---
title: "Lolland Kommune markerer National Flagdag 2026"
description: "Kom og vær med lørdag den 5. september, når Lolland Kommune traditionen tro afholder national flagdag for Danmarks veteraner og udsendte med offentlige højtideligheder i Nakskov og en reception for kommunens veteraner."
date: "2026-08-24"
created: "2026-08-24"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.lolland.dk/om-kommunen)

                    [Presse og kommunikation](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation)

                    [Pressemeddelelser](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/pressemeddelelser)

                [Lolland Kommune markerer National Flagdag 2026](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/pressemeddelelser/lolland-kommune-markerer-national-flagdag-2026)

# Lolland Kommune markerer National Flagdag 2026

Pressemeddelelse udsendt af Lolland Kommune 24-08-2026

Kom og vær med lørdag den 5. september, når Lolland Kommune traditionen tro afholder national flagdag for Danmarks veteraner og udsendte med offentlige højtideligheder i Nakskov og en reception for kommunens veteraner.

​Alle er velkomne til at deltage i højtideligheden kl. 11 ved Veteranstenen i Jernbaneanlægget over for stationen i Nakskov og i den efterfølgende andagt kl. 12 ved Amfiteatret på Nakskov Uddannelsescenter.

Flagdagen for udsendte og veteraner er en anledning til at vise respekt og anerkendelse for de mennesker, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark. Borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen håber derfor, at mange vil bakke op om dagens arrangementer.

"For veteranerne og deres pårørende er det en betydningsfuld dag, men den er også vigtig for os andre, fordi den minder os om, at fred og tryghed ikke kommer af sig selv, og at nogle mennesker har været villige til at sætte sig selv i en svær situation for at gøre en forskel. På flagdagen kan vi sammen vise vores veteraner og udsendte, at vi ser deres indsats og værdsætter det, de har gjort for Danmark," siger borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen, som holder tale ved højtideligheden.

Til højtideligheden ved Veteranstenen vil der blive sunget fællessange og holdt taler. Efter højtideligheden marcherer fanekommando og veteraner til Amfiteatret ved Nakskov Uddannelsescenter, hvor sognepræst Laura Opstrup holder andagt kl. 12.00.

## Program for flagdagen

- Kl. 10.30-10.50: Veteraner med ledsagere ankommer til Veteranstenen
- Kl. 10.55: Fanekommandoen ankommer fra Gåsetorvet til Veteranstenen
- Kl. 11.00: Højtidelighed ved Veteranstenen i Jernbaneanlægget
    - Velkomst ved næstformand for Veterankomitéen Jannie Barfoed-Høj
    - Fællessang
    - Tale ved borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen
    - Fællessang
    - Tale ved oversergent Jimmy Pedersen
    - Fællessang
    - Kranselægning
    - Afslutning ved næstformand for Veterankomitéen Jannie Barfoed-Høj
- Kl. 11.45: Fanekommando og veteraner marcherer til Amfiteatret ved Nakskov Uddannelsescenter via Elvej og Blegen
- Kl. 12.00: Andagt ved Amfiteatret ved sognepræst Laura Opstrup
- Kl. 12.30-14.00: Reception for veteraner i kantinen på Nakskov Uddannelsescenter. Kun for tilmeldte.

## Læs mere

[Læs også om afholdelsen af flagdagen i Lolland Kommune på lolland.dk/nationalflagdag](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/ec5ad4e5-1ca7-44dd-8577-f9f0e9241c4c "Læs også om afholdelsen af flagdagen i Lolland Kommune på lolland.dk/nationalflagdag")

[Læs om Lolland Kommunes veteranindsats.](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/aef92091-6e6a-438b-8655-4f4ea7dd7f49 "Læs om Lolland Kommunes veteranindsats.")

## Om Flagdagen for Danmarks udsendte

Formålet med Flagdagen den 5. september er at hædre personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark som led i Danmarks aktive internationale engagement på baggrund af en beslutning truffet af regeringen, Folketinget eller en minister.

Flagdagen blev første gang afholdt i 2009 i København og har siden bredt sig til kommuner over hele landet. Lolland Kommune deltog første gang i markeringen i 2015.

## Kontakt

## Maiken Bruun Nielsen

Konsulent, Social, Psykiatri og Handicap, Lolland Kommune

Mail: maikn@lolland.dk

Telefon: [29 28 26 57](tel:29%2028%2026%2057 "29 28 26 57")

            Del indhold
            Link kopieret

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/pressemeddelelser

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder

                https://www.lolland.dk/tilmeld-nyhedsbrev
