---
title: "Lolland Kommune planlægger modernisering af loft og tekniske installationer på Rødby Skole – ingen fare for elever og personale"
description: "Lolland Kommune planlægger nu et større projekt for at sikre og modernisere loftet samt de tekniske installationer i Bygning 1 på Rødby Skole. Projektet omfatter udskiftning af det eksisterende gipsloft samt en opgradering af ventilation, belysning og tale- og ringeanlæg. I forbindelse med den politiske behandling af sagen er der opstået bekymring på baggrund af en formulering i dagsordenen, hvor det fremgik, at der var “overhængende fare for, at lofterne falder ned”. Det er ikke tilfældet."
date: "2026-09-08"
created: "2026-09-08"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.lolland.dk/om-kommunen)

                    [Presse og kommunikation](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation)

                    [Pressemeddelelser](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/pressemeddelelser)

                [Lolland Kommune planlægger modernisering af loft og tekniske installationer på Rødby Skole – ingen fare for elever og personale](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/pressemeddelelser/lolland-kommune-planlaegger-modernisering-af-loft-og-tekniske-installationer-paa-roedby-skole-ingen-fare-for-elever-og-personale)

# Lolland Kommune planlægger modernisering af loft og tekniske installationer på Rødby Skole – ingen fare for elever og personale

Pressemeddelelse udsendt af Lolland Kommune 08-09-2026

Lolland Kommune planlægger nu et større projekt for at sikre og modernisere loftet samt de tekniske installationer i Bygning 1 på Rødby Skole. Projektet omfatter udskiftning af det eksisterende gipsloft samt en opgradering af ventilation, belysning og tale- og ringeanlæg. I forbindelse med den politiske behandling af sagen er der opstået bekymring på baggrund af en formulering i dagsordenen, hvor det fremgik, at der var “overhængende fare for, at lofterne falder ned”. Det er ikke tilfældet.

"Der er ingen akut risiko for, at lofterne falder ned. Hvis vi vurderede, at der var fare, ville vi naturligvis have evakueret lokalerne med det samme. Det har ikke været nødvendigt," siger Morten Sander Dunch, afdelingsleder i Ejendomme og Faciliteter.

Lolland Kommune har gennemgået alle lokaler i bygningen, og de steder, hvor der kunne opstå et problem, er der allerede foretaget midlertidig sikring. Lokalerne kan derfor fortsat anvendes forsvarligt.

## Modernisering giver bedre indeklima og lavere energiforbrug

Selvom der ikke er tale om en akut sikkerhedsrisiko, er der behov for at udskifte loftet til en lettere og mere moderne løsning. Samtidig er der flere tekniske installationer over loftet, som er nedslidte og bør udskiftes for at sikre både drift, komfort og energieffektivitet.

"Når vi alligevel skal have loftet ned, giver det både økonomisk og driftsmæssigt god mening at få udskiftet installationerne samtidig. Det er den mest effektive og mindst forstyrrende løsning for skolens daglige drift," siger Morten Sander Dunch.

## Samlet investering på 11 millioner kroner

Den samlede anlægsudgift er beregnet til 11,04 mio. kr. Heraf finansieres 0,7 mio. kr. via driftsbudgettet, mens 10,34 mio. kr. søges bevilget som anlægsmidler.

Som følge af den nye ventilation og LED-belysning forventes opgraderingen at give afledte driftsbesparelser, særligt på energiområdet.

## Tryghed for elever, medarbejdere og forældre

"Vi ønsker at være helt tydelige: Der er ingen fare for elever eller personale. Projektet handler om at sikre bygningen på lang sigt og samtidig forbedre indeklima og drift," understreger Morten Sander Dunch.

Sagen behandles af Økonomi- og Erhvervsudvalget onsdag den 9. september 2026.

## Kontakt

## Morten Sander Dunch

Afdelingsleder, Ejendomme og Faciliteter, Lolland Kommune

Mail: mosdu@lolland.dk

Telefon: [23 65 33 01](tel:23%2065%2033%2001 "23 65 33 01")

            Del indhold
            Link kopieret

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/pressemeddelelser

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder

                https://www.lolland.dk/tilmeld-nyhedsbrev
