---
title: "Borgermøde om fremtidens færgebetjening"
description: "Lolland Kommune inviterer borgere, erhvervsdrivende, foreninger og øvrige interessenter til borgermøde om den analyse af færgebetjeningen, som konsulentvirksomheden COWI har udarbejdet for Lolland Kommune."
date: "2026-08-20"
created: "2026-08-20"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.lolland.dk/om-kommunen)

                    [Presse og kommunikation](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation)

                    [Pressemeddelelser](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/pressemeddelelser)

                [Borgermøde om fremtidens færgebetjening](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/pressemeddelelser/borgermoede-om-fremtidens-faergebetjening)

# Borgermøde om fremtidens færgebetjening

Pressemeddelelse udsendt af Lolland Kommune 20-08-2026

Lolland Kommune inviterer borgere, erhvervsdrivende, foreninger og øvrige interessenter til borgermøde om den analyse af færgebetjeningen, som konsulentvirksomheden COWI har udarbejdet for Lolland Kommune.

Alle interesserede er velkomne på borgermødet, der finder sted onsdag den 2. september 2026 kl. 17-19 på Signe Stubs Sognegård, Bandholmvej 79, 4943 Torrig L.

Formålet med mødet er at præsentere analysens resultater og give borgerne mulighed for at stille spørgsmål samt bidrage med synspunkter og lokale erfaringer inden den videre politiske behandling.

På mødet vil COWI gennemgå analysens hovedkonklusioner, forudsætninger og de forskellige scenarier, der er undersøgt. Der vil efterfølgende være god tid til spørgsmål og dialog mellem borgere og politikere.

Formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget Henrik Jacobsen siger:

"Færgerne har stor betydning for både borgere, erhvervsliv og besøgende. Derfor ønsker vi en åben og grundig dialog om analysens resultater og de muligheder og udfordringer, den peger på."

Han understreger, at COWI-analysen er et fagligt grundlag for den videre proces, og at der på nuværende tidspunkt ikke er truffet beslutning om eventuelle ændringer i færgedriften:

”Vi ønsker en åben dialog om færgernes fremtid. COWI's analyse giver os et fagligt grundlag, men de lokale erfaringer og synspunkter er mindst lige så vigtige. Derfor inviterer vi til borgermøde, hvor alle får mulighed for at stille spørgsmål og bidrage til den videre proces. Formålet er at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag, inden Byrådet tager stilling til fremtidens færgebetjening.”

## Program

- Velkomst ved formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget Henrik Jacobsen
- Præsentation af COWI's analyse
- Afklarende spørgsmål til analysen
- Dialog og debat om færgernes fremtid
- Opsamling og orientering om den videre proces ved formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget Henrik Jacobsen

## Kontakt

## Henrik Jacobsen

Formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Lolland Kommune

Telefon: [21 59 84 23](tel:21%2059%2084%2023 "21 59 84 23")

* * *

## Ditte Ploug Pedersen

Sektorchef for Ejendomme og Faciliteter, Lolland Kommune

Telefon: [51 60 51 63](tel:51%2060%2051%2063 "51 60 51 63")

            Del indhold
            Link kopieret

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/pressemeddelelser

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder

                https://www.lolland.dk/tilmeld-nyhedsbrev
