Undersøgelse af lokale erhvervspræstationer: Fremgang for Lolland Kommune
Iris Group har netop udgivet deres årlige rapport om de lokale erhvervspræstationer. Her fremgår det, at Lolland Kommune er gået frem.
Set på nationalt niveau ligger Lolland Kommune i 2026 på en placering som nummer 42. Det er fjerdebedst i Region Sjælland, og en forbedring sammenlignet med tidligere år, hvor Lolland Kommune lå på en placering som nummer 50 i 2025 og nummer 65 i 2024.
Underindeks
Der er tre underindekser. Ser man på indekset, der hedder ”arbejdspladser, indkomst og produktivitet”, er Lolland Kommune nummer 2 i Region Sjælland. Kommunen er gået frem fra en placering som nummer 38 i 2025 til en plads som nummer 29 i 2026. Det er gået stødt fremad siden 2022, hvor Lolland Kommune lå på en placering som nummer 73.
Ser man på indekset, der hedder ”eksport”, er Lolland Kommune også gået frem. Her er det fra en placering som nummer 21 i 2025 til en placering som nummer 17 i 2026. Lolland Kommune er også her nummer 2 i Region Sjælland.
Det sidste underindeks hedder ”iværksætteri og vækstvirksomheder”. Her har Lolland Kommune vendt en negativ udvikling til en positiv, og er gået fra en placering som nummer 87 i 2025 til en plads som nummer 78 i 2026.
Om undersøgelsen
IRIS Group har siden 2020 udarbejdet et årligt indeks, der rangerer danske kommuner efter deres erhvervspræstationer. Indekset baserer sig på 20 objektive indikatorer for blandt andet privat jobskabelse, produktivitet i virksomhederne, iværksætteri, andel vækstvirksomheder og eksportaktivitet blandt kommunens virksomheder.
Vil du vide mere?
Læs den fulde analyse hos Iris Group (irisgroup.dk).
Samme sted kan du finde interaktive kort, der viser resultaterne fordelt på både underindeks og kommuner.