---
title: "Udvidelse af plejecentret Kirsebærhaven"
description: "Sundheds- og Ældreudvalget i Lolland Kommune skal den 11. november 2026 behandle en sag om at gå videre med planerne om en udvidelse af Kirsebærhaven i Rødby, så plejecentret fremover kan rumme ca. 100 plejeboliger."
date: "2026-11-06"
created: "2026-11-06"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.lolland.dk/om-kommunen)

                    [Presse og kommunikation](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation)

                    [Pressemeddelelser](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/pressemeddelelser)

                [Udvidelse af plejecentret Kirsebærhaven](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/pressemeddelelser/udvidelse-af-plejecentret-kirsebaerhaven)

# Udvidelse af plejecentret Kirsebærhaven

Pressemeddelelse udsendt af Lolland Kommune 06-11-2026

Sundheds- og Ældreudvalget i Lolland Kommune skal den 11. november 2026 behandle en sag om at gå videre med planerne om en udvidelse af Kirsebærhaven i Rødby, så plejecentret fremover kan rumme ca. 100 plejeboliger.

Forslaget udspringer af Byrådets budgetbeslutning om, at kommunens plejeboliger fremover skal samles på tre plejecentre i Maribo, Nakskov og Rødby. Allerede i dag er der planer om at udvide Kirsebærhaven med 36 plejeboliger som følge af en tidligere beslutning. Med den nye plejeboligstruktur lægges der nu op til at udvide projektet yderligere, så der kan arbejdes på en samlet løsning med ca. 100 plejeboliger tilknyttet Kirsebærhaven.

Målet er at skabe en fremtidssikret plejeboligstruktur i Lolland Kommune. Med større og tidssvarende faciliteter bliver kommunen bedre rustet til at imødekomme borgernes behov og de nye, øgede krav til ældreområdet, der følger af Ældreloven og Sundhedsreformen.

Sundheds- og Ældreudvalgets formand, Tine Vinther Clausen, og næstformand, Torben Hollmann, ser mange fordele ved udvidelsen af Kirsebærhaven og glæder sig begge til drøftelserne, der venter i udvalget og senere i Byrådet:

"Vi skal udvikle vores plejeboliger, så vi også fremover kan tilbyde den kvalitet i plejen, som borgerne forventer og har krav på. Med moderniserede plejeboliger får vi mere optimale rammer for at kunne skabe en god og tryg hverdag for alle, der bor der. Ikke mindst for borgere med demens, hvor de fysiske omgivelser og særlige faciliteter kan gøre en stor forskel. Samtidig giver det medarbejderne bedre betingelser for at bringe deres faglighed i spil,” siger Tine Vinther Clausen.

Hvis der gives grønt lys til det videre arbejde, i første omgang af fagudvalget, følger en længere udviklingsproces. Før der kan træffes endelig beslutning om byggeri og økonomi, skal projektet udvikles yderligere. Det omfatter blandt andet afklaring af behov, funktioner, organisering og inddragelse af relevante samarbejdspartnere.

”Det vil være en glæde, at vi kan starte i Rødby, og vi håber, at vi inden for de næste 3 år er langt med udvidelsen af plejecentret,” slutter Tine Vinther Clausen.

 [Læs mere om sagen i dagsordenen for Sundheds- og Ældreudvalgets møde den 11. november 2026.](https://dagsordener.lolland.dk/vis?id=c89861f5-c5eb-4092-8f16-6049a11cdce5&amp;punktid=20301e48-463d-4953-849e-2a8a9d0d3bac "Læs mere om sagen i dagsordenen for Sundheds- og Ældreudvalgets møde den 11. november 2026.")

## Kontakt

## Tine Vinther Clausen

Udvalgsformand for Sundheds- og Ældreudvalget, Lolland Kommune

Telefon: [20 36 49 20](tel:20%2036%2049%2020 "20 36 49 20")

* * *

## Thomas du Plessis de Richelieu

Direktør, Lolland Kommune

Telefon: [30 58 89 11](tel:30%2058%2089%2011 "30 58 89 11")

            Del indhold
            Link kopieret

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/pressemeddelelser

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder

                https://www.lolland.dk/tilmeld-nyhedsbrev
