---
title: "Befolkningsprognose"
description: "Befolkningsprognose 2025 til 2035 for Lolland Kommune"
date: "2025-04-25"
created: "2024-05-13"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.lolland.dk/om-kommunen)

                    [Økonomi og fakta](https://www.lolland.dk/om-kommunen/oekonomi-og-fakta)

                [Befolkningsprognose](https://www.lolland.dk/om-kommunen/oekonomi-og-fakta/befolkningsprognose)

# Befolkningsprognose

Befolkningsprognosen for Lolland Kommune 2025 til 2035 præsenterer forventede befolkningsændringer herunder en tilbagegang på 233 borgere i 2025.

                            [Befolkningsprognose for Lolland Kommune 2025-2035 (PDF)](https://www.lolland.dk/p/MOLIRIMEDIA/ff52eb0b-a2bf-411e-e771-08dd81656d83)

Tallene viser, at vi den 1. januar 2025 var 39.122
borgere i Lolland
Kommune, hvor prognosens forventning til udviklingen i 2025 er en befolkningstilbagegang på 233 borgere.

Befolkningsprognosen tager
udgangspunkt i fremskrivning af den historiske udvikling i fødselsoverskuddet, flyttebalancen og vandringsbalancen.

## Prognoseforudsætninger

I befolkningsprognosen er det
forventede antal levendefødte samt dødsfald baseret på en fremskrivning af
antal levendefødte og dødsfald i perioden 2022 til 2024. Fremskrivningen af
flyttebalancen er baseret på udviklingen i perioden 2023 og 2024, mens
vandringsbalancen er blevet tillagt et estimat fra Udlændinge- og
Integrationsministeriet på 69 flygtninge i 2025.

I forhold til flyttebalancen har
Lolland Kommune siden 2018 benyttet en prognosemodel, hvor der ikke blot ses på
historisk flyttedata i Lolland Kommune, men også på befolkningsudviklingen i de
fem kommuner, som kommunen oplever størst tilflytning fra. Dette tiltag
skyldes, at flyttebalancen i Lolland Kommune dels afhænger af, hvordan
befolkningsudviklingen har været og forventes at blive og dels afhænger af
udviklingen i de kommuner, som Lolland Kommune har den største
"borgerudveksling" med.

## Forventning til 2025

Befolkningsprognosens forventning til
udviklingen i 2025 er en befolkningstilbagegang på 233 borgere.

Prognosen viser fortsat, at antallet
af børn i alderen 0 til 16 år vil være faldende i prognoseperioden. Ligeledes
forventes et fald i antallet af erhvervsaktive, mens antallet af ældre over 65
år forventes at stige fremadrettet.

## Kontakt

### Økonomi, Kultur og Fritid

                                Jernbanegade 7, 4930 Maribo

### Ring til os

[54 67 67 67](tel:54%2067%2067%2067)

### Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/oekonomi-og-fakta/fakta-om-kommunen

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/oekonomi-og-fakta/budgetter
