Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Kvalitetsstandard for tilbud af behandlingsmæssig karakter

Titel: Kvalitetsstandard for det specialiserede voksenområde: Tilbud af behandlingsmæssig karakter.

Vedtaget: Kvalitetsstandarden er revideret og godkendt af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 03.09.2024.


Lovgrundlag

Tilbud af behandlingsmæssig karakter følger lov om social service § 102.


Hvad er formålet med indsatsen?

Formålet med tilbud af behandlingsmæssige karakter er at styrke eller kompensere dig ud fra en rehabiliterende tilgang, så du kan leve et så selvstændigt liv som muligt.

Formålet er også at bevilget dig behandling, hvis du har en betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og du ikke kan få hjælp gennem anden lovgivning. Har du behov for en ganske særlig behandling, kan du få bevilget et tilbud, hvis det almindelige behandlingssystem ikke har den nødvendige specialviden eller ekspertise, eller hvis en individuel vurdering viser, at det almindelige behandlingssystem ikke er egnet til at behandle dig.

Du kan derfor kun bevilges tilbud af behandlingsmæssig karakter, hvis det er nødvendigt for dig at bevare eller forbedre dine fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og hvis det ikke kan tilbydes gennem det almindelige behandlingssystem eller anden lovgivning.


Er du i målgruppen?

Du kan være i målgruppen til tilbud af behandlingsmæssig karakter, hvis du er over 18 år og har en betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Tilbud af behandlingsmæssige karakter er subsidiær i forhold til anden lovgivning. Mulighederne for tildeling af støtte efter anden lovgivning skal altid være udtømt.

Det er en forudsætning for bevillingen, at:

  • behandlingen er nødvendig for, at du kan bevare eller forbedre din fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne
  • behandlingen kræver særlig viden eller ekspertise
  • en konkret og individuel vurdering viser, at det almindelige behandlingssystem ikke er egnet til at hjælpe dig

Dit behov for den særlige behandling skal desuden være udredt og dokumenteret, for eksempel gennem en statuserklæring fra din læge, psykiater, psykolog eller andre samarbejdspartnere.


Hvornår er du ikke i målgruppen?

Du er ikke i målgruppen, hvis du allerede har ret til behandling gennem andre tilbud for eksempel via sundhedsloven.

Bor du i et botilbud, hvor behandlingen indgår som en del af tilbuddet, er du heller ikke i målgruppen.


Hvad indeholder indsatsen?

Tilbuddet gives kun, hvis en konkret og individuel vurdering viser, at du har behov for en særlig indsats.

Behandlingen kan for eksempel være psykologhjælp til dig med en diagnose inden for autismeområdet.


Hvor længe kan du få indsatsen?

Hvor længe du kan få behandlingen, afhænger af en individuel vurdering af dit behov, din motivation og om du har gavn af indsatsen.

Lolland Kommune giver kun bevilling til anerkendte og dokumenterede behandlingsformer.


Opfølgning på indsatsen

Når vi følger op på behandlingen, vurderer vi både, om formålet stadig er opfyldt, og om den fremover kan varetages helt eller delvist af det almindelige behandlingssystem.

Ved opfølgning, forlængelse eller genoptagelse skal leverandøren sende en statuserklæring, der beskriver forløbet og resultatet af behandlingen. Erklæringen skal også forklare formålet med en eventuel forlængelse, og hvordan behandlingen kan gøre dig i stand til at benytte det almindelige system.


Hvem leverer indsatsen?

Valget af leverandør sker altid i samarbejde med dig og afhænger af, hvilken behandling du har behov for.


Er der egenbetaling?

Du får ikke tilskud til følgeudgifter i forbindelse med din behandling. Følgeudgifter kan for eksempel være transport, kursusudgifter eller forplejning.

Du kan heller ikke få et særligt behandlingstilbud, fordi der er egenbetaling eller ventetid i det almindelige system - det er et vilkår, som gælder for alle.


Oplysningspligt

Hvis der sker væsentlige ændringer i din funktionsevne, dine ressourcer eller behov, som har betydning for bevillingen, har du og leverandøren jf. retssikkerhedsloven § 11, stk. 2 pligt til at give besked til myndighedsrådgiveren.


Sådan søger du?

Kontakt os, før du sender din ansøgning

Vi anbefaler, at du kontakter os for information, råd og vejledning, før du sender din ansøgning.

Du finder vores kontaktoplysninger og telefontider her

Når du er klar til at søge

Send din ansøgning om tilbud af behandlingsmæssig karakter


Sådan behandler vi din ansøgning

Når vi har modtaget din ansøgning, vil du blive kontaktet af en myndighedsrådgiver. I samtalen afdækker myndighedsrådgiveren dit funktionsniveau, dit behov for støtte, din motivation og dine ønsker for tilbud af behandlingsmæssig støtte.

Der kan blive behov for, at du giver samtykke til at indhente yderligere oplysninger til at belyse sagen. Hvis der er oplysninger i sagen, som vi ikke forventer du er bekendt med, vil du blive partshørt.

Efter samtalen foretager myndighedsrådgiveren en konkret og individuel faglig vurdering og træffer derefter en afgørelse.

  • Hvis din ansøgning imødekommes, modtager du en skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning.
  • Hvis din ansøgning ikke imødekommes, modtager du en skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning. Du vil inden afgørelsen blive partshørt.
  • Hvis du vil klage over afgørelsen, skal klagen sendes til myndighedsrådgiver sendes 4 uger efter, du har modtaget den.
  • Myndighedsrådgiver genvurderer afgørelsen inden for 4 uger efter modtagelse af klagen. Hvis afslaget fastholdes, sendes afgørelsen til Ankestyrelsen, som træffer den endelige afgørelse i sagen.

Kontakt

Social, Psykiatri og Handicap

Søndre Boulevard 82 B, 4930 Maribo
socialpsykiatrioghandicap@lolland.dk

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

Find kontaktoplysninger på myndighedsrådgiverne.

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag 09:00 - 14:00
Tirsdag 09:00 - 14:00
Onsdag 10:00 - 14:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 12:00

Nyttige links