---
title: "Grøn Pulje"
description: "Søg midler til grønne og almennyttige projekter"
date: "2025-07-14"
created: "2025-07-14"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.lolland.dk/om-kommunen)

                    [Tilskud og puljer](https://www.lolland.dk/om-kommunen/tilskud-og-puljer)

                    [Tilskud og puljer for foreninger](https://www.lolland.dk/om-kommunen/tilskud-og-puljer/tilskud-og-puljer-for-foreninger)

                [Grøn Pulje](https://www.lolland.dk/om-kommunen/tilskud-og-puljer/tilskud-og-puljer-for-foreninger/groen-pulje)

# Grøn Pulje

Grøn Pulje er en pulje med midler, der kan søges og anvendes til grønne, almennyttige projekter og indsatser, der primært skal være til gavn for naboer og lokalsamfund ved nye vedvarende energianlæg.

Der kan for eksempel søges til projekter, der understøtter turismeudvikling, grøn omstilling, natur og bosætningsinitiativer.

Pengene kommer fra opstillerne af vedvarende energianlæg. De skal indbetale et engangsbeløb, når anlægget tages i brug. Beløbets størrelse afhænger af anlæggets produktionskapacitet.

Puljen var pr. januar 2024 på 1,7 mio. kroner, der kommer fra tilslutningen af et solcelleanlæg i Hoby, men puljen kan vokse i takt med, at flere anlæg tages i brug.

Puljen administreres af Lolland Kommune. Det er Økonomi- og Erhvervsudvalget, der tager stilling til ansøgningerne.

## Ansøgningsfrist

Ansøgningsrunden er lukket pr. 16. august 2024. Puljen vil blive genoptaget, hvis der kommer yderligere midler i takt med, at der åbnes nye VE-anlæg.

## Mere om Grøn Pulje

###

                                    Ansøgningsrunder

I 2024 var der to ansøgningsrunder:

- Første ansøgningsrunde var i februar med politisk behandling i marts 2024.
- Anden ansøgningsrunde var i maj med politisk behandling i januar 2025.

Puljen ophører, når der ikke er flere midler. Den vil blive genoptaget, hvis der kommer yderligere midler i takt med, at der åbnes nye VE-anlæg.

###

                                    Hvem kan søge?

Som udgangspunkt kan alle søge om midler fra Grøn Pulje. Det gælder f.eks. både virksomheder, organisationer, borgerforeninger og private borgere.

Lolland Kommune og kommunens egne institutioner kan ikke søge om midler fra puljen, da puljen ikke må have karakter af kommunal støtte.

###

                                    Hvad kan man få støtte til?

Man kan søge om støtte til en bred vifte af projekter.

Ved vurdering og prioritering af de enkelte ansøgninger vil der blive lagt vægt på følgende forhold:

- At projektet ligger geografisk tæt på et nyt vedvarende energianlæg. Aktuelt er der særligt fokus på anlægget i Hoby.
- At projektet handler om grønne og bæredygtige tiltag, og har en positiv effekt på Lolland Kommunes grønne omstilling, natur, bosætning eller turismeudvikling.
- At projektet understøtter Lolland Kommunes strategiske fyrtårne. [Læs om byrådets indsatsområder - otte strategiske fyrtårne.](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/4a01ea47-044a-4a42-a025-850143ae57f6 "Læs om byrådets indsatsområder - otte strategiske fyrtårne.")
- Almennyttige projekter vil vægte
tungere end projekter af mere privat karakter.
- Større projekter, med virkning for mange, prioriteres højere end mindre projekter.
- At projektet har et budget på minimum 100.000 kroner.
- At projektet er velbearbejdet og realistisk at gennemføre – også økonomisk.
- At projektet ikke genererer udgifter for Lolland Kommune til den efterfølgende drift.

Der ydes ikke støtte til drift og vedligeholdelse.

Midler fra Grøn Pulje kan f.eks. indgå som medfinansiering til projekter, der allerede har fået tilsagn fra andre finansieringskilder - f.eks. via LAG-midler eller støtte fra virksomheder, fonde eller andre puljer.

Der kan ikke søges tilskud, der kan betegnes som erhvervsstøtte eller som begunstiger enkeltpersoner.

###

                                    Hvad skal en ansøgning indeholde?

En ansøgning til Grøn Pulje skal indeholde:

- Projektets titel.
- Start- og slutdato for gennemførsel.
- Hvor projektets udføres (angiv adresse hvis muligt).
- En beskrivelse af projektets indhold, eventuelt i form af ideoplæg eller skitseforslag/bilag.
- En begrundelse for projektet, dvs. hvordan projektet vil gavne lokalsamfundet.
- En beskrivelse af brugen og brugere.
- Et budget, en finansieringsplan og den ansøgte sum.
- En beskrivelse af ejerforhold og eventuelle fuldmagter, samt om projektet kræver tilladelser (for eksempel landzonetilladelse eller byggetilladelse).
- Kortmateriale, der udpeger projektområdet, samt eventuelt andet kort- eller tegningsmateriale, der kan være relevant for forståelsen af projektet.
- Beskrivelse af omfanget af drift og vedligeholdelse, samt hvordan denne varetages efter projektets afslutning.
- Eventuelle yderligere oplysninger.

###

                                    Proces

Når du har indsendt din ansøgning, vil den blive behandlet i sektor for Strategi og Politik og efterfølgende forelagt for Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget vælger at støtte et projekt, vil du som ansøger modtage et tilsagn med mere information om økonomi, krav, proces m.m.

Vær opmærksom på, at kommunens tilsagn kan trækkes tilbage, hvis projektet ikke er realiseret efter halvandet år. Dog vil det være muligt at søge om dispensation.

Som udgangspunkt udbetales støtten, når projektet er afsluttet, og regnskabet er afleveret til Lolland Kommune med dokumentation for afholdte udgifter og fotos af projektet. Der kan dog laves andre aftaler ved behov.

Bemærk at Grøn Pulje-ordningen ikke yder støtte til uforudsete udgifter eller til utilsigtede prisreguleringer.

###

                                    Baggrund

Grøn Pulje hed tidligere Grøn Ordning. Grøn Ordning blev administreret af Energistyrelsen, men med den nye pulje er administrationen lagt ud til kommunerne, hvor man kender de lokale forhold.

Puljen er oprettet i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi (også kaldet VE-loven). Den pålægger dem, der opstiller vedvarende energianlæg at indbetale et beløb pr. megawatt til den kommune, hvor anlægget opstilles. Beløbet varierer, alt efter om det er landvindmøller, havvindmøller, solcelleanlæg eller vandkraftværker, der stilles op.

[Læs "Bekendtgørelse om Grøn Pulje" på retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/715)

###

                                    1. runde - Solcelleanlæg ved Hoby

Her finder du en oversigt over de projekter, der har ansøgt om midler fra første ansøgningsrunde.

Udmøntning af Grøn Pulje - Solcelleanlæg ved Hoby 1. runde
| Projekttitel | Ansøger | Ansøgte beløb i kr. | Tildelte beløb i kr. |
| --- | --- | --- | --- |
| Optimeret CO2-neutralt museum | DSI Museum Polakkasernen | 265.900,00 | 215.900,00 |
| Pakhuspladsen - Nyt grønt mødested i Rødby | Foreningen til bevarelse og aktivering af Pakhuset | 1.371.500,00 | 0,00 |
| Bevarelse af Kramnitze Kulturhus og Købmandsbutik | Foreningen 1872, Kramnitse-Hummingen | 233.778,00 | 233.778,00 |
| Kultur på tværs i landsbyområdet Errindlev | Errindlev Mejeri | 200.000,00 | 200.000,00 |
| Isblokhuset – museum/informationscenter | Langø Bådelaug | 150.000,00 | 150.000,00 |
| Energioptimering i Errindlev Forsamlingshus | Errindlev Forsamlingshus | 255.519,00 | 0,00 |
| Færdiggøre renoveringen af Vindeby Forsamlingshus | Vindeby-Onsevig Borgerforening | 660.750,00 | 0,00 |
| Udendørs Skydebane for Lollands Bueskytteklub | Lollands Bueskytteklub af 2010 | 130.500,00 | 130.500,00 |

###

                                    2. runde - Solcelleanlæg ved Hoby

Her finder du en oversigt over de projekter, der har ansøgt om midler fra anden ansøgningsrunde.

Udmøntning af Grøn Pulje - Solcelleanlæg ved Hoby 2. runde
| Projekttitel | Ansøger | Ansøgte beløb i kr. | Tildelte beløb i kr. |
| --- | --- | --- | --- |
| Buslomme ved Museum
Polakkasernen | DSI
Museum Polakkasernen | 220.000, 00 | 0,00 |
| Udvikling af Pakhuspladsen
foran Kultur- og Pakhuset i Rødby | Foreningen
til bevarelse og aktivering af Pakhuset | 217.800,00 | 0,00 |
| Langø – Fjordens perle | Langø
Bådelaug | 105.000,00 | 105.000,00 |
| Naturforskønnelse og leg<br>i Kramnitze | Grundejerforeningen
i Kramnitse | 283.250,00 | 130.00,00 |
| Renovering af indkørsel og
gårdsplads | Kernehuset i Brandstrup | 300.000,00 | 0,00 |
| Den Vilde Bypark | Østofte
Nørreballe Bylaug | 400.000,00 | 254.000,00 |
| AC
Solbakken | Kim
Kirkegaard Hansen | 100.000,00 | 100.00,00 |
| Togstation til Nakskov | Remisens
venner | 95.100,00 | 95.100,00 |
| Projekt Scene | Nakskov
Handel og Erhverv | 116.597,00 | 94.714,00 |

## Kontakt

**Claus Lyngby Petersen**

Telefon: [51 53 19 17](tel:51%2053%2019%2017 "51 53 19 17") | Mail: clpe@lolland.dk

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/tilskud-og-puljer/tilskud-og-puljer-for-borgere/udviklingspulje-til-nye-initiativer
