---
title: "Lolland Kommune kåret som Årets Elevvenlige Kommune"
description: "Lolland Kommune er blevet kåret som Årets Elevvenlige Kommune af Danske Skoleelever. Prisen tildeles kommuner, der målrettet arbejder for at styrke elevdemokrati, elevinddragelse og fællesskab, og i år er det Lolland Kommunes aktive fælleselevråd, der særligt høster anerkendelse."
date: "2026-05-05"
created: "2026-05-05"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.lolland.dk/om-kommunen)

                    [Presse og kommunikation](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation)

                    [Pressemeddelelser](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/pressemeddelelser)

                [Lolland Kommune kåret som Årets Elevvenlige Kommune](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/pressemeddelelser/lolland-kommune-kaaret-som-aarets-elevvenlige-kommune)

# Lolland Kommune kåret som Årets Elevvenlige Kommune

Pressemeddelelse udsendt af Lolland Kommune 05-05-2026

Lolland Kommune er blevet kåret som Årets Elevvenlige Kommune af Danske Skoleelever. Prisen tildeles kommuner, der målrettet arbejder for at styrke elevdemokrati, elevinddragelse og fællesskab, og i år er det Lolland Kommunes aktive fælleselevråd, der særligt høster anerkendelse.

Prisen blev overrakt den 26. april på Danske Skoleelevers generalforsamling i Aarhus, hvor fælleselevrådsrepræsentant Bastian fra Byskolen deltog og modtog hæderen på kommunens vegne.

I begrundelsen fremhæver Danske Skoleelever, at Lolland Fælleselevråd har udviklet sig til en politisk, fællesskabende og handlekraftig stemme for eleverne. Eleverne har skabt stærke relationer på tværs af skoler, inspireret hinanden og opnået reel indflydelse på kommunale beslutninger.

Danske Skoleelever lægger i deres vurdering vægt på blandt andet fælleselevrådets sammenhold, politiske indflydelse, samarbejde med lokalsamfundet og evnen til at nytænke elevdemokratiet. Her har Lolland Kommune markeret sig tydeligt.

Udvalgsformand for Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget Martin Boesen **** glæder sig over kåringen:

”Vi er utroligt stolte af at blive kåret som Årets Elevvenlige Kommune. Først og fremmest er det en stor anerkendelse af skoleeleverne i Lolland Kommune og deres engagement, og samtidig viser titlen, at vi tager deres stemme alvorligt og giver dem plads til at gøre en forskel.”

## Fællesskab, demokrati og handling

Som en del af Fælleselevrådets arbejde har elevrådsmedlemmerne besøgt hinandens skoler for at dele erfaringer og blive klogere på hinandens hverdag. Det har styrket forståelsen på tværs og skabt et stærkt fundament for samarbejdet.

Et højdepunkt var afholdelsen af Den Store Demokratidag, hvor 84 elevrådsrepræsentanter fra mellemtrin og udskoling deltog. Dagen samlede elever fra alle kommunens folkeskoler og bød på oplæg og aktiviteter om børns rettigheder, elevmedbestemmelse og demokrati. Politikere fra Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget deltog også og gav eleverne indblik i det politiske arbejde.

Ifølge udvalgsformand Martin Boesen har det stor værdi, at politikere og elever mødes og taler med hinanden i øjenhøjde:

”Mødet med eleverne er vigtigt for os politikere, fordi vi får indsigt i deres hverdag, deres tanker og det, der betyder noget for dem. Det betyder, at vi kan træffe gode beslutninger og skabe løsninger, der giver mening i praksis. Samtidig er det tydeligt, at elevernes mod på at engagere sig vokser, når de oplever, at deres synspunkter bliver taget alvorligt, og at dialogen går begge veje,” fortæller han.

## Eleverne er med til at sætte retningen for fremtidens skole

I skoleåret 2024/2025 har Lolland Fælleselevråd haft et særligt fokus på Fremtidens Skole, som er et politisk fyrtårn i Lolland Kommune. Her har elevernes stemme spillet en afgørende rolle. På Fælleselevrådets møder har de arbejdet med de samme temaer, som har været drøftet politisk, og de har aktivt bidraget til udarbejdelsen af visionen for Ny Folkeskolestrategi 2025-2035.

Visionen er blevet til gennem åbne drøftelser og fælles brainstorms om, hvad der skal til for at skabe en god skoledag. Eleverne har blandt andet peget på vigtigheden af at blive taget alvorligt, at have medbestemmelse og at opleve, at undervisningen giver mening i hverdagen. Visionen tegner et billede af en skole, hvor man er medskabende, bliver mødt af voksne, der ser og lytter, og hvor der er plads til forskellighed og stærke fællesskaber.

Eleverne fremhæver også ønsket om en varieret undervisning, hvor læring kan foregå både i naturen, gennem projekter tæt på virkeligheden og i mere fordybede rammer. Et gennemgående tema er, at skolen skal styrke nysgerrighed, motivation og troen på, at alle kan lykkes, og at det, man lærer, har betydning både nu og senere i livet.

Visionen fra Fælleselevrådet er efterfølgende blevet brugt af skolebestyrelser og skoleledelser i hele kommunen, og dermed er der sat et tydeligt elevaftryk på Lolland Kommunes folkeskoleudvikling.

## Om Lolland Fælleselevråd

Lolland Kommune har etableret et fælleselevråd for at styrke elevernes fælles stemme og give dem indflydelse på kommunale tiltag. Rådet består af 16 elever fra alle kommunens folkeskoler, som alle er valgt fra deres lokale elevråd.

Målet er at skabe aktive og engagerede elever, der ikke alene trives bedre i skolen, men også udvikler sig til deltagende og ansvarlige samfundsborgere. Erfaringerne viser, at elevinddragelse bidrager til både bedre trivsel, stærkere fællesskaber og øget motivation for læring.

Med kåringen som Årets Elevvenlige Kommune får Lolland Kommune nu national opmærksomhed for sit arbejde med elevdemokrati og viser, hvordan elevernes stemme kan være en styrke for både skoler og lokalsamfund.

## Kontakt

## Martin Boesen

Udvalgsformand for Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget

Telefon: [20 42 51 71](tel:20%2042%2051%2071 "20 42 51 71")

* * *

## Sigrid Vedel Sonne

Kontaktperson for Lolland Fælleselevråd

Telefon: [29 44 95 56](tel:29%2044%2095%2056 "29 44 95 56")

* * *

## Bastian

Ved ønske om et interview med fælleselevrådsrepræsentant Bastian fra Byskolen, der modtog diplomet på vegne af Lolland Kommune kan man kontakte kommunikationskonsulent Camilla Stokholm på telefon [23 45 56 33](tel:23%2045%2056%2033 "23 45 56 33 ") eller mail casn@lolland.dk

## Materiale til download

* * *

Herunder er der et billede af af fælleselevrådsrepræsentant Bastian fra Byskolen, som modtog diplomet på vegne af Lolland Kommune samt et billede af diplomet med begrundelsen for titlen som Årets Elevvenlige Kommune. Klik på billederne, for at få dem vist i original størrelse. Herefter kan de downloades.

            Del indhold
            Link kopieret

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/kontakt-kommunikation

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/pressemeddelelser

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder
