---
title: "Kom til dialogmøde om borgerinddragelse i Højrebyhallen"
description: "Borgerinddragelsesudvalget inviterer nu til det sidste dialogmøde for alle, der vil være med til at udvikle en god borgerinddragelse i Lolland Kommune."
date: "2026-05-26"
created: "2026-05-26"
---

Illustration: We Do Democracy

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.lolland.dk/om-kommunen)

                    [Presse og kommunikation](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder)

                [Kom til dialogmøde om borgerinddragelse i Højrebyhallen](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/kom-til-dialogmoede-om-borgerinddragelse-i-hoejrebyhallen)

# Kom til dialogmøde om borgerinddragelse i Højrebyhallen

Borgerinddragelsesudvalget inviterer nu til det sidste dialogmøde for alle, der vil være med til at udvikle en god borgerinddragelse i Lolland Kommune.

                        mandag
                        15. juni

                            Klokken
                            19.00 - 21.00

                        Højrebyhallen, Cafeteriet, Bøgevej 2

                        4920 Søllested

Hvordan kan Lolland Kommune bedst arbejde med borgerinddragelse? Hvad mener du? Kom og giv dit bud på det fjerde og sidste af Borgerinddragelsesudvalgets dialogmøder, der bliver holdt mandag den 15. juni kl. 19-21 i Højrebyhallen, cafeteriet, Bøgevej 2, 4920 Søllested.

## Fire møder - fire temaer

Møderne bliver afholdt som workshops og har fokus på strategier og metoder til, hvordan det er muligt at skabe bedre borgerinddragelse på tværs af kommunen. Formålet er at indsamle input til, hvordan Borgerinddragelsesudvalget bedst kan understøtte arbejdet med at skabe inkluderende og gennemsigtige planlægningsprocesser fremover. Til møderne kan du få inspiration og viden om demokratisk deltagelse og være med til at sætte et aftryk på kommunens fremtid. Derudover har hvert af de fire møder et særligt tema, så møderne tilsammen afdækker nogle af de vigtige emner for Lolland Kommune.

Borgerdialogmøderne faciliteres af demokratirådgivere fra We Do Democracy, der har bred erfaring med borgerinddragelse og demokratisk deltagelse.

[Se tid og sted for alle fire møder her.](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/16a3696f-7b96-499e-a767-e45a3feba663 "Se tid og sted for alle fire møder her.")

## Program for mødet i Højrebyhallen

Temaet for mødet er "Hvordan skaber vi borgerinddragelse for dem, der bor på landet, på øerne og i mindre byer i Lolland Kommune".

- 19.00: Velkomst v. medlemmer af Borgerinddragelsesudvalget
- 19.05: Præsentation af programmet og dialog om forventninger
- 19.20: Oplæg om demokrati, demokratisk udvikling og om forskellige måder at deltage på
- 19.30: Drøftelser i grupper ved bordene: Hvornår og hvorfor deltager vi allerede?
- 19.50: Fælles opsamling
- 20.00: Kort pause
- 20.10: Oplæg om temaer og metoder for borgerinddragelse
- 20.20: Drøftelser i grupper ved bordene: Refleksioner over det, vi har hørt, og hvilke former for deltagelse ser fordele og ulemper med?
- 20.45: Opsamling og information om næste skridt
- 21.00: Tak for i aften

Alle er velkomne, og det kræver ingen specifikke forudsætninger at deltage. Blot skal du have lyst til at være med til at udvikle en god borgerinddragelse i Lolland Kommune.

OBS: Pressen er inviteret, og der kan blive filmet eller taget billeder til pressens brug og Lolland Kommunes platforme. Giv besked, når du ankommer, hvis du ikke ønsker at medvirke på billeder eller klip.

## Tilmelding

Ønsker du at deltage i mødet, skal du tilmelde dig senest den 11. juni via tilmeldingsformularen herunder. (Der skal laves én tilmelding pr. deltager. Kommer I flere sammen, skal I lave en tilmelding hver).

Hvis du – eller din pårørende – ikke har mulighed for at tilmelde jer online, er I velkomne til i stedet at tilmelde jer ved at kontakte Strategi og Politik, Camilla Stokholm, på telefon: [23 45 56 33](tel:23%2045%2056%2033 "23 45 56 33") eller e-mail: casn@lolland.dk. Det gælder også, hvis du har særlige behov eller spørgsmål til aftenens program, baggrund og formål.

## Baggrund og formål

- Borgerinddragelsesudvalget ønsker med møderækken at inddrage alle, der har lyst, i arbejdet med at udvikle kommunens borgerinddragelse.
- Møderne skal være med til at sætte retning for Borgerinddragelsesudvalgets arbejde og blandt andet bidrage til at få fastlagt en rekrutteringsproces, så udvalget til efteråret kan udvides med 8-10 medlemmer ekstra. Det kan f.eks. være borgere, repræsentanter for foreninger eller eksterne samarbejdspartnere.
- Alle input fra møderne vil efterfølgende blive samlet i et inspirationskatalog.

[Læs om borgerinddragelsesudvalgets arbejde og de fire dialogmøder her.](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/16a3696f-7b96-499e-a767-e45a3feba663 "Læs om borgerinddragelsesudvalgets arbejde og de fire dialogmøder her.") (Siden er stadig ny, men den vil blive løbende udbygget med mere info i takt med, at arbejdet skrider frem).

[Følg med i Borgerinddragelsesudvalgets møder under dagsordener og referater (dagsordener.lolland.dk)](https://dagsordener.lolland.dk/ "Følg med i Borgerinddragelsesudvalgets møder under dagsordener og referater (dagsordener.lolland.dk)")

            Del indhold
            Link kopieret

## Seneste nyheder

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/kom-til-dialogmoede-om-borgerinddragelse-i-hoejrebyhallen

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/slaaning-af-vejrabatter-2026

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/hoering-af-boligudvikling-i-maribo-og-nakskov

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/vil-du-anlaegge-en-ridebane
