---
title: "Kom til dialogmøde om borgerinddragelse af internationale"
description: "Borgerinddragelsesudvalgets dialogmøde om borgerinddragelse den 4. maj på Maribo Bibliotek har temaet ”How to engage newcomers”. Alle er velkomne til mødet som foregår på engelsk, og er nummer to i rækken af dialogmøder om, hvordan vi bedst arbejder med borgerinddragelse i Lolland Kommune."
date: "2026-04-17"
created: "2026-04-17"
---

Illustration: We Do Democracy

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.lolland.dk/om-kommunen)

                    [Presse og kommunikation](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder)

                [Kom til dialogmøde om borgerinddragelse af internationale](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/kom-til-dialogmoede-om-borgerinddragelse-af-internationale)

# Kom til dialogmøde om borgerinddragelse af internationale

Borgerinddragelsesudvalgets dialogmøde om borgerinddragelse den 4. maj  på Maribo Bibliotek har temaet ”How to engage newcomers”. Alle er velkomne til mødet, som foregår på engelsk og er nummer to i rækken af dialogmøder om, hvordan vi bedst arbejder med borgerinddragelse i Lolland Kommune.

                            [Read about the meeting in English on our page for newcomers, where you can also sign up (newcomers.lolland.dk).](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/ba1ec2a9-ea63-4c43-92e4-5dd8cc2be16d)

                        mandag
                        4. maj

                            Klokken
                            19.00 - 21.00

                        Maribo Bibliotek, Østre Landevej 33

                        4930 Maribo

Mødet  i Maribo er det andet i rækken af Borgerinddragelsesudvalgets fire dialogmøder, som bliver holdt i løbet af foråret og forsommeren.

## Fire møder - fire temaer

Møderne bliver afholdt som workshops og har fokus på strategier og metoder til, hvordan det er muligt at skabe bedre borgerinddragelse på tværs af kommunen. Til møderne kan du få inspiration og viden om demokratisk deltagelse og være med til at sætte et aftryk på kommunens fremtid. Derudover har hvert af de fire møder et særligt tema, så møderne tilsammen afdækker nogle af de vigtige emner for Lolland Kommune.

Borgerdialogmøderne faciliteres af demokratirådgivere fra We Do Democracy, der har bred erfaring med borgerinddragelse og demokratisk deltagelse.

[Se tid og sted for alle fire møder her.](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/16a3696f-7b96-499e-a767-e45a3feba663 "Se tid og sted for alle fire møder her.")

**Bemærk:** Som det eneste af de fire møder, vil mødet i Maribo blive afholdt på engelsk. Alle interesserede – uanset baggrund – er dog velkomne til at deltage.

## Program for mødet i Maribo

Mødet vil have fokus på strategier og metoder til at styrke borgerinddragelsen, og formålet er at indsamle idéer til, hvordan Borgerinddragelsesudvalget kan understøtte Lolland Kommunes fremtidige arbejde med at inddrage og engagere flere internationale tilflyttere.

- 19.00: Velkomst og info.
- 19.20: Kort indlæg om demokrati, deltagelse, motivation og roller i borgerinddragelse.
- 19.30: Dialog i bordgrupper: Hvad er demokrati for os? Hvilke roller har vi i demokratiet? Og hvornår er det vigtigt for os at blive inviteret?
- 19.50: Fælles opsamling.
- 20.00: Kort pause.
- 20.10: Inspiration: Hvordan får vi flere stemmer til bordet?
- 20.20: Dialog i bordgrupper: Hvad er vigtigt for os, når vi deltager og bliver inddraget?
- 20.45: Opsamling og det videre forløb.
- 21.00: Tak for i aften.

Alle er velkomne, og bortset fra, at det vil være en fordel at kunne engelsk, kræver det ingen specifikke forudsætninger at deltage. Blot skal du have lyst til at være med til at udvikle en god borgerinddragelse i Lolland Kommune.

OBS: Pressen er inviteret, og der kan blive filmet eller taget billeder til pressens brug og Lolland Kommunes platforme. Giv besked, når du ankommer, hvis du ikke ønsker at medvirke på billeder eller videoklip.

## Tilmelding

Ønsker du at deltage i mødet i Maribo, skal du tilmelde dig senest onsdag den 29. april via tilmeldingsformularen herunder eller tilmeldingsformularen på vores hjemmeside til newcomers (se link øverst i nyheden her).

Der skal laves én tilmelding pr. deltager. Kommer I flere sammen, skal I lave en tilmelding hver. Har du ikke mulighed for at tilmelde dig/jer online, eller har du spørgsmål om mødet, er du velkommen til at kontakte Strategi og Politik, Annette Christoffersen på telefon: [29 36 39 16](tel:29%2036%2039%2016 "29 36 39 16") eller e-mail: anch@lolland.dk.

Der bliver mulighed for at tilmelde sig de efterfølgende møder senere.

## Baggrund og formål

- Borgerinddragelsesudvalget ønsker med møderækken at inddrage alle, der har lyst, i arbejdet med at udvikle kommunens borgerinddragelse.
- Møderne skal være med til at sætte retning for Borgerinddragelsesudvalgets arbejde og blandt andet bidrage til at få fastlagt en rekrutteringsproces, så udvalget til efteråret kan udvides med 8-10 medlemmer ekstra. Det kan f.eks. være borgere, repræsentanter for foreninger eller eksterne samarbejdspartnere.
- Alle input fra møderne vil efterfølgende blive samlet i et inspirationskatalog.

[Læs om borgerinddragelsesudvalgets arbejde og de fire dialogmøder her.](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/16a3696f-7b96-499e-a767-e45a3feba663 "Læs om borgerinddragelsesudvalgets arbejde og de fire dialogmøder her.") (Siden er stadig ny, men den vil blive løbende udbygget med mere info i takt med, at arbejdet skrider frem).

[Følg med i Borgerinddragelsesudvalgets møder under dagsordener og referater (dagsordener.lolland.dk)](https://dagsordener.lolland.dk/ "Følg med i Borgerinddragelsesudvalgets møder under dagsordener og referater (dagsordener.lolland.dk)")

            Del indhold
            Link kopieret

## Seneste nyheder

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/kom-til-dialogmoede-om-borgerinddragelse-af-internationale

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/vil-du-anlaegge-en-ridebane

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/skolebestyrelsesvalg

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/kom-til-borgerdialogmoede-om-borgerdialog
