Pulje til støtte af fritidsaktiviteter
Få hjælp til udgifter til fritidsaktiviteter for børn og unge fra udsatte familier.
Hvem kan ansøge
Puljen er målrettet børn og unge op til 25 år fra udsatte familier. En familie betragtes som udsat, hvis den har sociale problemer med f.eks. psykisk sygdom, misbrug eller som har vanskeligt med selvforsørgelse.
Du kan søge puljen, hvis du er i kontakt med barnet eller den unge og vurderer, at sociale eller økonomiske forhold hindrer deltagelse i fritidsaktiviteter.
Ansøger kan f.eks. være:
- En forening
- Lærer eller pædagog
- Sagsbehandler
- Sundhedsplejerske
Vigtigt: Ansøgning skal ske med samtykke fra familien.
Hvad kan der søges tilskud til
Puljen kan dække udgifter i forbindelse med:
- Fritidsaktiviteter – f.eks. kontingent (tilskud til én aktivitet pr. halvår)
- Personligt udstyr – f.eks. sportstøj eller sko, der er nødvendigt for at deltage i aktiviteten. Max. tilskud 1.000 kr. pr. barn (dokumentation eller rekvisition)
- Deltagelse i stævner og træningslejre
- Deltagelse i sommerferieaktiviteter
- Deltagelse i skole- og uddannelsesrettede aktiviteter
Ansøgningsfrist
Der er ingen ansøgningsfrist. Ansøgninger modtages og behandles løbende, så barnet eller den unge hurtigt kan komme i gang med aktiviteten.
Kontakt
Dorthe Skydsbjerg, Kultur- og Fritidssekretariatet
Telefon: 54 67 68 83 | Mail: dosk@lolland.dk