Skip til hoved indholdet

Hvem fortjener årets Frivilligpris?

Lolland kommune har mange ildsjæle, der yder en stor og god frivillig social indsats. På den måde er de med til at gøre en forskel for mange af vores borgere og skabe mere indhold og glæde i deres liv. Du kan være med til at vælge, hvem der skal have prisen i 2024.

Social og Arbejdsmarkedsudvalget vil gerne vise, at Lolland Kommune sætter stor pris på det frivillige sociale arbejde, der ydes i kommunen. Derfor er der indstiftet en frivilligpris, som nu skal uddeles for 18. gang.

Det er op til de frivillige og alle de borgere, der nyder godt af de frivilliges indsats, at nominere de frivillige, der i særlig grad fortjener at blive belønnet for deres indsats. 

Sådan sender du dit forslag

Send dit forslag til modtageren af årets Frivilligpris på mail: ibedi@lolland.dk eller med post til Center for Social Service, Lolland Kommune, Søndre Boulevard 82B, 4930 Maribo. Brevet skal mærkes ”Frivilligpris 2024”.

Forslaget skal være os i hænde senest onsdag den 4. september 2024.

Overrækkelse af Frivilligprisen

Social og Arbejdsmarkedsudvalget står for den endelige udvælgelse, og Frivilligprisen vil i år blive uddelt den 23. oktober ved dette års Prisgalla.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål om Frivilligprisen, er du velkommen til at kontakte konsulent i Center for Social Service Iben Dich på mail ibedi@lolland.dk eller telefon 20 29 62 60.

Seneste nyheder

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag8:00 - 15:00
Torsdag8:00 - 17:00
Fredag8:00 - 13:00


Nyttige links