud, hvis der ikke forelægger en 3-årig aftale (nemform.dk)](https://www.nemform.dk/360/KFB005)

###

                                    Aktive medlemmer

Et aktivt medlem er et medlem som aktivt dyrker/udøver det formål der fremgår af foreningens vedtægter. Ikke-kontingentbetalende medlemmer opfattes som aktive, så længe disse medlemmer dyrker formålet.

Lokaletilskud kan kun søges af Frivillige Folkeoplysende Foreninger der har medlemmer under 25 år.

###

                                    Årstimetal

Ved en aktivitetstime forstås én time, hvor foreningen for mindst 2 medlemmer har gennemført en aktivitet inden for rammerne af foreningens formål. Det kan være træning, undervisning, kampe, turneringer o.l. men også samvær i klublokalet eller lignende efter træning med teoretisk input. Bestyrelsesmøder, sommerlejr og lignende kan også medregnes som aktivitetstimer. Dvs. aktiviteten (aktivitetstimen) ikke nødvendigvis skal foregå i foreningens lokaler, men også kan være aktiviteter på baner, ture m.m.

En aktivitetstime skal ikke beregnes med antallet af deltagere x timer til den pågældende aktivitet.

###

                                    Ophør af forening

Hvis foreningen ophører i lokaletilskudsperioden, bedes dette meddelt til Kultur- og Fritidssekretariatet på mail mahol@lolland.dk eller pr. telefon 54 67 68 84.

## Kontakt

**Marlene Holm** **, Kultur- og Fritidssekretariatet**

Telefon: [54 67 68 84](tel:54%2067%2068%2084 "54 67 68 84") | Mail: mahol@lolland.dk

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/tilskud-og-puljer/tilskud-og-puljer-for-foreninger/tilskud-efter-folkeoplysningsloven/lederuddannelsestilskud

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/tilskud-og-puljer/tilskud-og-puljer-for-foreninger/tilskud-efter-folkeoplysningsloven/aktivitetstilskud

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/tilskud-og-puljer/tilskud-og-puljer-for-foreninger
