---
title: "Børnecykelløb i Nakskov"
description: "Fredag den 21. august bliver Axeltorv i Nakskov fyldt med cykelglæde, når Škoda BørneTour gæster byen. Alle børn og unge mellem 3 og 15 år kan deltage, og det er gratis at deltage takket være støtte fra Nakskov 2030."
date: "2026-08-10"
created: "2026-08-10"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.lolland.dk/om-kommunen)

                    [Presse og kommunikation](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder)

                [Børnecykelløb i Nakskov](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/boernecykelloeb-i-nakskov)

# Børnecykelløb i Nakskov

Fredag den 21. august bliver Axeltorv i Nakskov fyldt med cykelglæde, når Škoda BørneTour gæster byen. Alle børn og unge mellem 3 og 15 år kan deltage, og det er gratis at deltage takket være støtte fra Nakskov 2030.

                        fredag
                        21. august

                            Klokken
                            16.00 - 18.40

                        Axeltorv

                        Nakskov

Škoda BørneTour er begyndercykelløb for børn og unge i alderen 3-15 år, hvor hvert løb varer omkring 15 minutter. Målet er at skabe cykelglæde, gode oplevelser og måske starte drømmen om gul trøje og Champs-Élysées. Her handler det ikke om at komme først, men om at få en sjov oplevelse på cyklen sammen med andre børn.

Der er medalje, diplom og drikkedunk til alle deltagere, og på dagen er der også mulighed for at møde Nakskov Cykle Club og høre om klubbens træningstilbud.

## Rute og starttider

Ruten er en trafiksikker, afspærret rundstrækning på 600 meter med start og mål på Axeltorv.

- 3-4 år: Kl. 17.00 (løbecykler og almindelige cykler er velkomne, og forældre må gerne løbe med)
- 5-6 år: Kl. 17.25
- 7-9 år: Kl. 17.50
- 10-15 år: Kl. 18.15

Startnummer kan afhentes fra kl. 16.00 og skal afhentes senest 30 minutter før start.

Husk at medbringe egen cykel og cykelhjelm.

## Tilmelding

[Tilmeld dit barn på Børnetours hjemmeside (sportstiming.dk)](https://www.sportstiming.dk/event/18053 "Tilmeld dit barn på Børnetours hjemmeside (sportstiming.dk)")

## Vil du vide mere?

Škoda BørneTour i Nakskov arrangeres i samarbejde mellem Nakskov Cykle Club, Lolland Kommune, Danmarks Cykle Union og Škoda Danmark.

[Læs mere om Škoda BørneTour (sportstiming.dk)](https://www.sportstiming.dk/event/18053 "Læs mere om Škoda BørneTour (sportstiming.dk)")

            Del indhold
            Link kopieret

## Seneste nyheder

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/boernecykelloeb-i-nakskov

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/budget-2027-budgetpakker-offentliggjort

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/familie-og-rusmidler-paaroerendegruppe

            https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/broarbejde-paa-saedingegaardsbroen-ved-holeby
