---
title: "Byrådsmøde den 25. juni 2026"
description: "Der bliver afholdt byrådsmødet torsdag den 25. juni kl. 18:00 i Det Gule Pakhus i Maribo. Mødet bliver sendt direkte på Facebook, og optagelsen kommer på vores hjemmeside dagen efter."
date: "2026-06-19"
created: "2026-06-19"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.lolland.dk/om-kommunen)

                    [Presse og kommunikation](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder)

                [Byrådsmøde den 25. juni 2026](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/byraadsmoede-den-25-juni-2026)

# Byrådsmøde den 25. juni 2026

Byrådsmødet torsdag den 25. juni bliver afholdt kl. 18:00 i byrådssalen i Det Gule Pakhus i Maribo. Alle er velkomne til at komme og lytte med, og der er også mulighed for at se mødet direkte på Facebook.

Byrådsmøderne er offentlige, og der er flere muligheder for at følge med i byrådsmøderne i Lolland Kommune. Alle er velkomne til at møde op og lytte med fra tilhørerpladserne, og du kan også vælge at følge med hjemme fra din egen stue.

- [Byrådsmøderne bliver livestreamet på Lolland Kommunes Facebookside (facebook.dk).](https://www.facebook.com/lollandkommune/ "Byrådsmøderne bliver livestreamet på Lolland Kommunes Facebookside (facebook.dk).")
- [Senest 1-2 dage efter byrådsmødet kan du se det her på hjemmesiden.](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/75da0fe7-85ef-4888-90b1-26b67974c7dc "Senest 1-2 dage efter byrådsmødet kan du se det her på hjemmesiden.")

Det næste byrådsmøde bliver afholdt torsdag den 25. juni 2026 kl. 18:00 i byrådssalen, Det Gule Pakhus, i Maribo.

## Dagsorden for byrådsmødet

1. Godkendelse af dagsorden
2. Forretningsorden for Økontaktråd
3. Beredskabskommissionen, godkendelse af tillæg til den risikobaserede dimensionering for øerne
4. Revisionens beretning regnskab 2025
5. Beretning vedrørende revisionsaftale
6. Udbedring af gulv i Maribo Hallerne
7. Renovering af lysanlæg på opvisningsbanen i Nakskov
8. Oplæg til ny partnerskabsaftale for perioden 2027-2030 mellem Guldborgsund og Lolland Kommuner og Business Lolland-Falster og Visit Lolland-Falster
9. Beslutningssag - Principgodkendelse af i størrelsesorden 74 almene boliger på Hatten-grundene i Nakskov og Maribo
10. Godkendelse af forøget låne- og garantibehov i afd. Aaparken, tilhørende Boligforeningen Lolland
11. Godkendelse af Skema C for nedrivning af Birketlunden 1, Birket
12. Igangsætning - Kommuneplantillæg og lokalplan for Buddhistisk center Lolland
13. Beslutning om selskabsform for fælles it-drift- og serviceorganisation for 16 kommuner i KKR Sjælland
14. Igangsætning af idéfase til datacenter ved Rødby
15. Omkonstituering af medlem til Vurderingsankenævn Storstrøm
16. Åben orientering
17. Lukket punkt

## Om livestreaming på Facebook

- Livestreamingen går i gang ca. 10 minutter inden mødets start, men lyden kommer først på, når selve mødet går i gang.
- Alle er velkomne til at kommentere og debattere mødets sager i opslagets kommentarspor, så længe debatten bliver holdt i en ordentlig og respektfuld tone og i overensstemmelse med spillereglerne på Lolland Kommunes Facebookside.
- Da det er et politisk møde, vil Lolland Kommune ikke svare på eventuelle spørgsmål om sagerne, der måtte komme i kommentarsporet undervejs.

            Del indhold
            Link kopieret

## Seneste nyheder

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/byraadsmoede-den-25-juni-2026

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/kom-til-borgermoede-om-lolland-kommunes-oekonomi

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/slaaning-af-vejrabatter-2026

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/rejs-billigere-med-flextur-rabat
