---
title: "Kom til borgermøde om kystsikring i Nakskov"
description: "Lolland Kommune præsenterer nu tre forslag til en mulig ekstra kystsikring i Nakskov og gennemfører i maj en større undersøgelse af borgeres og erhvervsdrivendes betalingsvillighed. Hør om begge dele på et borgermøde den 13. maj 2026."
date: "2026-04-28"
created: "2026-04-28"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.lolland.dk/om-kommunen)

                    [Presse og kommunikation](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder)

                [Kom til borgermøde om kystsikring i Nakskov](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/kom-til-borgermoede-om-kystsikring-i-nakskov)

# Kom til borgermøde om kystsikring i Nakskov

Lolland Kommune præsenterer nu tre forslag til en mulig ekstra kystsikring i Nakskov og gennemfører i maj en større undersøgelse af borgeres og erhvervsdrivendes betalingsvillighed. Hør om begge dele på et borgermøde den 13. maj 2026.

Nakskov ligger lavt og ud til vandet. Derfor er byen i risiko for at blive oversvømmet, og Lolland Kommune har i de seneste år arbejdet med forskellige bud på en mulig ekstra kystsikring.

Der foreligger nu tre løsningsforslag, der er forskellige i både form, funktion og pris. Det ventes, at byrådet til efteråret vil beslutte, hvilket af de tre forslag der eventuelt skal arbejdes videre med.

[Se de tre forslag, og læs mere om indsatsen.](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/47d48374-1385-4fa4-8aad-c98c3a162407 "Se de tre forslag, og læs mere om indsatsen.")

## Undersøgelse af betalingsvillighed

Kystsikring er et fælles ansvar, og ifølge kystbeskyttelsesloven er det de personer, som kystbeskyttelsen er til gavn for, som skal bidrage til at etablere og drive den. Man kender det f.eks. fra digelag, landindvindingslag og pumpelag. Prisen kan være forskellig fra sted til sted, men det er ofte obligatorisk at være med, hvis man har en bolig i området.

Derfor gennemfører Lolland Kommune i maj en stor undersøgelse af, i hvor høj grad borgere, erhvervsliv og andre i Nakskov er indstillet på at betale til en ekstra kystsikring.

Undersøgelsen bliver sendt ud til relevante modtagere via Digital Post, men er samtidig åben for alle. Det gælder uanset, om du bor i Nakskov, har sommerhus eller flexbolig i området, driver virksomhed eller på anden måde blot har en interesse i at give din mening til kende om den ekstra kystbeskyttelse.

[Du kan deltage i undersøgelsen her (ramboll.com)](https://eur01.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fsurveys.ramboll.com%2FLinkCollector%3Fkey%3DJW526MCHJ69K&amp;data=05%7C02%7Csuwit%40lolland.dk%7Cbbb4aa183c9a43db5aff08de9ed226f5%7C97e30b5720e2407e980a488e30b693e7%7C0%7C0%7C639122822654764952%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJFbXB0eU1hcGkiOnRydWUsIlYiOiIwLjAuMDAwMCIsIlAiOiJXaW4zMiIsIkFOIjoiTWFpbCIsIldUIjoyfQ%3D%3D%7C0%7C%7C%7C&amp;sdata=xmqhZON7Lisot8MhEQLnoz8kpqAl54NuSDWrT2gPdsY%3D&amp;reserved=0 "Du kan deltage i undersøgelsen her (ramboll.com)")

Hvis du er fritaget for Digital Post og ikke har adgang til computer eller internet, kan du få hjælp til at besvare WTP-undersøgelsen på Bibliotek og Borgerservice.

## Kom til borgermøde

Lolland Kommune inviterer til borgermøde om kystsikring i Nakskov:

**Onsdag den 13. maj kl. 17.00-19.00** **i mødesalen på Nakskov Bibliotek, Søvej 8, 4900 Nakskov**

Ved mødet kan du høre om, hvordan vi i fællesskab kan sikre Nakskov mod stormflod og stigende vandstande. Forskellige løsningsforslag vil blive præsenteret, og der vil være information om både baggrund, formål, tidsplan og finansiering.

## Program

- 17.00: Velkomst ved Henrik Jacobsen, formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget
- 17.10: Oversvømmelse og risikovurdering ved Dan Nielsen, projektleder
- 17.25: Præsentation af 3 mulige løsningsforslag ved Peter Vergo, sektorchef i Teknik og Miljø
- 17.55: Finansiering og undersøgelse af betalingsvillighed ved Peter Vergo, sektorchef i Teknik og Miljø
- 18.10: Debat
- 18.30: Spørgsmål og opsamling
- 19.00: Tak for i aften

OBS: Pressen er inviteret, og der kan blive filmet eller taget billeder til pressens brug og Lolland Kommunes platforme. Giv besked, når du ankommer, hvis du ikke ønsker at medvirke på billeder eller videoklip.

## Tilmelding

Ønsker du at deltage i mødet, skal du tilmelde dig senest torsdag den 7. maj via tilmeldingsformularen herunder. Der er plads til 100 deltagere.

Der skal laves én tilmelding pr. deltager. Kommer I flere sammen, skal I derfor lave en tilmelding hver. Har du ikke mulighed for at tilmelde dig/jer online, eller har du spørgsmål om mødet, er du velkommen til at kontakte Teknik- og Miljømyndigheden, Dan Leif Nielsen på telefon: [54 67 64 14](tel:54%2067%2064%2014 "54 67 64 14") eller e-mail: dalni@lolland.dk.

## Vil du vide mere?

[Læs mere om kystsikring i Nakskov.](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/47d48374-1385-4fa4-8aad-c98c3a162407 "Læs mere om kystsikring i Nakskov.")

            Del indhold
            Link kopieret

## Seneste nyheder

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/kom-til-borgermoede-om-kystsikring-i-nakskov

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/byraadsmoede-den-30-april-2026

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/teatermagi-paa-axeltorv-i-nakskov

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/kom-til-dialogmoede-om-borgerinddragelse-af-internationale
