---
title: "Informationsmøder om varmepumper"
description: "Overvejer du at udskifte dit olie- eller gasfyr til en varmepumpe? Så kom med til et af Lolland Kommune og Energistyrelsens Rådgivningstjenestes kommende informationsmøder om varmepumper."
date: "2026-09-25"
created: "2026-09-25"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.lolland.dk/om-kommunen)

                    [Presse og kommunikation](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder)

                [Informationsmøder om varmepumper](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/informationsmoeder-om-varmepumper)

# Informationsmøder om varmepumper

Overvejer du at udskifte dit olie- eller gasfyr til en varmepumpe? Så kom med til et af Lolland Kommune og Energistyrelsens Rådgivningstjenestes kommende informationsmøder om varmepumper.

At skifte varmekilde er en stor investering, og der er mange forhold at tage stilling til. Hvilken type varmepumpe passer til huset? Hvad koster den? Hvilke krav gælder for installationen? Og er der mulighed for at få tilskud?

Det er noget af det, du kan blive klogere på, når Lolland Kommune og Energistyrelsens Rådgivningstjeneste afholder gratis informationsmøder i Horslunde og Holeby om varmepumper. Alle er velkomne på møderne, men tilmelding er påkrævet, da der er et begrænset antal pladser.

## Tid og sted

**Horslunde:** Mandag den 5. oktober 2026 kl. 19:00-20:30, Ren Energi Lolland, Nordlundevej 6B, 4913 Horslunde

[Tilmeld dig mødet i Horslunde (sparenergi.dk)](https://sparenergi.dk/privat/inspirationsmoede-i-lolland-kommune "Tilmeld dig mødet i Horslunde (sparenergi.dk)")

**Holeby:** Onsdag den 21. oktober 2026 kl. 19:00-20:30, Holeby Medborgerhus, Maribovej 1, 4960 Holeby

[Tilmeld dig mødet i Holeby (sparenergi.dk)](https://sparenergi.dk/privat/inspirationsmoede-i-lolland-kommune-21oktober "Tilmeld dig mødet i Holeby (sparenergi.dk)")

## Om møderne

På møderne fortæller vi om forskellige typer af varmepumper, valg og dimensionering, installation og placering, drift og vedligeholdelse og mulighederne for tilskud. Du vil også høre om mulighederne for at søge tilskud gennem Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen. Energistyrelsens energirådgiver deltager på mødet og er klar til at svare på spørgsmål.

Møderne er særligt relevante for boligejere, der i dag opvarmer deres bolig med olie eller naturgas og ikke har mulighed for fjernvarme.

## Vil du vide mere?

[Læs om varmepumper, energirenovering og muligheder for at spare energi i boligen på Energistyrelsens side (sparenergi.dk)](https://sparenergi.dk/ "Læs om varmepumper, energirenovering og muligheder for at spare energi i boligen på Energistyrelsens side (sparenergi.dk)")

Du har altid mulighed for at få gratis rådgivning om Energistyrelsens tilskudspuljer.

Kontakt Energistyrelsens energirådgivere på telefon [31 15 90 00](tel:31%2015%2090%2000 "31 15 90 00"), eller send dem en mail på info@sparenergi.dk.

            Del indhold
            Link kopieret

## Seneste nyheder

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/lolland-kommune-faar-industripark

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/informationsmoeder-om-varmepumper

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/nemmere-check-in-paa-faergerne

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/vil-du-i-praktik-hos-borgmesteren
