--- title: "Kvalitetsstandard for STU - Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse" description: "Kvalitetsstandard" date: "2026-06-04" created: "2026-06-04" --- # Kvalitetsstandard for STU - Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse [Hjem](https://www.lolland.dk/) [Om kommunen](https://www.lolland.dk/om-kommunen) [Åbenhed og indblik](https://www.lolland.dk/om-kommunen/aabenhed-og-indblik) [Kvalitetsstandard for STU - Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse](https://www.lolland.dk/om-kommunen/aabenhed-og-indblik/kvalitetsstandard-for-stu-saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse) **Titel:** Kvalitetsstandard for STU - Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse **Vedtaget:** Kvalitetsstandarden er godkendt af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 02.06.2026. * * * ## Lovgrundlag LBK NR. 1077 af 11/8 2023 – Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-loven) BEK nr. 1194 af 27/9 2023 – Bekendtgørelse om befordring og skabeloner til forløbsplan, ressourcepapir og uddannelsesbevis VEJL nr. 10003 af 21/11 2024 - Vejledning om lov om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse * * * ## Målgruppe STU er en individuel tilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse, som henvender sig til unge mellem 16 og 25 år med særlige behov, herunder unge med udviklingshandicap, svære bevægelseshandicap, multiple funktionsnedsættelser, autisme, ADHD, psykiske lidelser samt erhvervet hjerneskade. Det er ikke bestemte typer af funktionsnedsættelser eller bestemte diagnoser, der er afgørende for, at den unge er i målgruppen for STU, men alene, at den unge ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Uddannelsesinstitutionerne er forpligtede til at være opmærksomme på mulighederne for at yde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i de ordinære ungdomsuddannelser eller fleksibel og individuel tilrettelæggelse af undervisningen i den forberedende grunduddannelse FGU. Den unge kan få tilbuddet om STU efter undervisningspligtens ophør og indtil det fyldte 25. år. Målgruppen omfatter unge med behov for motivation, støtte og hjælp inden for flere områder, som typisk har haft et særligt tilrettelagt skoleforløb, og er ofte unge der har behov for vedvarende støtte eller hjælp. Det er unge, der er fagligt funderet inden for normalområdet, men ikke er i stand til at begå sig sprogligt og socialt, unge der på grund af fysiske eller psykiske forhold stort set er ude af stand til at tage vare på sig selv, og unge der skal guides til at varetage egne behov. En del unge på STU vil ikke have mulighed for at indgå på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, f.eks. på grund af svære handicaps. For disse unge er livsmestring, sociale fællesskaber og fritidsliv afgørende for, at de får et godt og indholdsrigt liv. Andre unge i målgruppen til STU vil have forudsætninger for beskæftigelse eller videre uddannelse. Uddannelsen skal, ud over at udvikle den unges personlige, sociale og faglige kompetence og mestring af livet, også ruste de unge til at indgå på arbejdsmarkedet, så de får mulighed for et så selvstændigt, indholdsrigt og aktivt liv som muligt. Målgruppen til STU er ofte kendetegnet ved at have gået i centerklasse i grundskoleforløbet, gået i specialskolens 10.klasse eller på specialefterskole, samt unge som ved det 18. år er i et døgntilbud jf. lov om social service § 108 eller § 105/85. Alle unge, der med den nødvendige støtte kan gennemføre en ungdomsuddannelse, uanset deres fysiske elle psykiske handicap, inkluderes i de ordinære ungdomsuddannelser. Alle muligheder inden for relevant lovgivning skal være afklaret og vurderet førend der peges på STU. Tilbud som f.eks. forberedende grunduddannelse (FGU) skal tænkes ind som en mulighed for den unge. Kun unge som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse er omfattet af målgruppen for STU. Retskrav til STU omfatter ikke unge der med specialpædagogisk støtte kan gennemføre anden ungdomsuddannelse. STU skal være gennemført indenfor sammenlagt 5 år. * * * ## Formål Formålet med STU er: - At give den unge mulighed for en ny start hvor muligheder og færdigheder afprøves samt give dem tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor de kan gøre nye sociale erfaringer. - At den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv tilværelse i voksenlivet som muligt. - At give unge med potentiale herfor, forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse. Unge med særlige behov oplever typisk flere udfordringer i deres liv end gennemsnittet af unge, og for størstedelen af målgruppen er STU den eneste uddannelse, de får. STU kan være et vigtigt afsæt for den unges voksenliv, arbejdsliv, fritidsliv, sociale liv, og skal give den unge de bedste forudsætninger for at komme videre i tilværelsen efter endt uddannelse. STU kan ikke anvendes som støtte til at gennemføre andre ungdomsuddannelser og er ikke kompetencegivende til videre uddannelse eller til arbejdsmarkedet. STU er ikke en videreførelse af undervisningen i folkeskolen, men er en selvstændig ungdomsuddannelse, der skal give de unge kompetencer til et så selvstændigt og aktivt voksenliv som muligt. Den unge er ikke forpligtet til at modtage et tilbud om STU, men kan vælge at gå beskæftigelsesvejen, få et tilbud om beskyttet beskæftigelse eller et aktivitets- og samværstilbud jf. serviceloven. Hvis den unge i løbet af sin STU vurderes i stand til at tage en kompetencegivende uddannelse, kan STU afbrydes, og den unge kan skifte spor, så mulighederne på det ordinære arbejdsmarked efterfølgende styrkes. * * * ## Målgruppevurdering Målgruppevurderingen skal foretages ved grundskolens ophør, hvis den unge selv og/eller forældrene ønsker det. Kommunen har kun mulighed for at udsætte målgruppevurderingen til andre muligheder/tilbud er afprøvet med den unges og/eller forældrenes samtykke. Kommunen skal sørge for, at den unge får tilbud om en ungdomsuddannelse, og kan ikke undlade at give tilbuddet med henvisning til, at der er andre tilbud f.eks. i socialt regi, eller at der ikke er de nødvendige økonomiske ressourcer til at give tilbuddet. Tilbuddet kan gives: - Efter undervisningspligtens ophør - Inden det fyldte 25. år Der er ikke krav om, at den unge skal være i stand til at klare et vist antal undervisningstimer for at være berettiget til en STU. Loven bygger på den forudsætning, at alle uanset fysisk eller psykisk handicap kan undervises samt lære og udvikle sig. Da der ikke er nogen nedre grænse i forbindelse med målgruppevurderingen, vil der være elever, som er yderst plejekrævende. UU-vejleder indstiller til målgruppevurdering efter dialog med den unge og/eller forældre og skal forinden afklare og vurdere om den unge har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, evt. med specialpædagogisk støtte. UU-vejleder er ansvarlig for, efter samtykke, at indhente relevante oplysninger om den unge. Vurderingen af om den unge er i målgruppen til STU, kan baseres på hidtidige erfaringer der er opnået i forbindelse med skolegang, anden uddannelse, sagkyndiges udtalelser eller oplysninger fra andre relevante parter. Det er den kommune, hvor den unge har folkeregisteradresse, der på baggrund af indstilling fra UU– vejleder, træffer afgørelse om den unge er i målgruppen. Afgørelsen træffes ud fra en konkret og individuel vurdering af den unges behov samt ud fra faglige og økonomiske hensyn. * * * ## STU-uddannelsens indhold og varighed STU er en individuel tilrettelagt uddannelse og består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner. STU adskiller sig fra andre ungdomsuddannelser ved, at der tilrettelægges individuelle uddannelsesforløb, den unge skal inddrages og der skal tage hensyn til den unges kvalifikationer, modenhed, ønsker og interesse. STU består af undervisning, træning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner. Dette sker i samarbejde med den unge og/eller deres forældre. Hvis den unge er over 18 år, vurderes det individuelt om forældre eller anden partrepræsentant skal inddrages, hvis den unge ønsker det. STU er et planlagt og koordineret forløb, hvor der sigtes mod progression i den enkeltes udvikling. Der er fokus på udvikling af den unges potentialer for videre uddannelse og beskæftigelse. STU kan bestå af en række forskellige delelementer, som samles i den unges uddannelsesforløb, hvor udgangspunktet er den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Uddannelsen skal indeholde fag og aktiviteter, herunder bo-undervisning, der: - Fremmer den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet - Fremmer den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og få et selvstændigt og aktivt fritidsliv - Er rettet mod udvikling af kompetencer til brug for videre uddannelse og beskæftigelse Når den unge er vurderet i målgruppe til STU, udarbejder UU-vejleder i dialog med den unge en forløbsplan og der tages stilling til om STU skal indledes med et afklaringsforløb. Der lægges vægt på at uddannelsen giver den unge tilknytning til et ungemiljø. ### Forløbsplan I forløbsplanen skal indholdet i- og tilrettelæggelsen af den unges uddannelsesforløb fastlægges. Forløbsplanen skal indeholde følgende: - Oversigt over aktiviteter, herunder praktikophold, som skal indgå i den unges uddannelsesforløb - Progressionsmål som leder frem til ressourcepapiret - Løbende dokumentation af aktiviteter, der har til formål at afklare den unges overgang til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidstilbud eller sociale aktiviteter I forløbsplanen kan der indgå elementer af almendannende karakter, der bl.a. kan omfatte almindelige skolefag m.v. Desuden kan enkelte delelementer fra offentligt godkendte ordinære ungdomsuddannelser indgå i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Der kan derimod ikke indgå hele offentligt godkendte uddannelser. I forløbsplanen tages stilling til praktikforløb. Praktikforløbet skal bidrage til, at den unge får: - Arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer kvalifikationer, som er relevante på arbejdsmarkedet eller for udviklingen af de personlige kompetencer - Erfaring med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og for at deltage i et aktivt voksenliv - Indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads Behovet for praktik vurderes individuelt og tilpasses den enkelte borgers behov. ### Uddannelsens varighed: - Uddannelsen er en 3-årig fuldtidsuddannelse - Undervisningstimetallet der er til rådighed for den unge, skal årligt mindst udgøre 840 timer á 60 min., inklusiv et afklaringsforløb på op til 12 uger ### Undtagelser: - Eleven kan vælge at afslutte uddannelsen inden tre år - Eleven kan vælge at afbryde og siden genoptage uddannelsen. Uddannelsen skal, i så fald, være afsluttet senest 5 år efter den er påbegyndt - Eleven kan undervejs i uddannelsesforløbet, tilegne sig kompetencer, som muliggør, at eleven er parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse på ordinære vilkår - UU-vejleder kan vælge at indstille eleven til at afbryde uddannelsen Undervisningen skal i videst muligt omfang tilrettelægges, under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Der kan i uddannelsen indgå elementer af ordinær uddannelse f.eks. prøveforberedende undervisning, prøver i almen voksenuddannelse eller arbejdsmarkedsuddannelser. * * * ## Afgrænsning mellem STU og andre tilbud i serviceloven - Der bevilges som udgangspunkt ikke særskilt støtte efter serviceloven – herunder personlig hjælper, bostøtte eller andre støtteforanstaltninger – i forbindelse med et STU forløb. Ved visitationen forudsættes det, at den unge tilhører målgruppen for STU, og at uddannelsesstedet dermed kan imødekomme de støttebehov, den unge måtte have som led i det pædagogiske tilbud. - Uddannelsestilbud efter STU-lovgivningen kan ikke fungere som aktivitets- og samværstilbud eller beskyttet beskæftigelse til unge over 18 år. Hvis vurderingen er, at den unge er bedre tjent med et aktivitets- og samværstilbud jf. SEL § 104 eller beskyttet beskæftigelse jf. SEL § 103, skal visitationen til et sådant tilbud ske efter serviceloven. - Hverken midlertidigt botilbud jf. SEL § 107 eller længerevarende botilbud jf. SEL § 108/ ABL 105/SEL § 85 er omfattet af uddannelsestilbud efter STU-lovgivningen. Visitation til botilbud sker efter servicelovens bestemmelser og afgørelse om botilbud træffes af et visitationsudvalg. Det er alene borgere, der efter en konkret og individuel vurdering er i målgruppen til et midlertidigt eller længerevarende botilbud, der kan bevilges dette i forbindelse med STU. - Der skal være et tæt samarbejde mellem myndighedsrådgiver, ungerådgiver og UU-vejleder for i god tid at sikre, at bodelen er afklaret inden sagen fremlægges i STU-Visitationsudvalget. * * * ## Valg af uddannelsessted De unge skal inddrages i såvel visitationsprocessen som i den løbende tilrettelæggelse af uddannelsen samt sikres indflydelse på, hvilke uddannelsesforløb de får – herunder deres drømme og ønsker for fremtiden. Fra 1. januar 2025 skal alle STU-tilbud være registreret på STU-portalen. STU-portalen skal give bedre overblik over eksisterende uddannelsessteder, der tilbyder ungdomsuddannelser. De enkelte uddannelsessteder er forpligtet til at registrere sig på portalen, og de tilbud som den unge ønsker eller kommunen vil tilbyde skal være registreret på portalen. ### Valg af uddannelsessteder: - Kommunen har pligt til at give unge i målgruppen til STU-mulighed for at vælge imellem mindst 2 forskellige uddannelsessteder. Dette sker i dialog mellem UU–vejleder, de unge/forældre. - Tilbuddene skal være relevante og matche den unges behov for f.eks. specialisering, muligheder, ønsker og interesser. - Fra den 1/1 2025 kan den unge foreslå et alternativt uddannelsessted til de uddannelsessteder, som kommunen har givet tilbud om. - Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering af den unges behov og uddannelsesstedernes tilbud. Når kommunen skal træffe beslutning om uddannelsestilbud, skal den træffes på baggrund af både faglige og økonomiske hensyn. Det betyder, at kommunen kun har pligt til at tilbyde den unge ét uddannelsessted, der matcher den unges behov, fordi andre uddannelsessteder, der matcher borgerens behov, er uforholdsmæssigt dyrere. Hensynet til kommunens økonomi må aldrig stå alene. ### Kommunen har ikke pligt til: - At give den unge lov til at vælge et tilbud, der er uforholdsmæssigt dyrere end et andet uddannelsessted, der matcher den unges behov, herunder hvis Visitationsudvalget vurderer at det indebærer urimelig lang befordrings- og ventetid. - At give den unge valgmuligheder, hvis det på baggrund af en konkret og individuel vurdering er vurderet, at den unge har behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud, og der kun er ét uddannelsessted, der matcher den unges behov uden at det indebærer en urimelig lang befordrings- eller ventetid for den unge. - At bevilge den unge der er i målgruppen til STU et botilbud, fordi transportforholdene er dårlige eller urimeligt lange. - Pligten til at give den unge mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder gælder ikke ved skift af uddannelsessted. #### Urimelig lang befordrings- og ventetid: Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af den unges behov set i forhold til de givne transportmuligheder og givne uddannelsessteder. Ved urimelig lang befordrings- og ventetid forstås en samlet transport- og ventetid, som er så lang, at den har en negativ indvirkning på den unges mulighed for at gennemføre uddannelsen og opretholde en hverdag ved siden af. Kommunen skal ligeledes vurdere om befordringen og ventetiden bliver så lang, at den unge vil blive belastet unødigt fysisk eller psykisk i forhold til sine funktionsnedsættelser. #### Ekstraordinært specialiseret tilbud: Ved et ekstraordinært specialiseret tilbud forstås, at uddannelsesstedet skal kunne give den unge et tilbud, der efter visitationsudvalgets vurdering matcher den unges behov, og som skal være ekstraordinært specialiseret. Der er tale om situationer, hvor den unge har omfattende og komplekse kognitive og/eller fysiske funktionsnedsættelser, der nødvendiggør særlige fysiske rammer og særlige personalemæssige kompetencer i forhold til, hvad et uddannelsessted, der tilbyder STU, normalt kan tilbyde. #### Uforholdsmæssigt dyrere tilbud: Ved uforholdsmæssigt dyrere forstås at den unges ønske om et andet tilbud er betinget af, at de to uddannelsestilbud prismæssigt skal ligge på niveau, når der ses på de samlede udgifter til f.eks. befordring og botilbud. Der må godt være prisforskel, men der skal være foretaget en konkret og individuel vurdering af den unges behov, relevante uddannelsessteder, der kan matche den unges behov, og en prissammenligning af de pågældende tilbud. Kommunen skal kunne sandsynliggøre, at prisen for de øvrige tilbud ikke overstiger udgifterne til kommunens eget tilbud. I prissammenligningen kan f.eks. indgå generelle udgifter, driftsudgifter til bygninger og løn til personale, udgifter til undervisningen og befordring hvis den unge vælger et tilbud langt fra bopælen. Udgifter til botilbud kan også indgå i prissammenligningen, men reglen om valgmulighed mellem flere uddannelsestilbud forpligter ikke kommunen til at give den unge et tilbud om et uddannelsessted, hvor transportforholdene i sig selv nødvendiggør at den unge bevilges botilbud som den unge ellers ikke ville have behov for. ### Alternativt tilbud: (Gældende fra 1/1 2025) - Den unge har ret til at foreslå et alternativt uddannelsessted til de steder som kommunen har givet tilbud om. Kommunen er forpligtet til at imødekomme den unges ønske, hvis tilbuddet er relevant i forhold til den unges behov samt den unges behov for specialisering, ønsker og interesser, og udgiften til tilbuddet ikke overstiger udgifterne til kommunens tilbud. Kommunen har pligt til i nødvendigt omfang at yde vejledning og bistand til de unge, herunder at henlede den unges opmærksomhed på STU-portalen. Kommunen er forpligtet til at tilbyde den unge det alternative uddannelsessted, hvis følgende betingelser er opfyldt: - Uddannelsesstedet er registreret på STU-portalen - Hvis kommunen vurderer tilbuddet, matcher den unges behov, ønsker og interesser samt behovet for et ekstraordinært specialiseret tilbud - At prisen for det alternative tilbud, efter kommunens vurdering, ikke i en uforholdsmæssig grad overstiger prisen for kommunens tilbud - At kommunen vurderer, at det ikke indebærer urimelig lang befordring- eller ventetid for den unge Hvis den unge vælger et alternativt tilbud, kan der i prissammenligningen f.eks. indgå generelle udgifter som driftsudgifter til bygninger, løn til personale, udgifter til undervisning, It-udstyr, omkostninger til ekskursioner, befordring mv. Hvis borgeren er i målgruppe til et botilbud, kan udgifter til botilbud indgå i prissammenligningen. Hvis den unges ønsker ikke imødekommes, skal dette begrundes i afgørelsen. * * * ## Beslutningskompetence og visitation til STU ### STU-Visitationsudvalg: I Lolland Kommune er der nedsat et tværsektorielt STU-visitationsudvalg. Formandskab, sekretærfunktion, afgørelser om STU samt opgaver i forbindelse med befordring er placeret i Center for Social Service i Sektor for Social, Psykiatri og Handicap. Sekretæren er referent på visitationsudvalgsmøderne. Der afholdes STU-visitationsudvalgsmøde den 3.torsdag i måneden. Hvis mødedatoen falder i uge 7 eller 42 flyttes mødet til ugen efter. Som udgangspunkt afholdes der ikke STU-visitationsudvalgsmøde i juli måned. STU-Visitationsudvalgets medlemmer: #### Med beslutningskompetence: - Leder af myndigheden på det specialiserede voksenområde i Center for Social Service - formand - Teamleder for Ungecenter - Souschef for Børn, Unge og Familie I formandens fravær er fagkoordinator i Center for Social Service stedfortræder for formanden. #### Uden beslutningskompetence: - Sektorchef for Sektor for Social, Psykiatri og Handicap - Fagkoordinator fra Center for Social Service ### STU-Visitationsudvalget opgave er: 1. Målgruppevurdering – træffer afgørelse om borgeren er i målgruppen til STU 2. Godkendelse af uddannelsestilbud og forløbsplan 3. Træffe afgørelse vedr. borgerens særlige befordringsbehov 4. Godkendelse af afbrudt STU-uddannelse 5. Godkendelse af genoptaget uddannelse STU-Visitationsudvalget orienteres om ressourcepapiret, der udstedes til eleven ved afbrudt uddannelsesforløb. #### Hver 3. måned gennemgås opgørelsen over: - Igangværende STU-elever - STU-elever på venteliste til opstart - STU-elever som holder pause inkl. dato for seneste opstart - STU-elever der er i STU-forløb uden for Lolland Kommune Ungecentret er ansvarlige for at udarbejde, fremsende og ajourføre opgørelsen. ### Visitation til STU: #### Indstilling til målgruppevurdering: 1. UU-vejleder fremsender indstilling med relevante bilag til STU-Visitationsudvalget mhp. målgruppevurdering. UU-vejleder vedlægger udtalelser fra sagkyndige f.eks. den pædagogiske psykologiske vurdering, hvis den findes fra skoler, hvor den unge har være optaget i kommunen eller fra andre kommuner. UU-vejleder skal dokumentere, at den unge tilhører målgruppen og at alle muligheder for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse er vurderet, udredt eller afprøvet. 2. Indstillingen sendes til sekretær for STU-Visitationsudvalget, som fremsender dagsorden med relevante bilag til udvalgets medlemmer, UU-vejledere og myndighedsrådgivere senest 5 hverdage før visitationsudvalgsmødet. 3. Sekretær for STU-Visitationsudvalget sender brev til den unge/myndighedsindehaver/værge med orientering om at ansøgningen er modtaget, samt hvornår sagen behandles. 4. STU-Visitationsudvalget træffer først afgørelse om den unge er i målgruppen for STU. Hvis visitationsudvalget vurderer, at den unge ikke er omfattet af målgruppen for STU, partshøres den unge/myndighedsindehaver/værge, hvis afgørelsen vil blive truffet på et grundlag de ikke er bekendte med. Herefter sendes afslag med begrundelse og klagevejledning. 5. Myndighedsrådgiver sender afgørelse og klagevejledning til den unge/forældre/værge senest 10 hverdage efter mødet. ### Indstilling til STU-tilbud, udkast til forløbsplan og befordring - UU-vejleder indstiller herefter, i dialog med den unge og/ eller myndighedsindehaver/ værge til STU-Visitationsudvalget, at den unge optages på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. - Indstillingen vedlægges udkast til en 3-årig individuel forløbsplan, indeholdende to uddannelsestilbud inkl. pris samt en beskrivelse af om ungdomsuddannelsen skal indledes med et afklaringsforløb. Der vedlægges relevante udtalelser fra pædagogisk, psykologisk rådgivning, skoler mv. Indstillingen og bilag sendes til sekretær for STU-Visitationsudvalget. - UU – vejleder beskriver i indstillingen den unges funktionsniveau og relevante forhold, der har betydning for befordringsbehovet. Den unge skal medvirke aktivt i afklaringen af behovet, og der kan om nødvendigt indhentes lægelige eller andre sagkyndige oplysninger som grundlag for vurderingen. Medmindre det er åbenlyst, at den unge ikke vil kunne blive selvtransporterende, skal der i forbindelse med afklaringen beskrives, hvilke indsatser der iværksættes, eller hvilke mål der opstilles, for at styrke den unges mulighed for at blive selvtransporterende inden uddannelsesstart. - Hvis STU Visitationsudvalget vurderer og træffer afgørelse om behov for særlig transport i form af solokørsel, skal UU vejlederen indhente tilbud på og indgår aftaler om befordring. - Visitationsudvalget træffer nu den endelige godkendelse/afgørelse af den fremsendte forløbsplan, herunder praktik og befordring. Hvis STU-Visitationsudvalget ikke bevilliger det ønskede tilbud til den unge, skal afgørelsen for afslaget begrundes og føres til referat. - Sekretær for STU-Visitationsudvalget foretager beregning af befordring. - Befordring bevilges altid som en midlertidig indsats, og UU- vejleder skal genfremstille sagen, hvis der fortsat er behov for befordring. - Sekretær for STU-Visitationsudvalget sender afgørelse på befordring. - Myndighedsrådgiver fremsender afgørelse og klagevejledning til den unge/myndighedsindehaver/værge senest 10 hverdage efter at afgørelsen er truffet. Hvis det vurderes, at der er behov for et helhedstilbud, skal myndighedsrådgiver, ungerådgiver og UU-vejleder sikre, at bodelen er afklaret og godkendt inden sagen fremstilles i STU-Visitationsudvalget. STU-Visitationsudvalgets beslutninger skal altid søges truffet i enighed blandt udvalgets medlemmer. Hvis dette ikke er muligt, træffer formanden for udvalget den endelige afgørelse i sagen. Ved behov for yderligere belysning af sagen, inden der træffes afgørelse, inddrages UU-vejleder, ungerådgiver eller myndighedsrådgiver. #### Formandsbeslutning: Det er kun i helt særlige tilfælde, og hvis der er tungtvejende årsager, at formanden for STU-Visitationsudvalget træffer en formandsbeslutning om, at den unge kan blive optaget udenfor de angivne halvårlige optag. * * * ## Opstart på STU Kompetencen til at beslutte, hvordan den unges uddannelsesforløb skal tilrettelægges, sker i samarbejde mellem UU-vejleder og de unge/forældre, men ligger i sidste ende ved STU- Visitationsudvalget. Der er ingen regler om, hvornår STU-uddannelsen skal påbegyndes når den unge er godkendt til STU, men det er intentionen, at uddannelsen skal påbegyndes inden for et planlagt, rimeligt og overskueligt tidsforløb, og at påbegyndelsen ikke må udsættes unødvendigt længe. Den unge skal møde frem og deltage aktivt i uddannelsen. Hvis den unge udebliver eller ikke deltager aktivt, er UU-vejleder forpligtet til at følge op, og har mulighed for at indstille til STU- Visitationsudvalget at uddannelsen skal afbrydes. Inden der indstilles til afbrydelse, skal UU- vejleder i samarbejde med den unge/myndighedsindehaver/værge justere forløbsplanen, så den understøtter den unges vanskeligheder og ønsker bedst muligt. I Lolland Kommune er der optag i februar og i august måned. I særlige tilfælde, hvis der er særlige behov, kan en ung optages udenfor vanligt optag. * * * ## Opfølgning, fravær og afbrydelse UU-vejleder følger op og justerer forløbsplanen efter behov og mindst én gang årligt. Den unge kan afbryde sin uddannelse – enten efter eget ønske, på grund af sygdom eller af andre grunde. UU-vejleder er ansvarlig for at indstille til- og orientere STU- Visitationsudvalget. STU-Visitationsudvalget kan ligeledes, efter indstilling fra UU-vejleder, afbryde den unges STU, hvis den unge ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet. Ved afbrud af uddannelsen skal genoptagelse ske, inden den unge fylder 25 år. Ved anmodning om genoptagelse af uddannelsen kan kommunen beslutte, at der skal træffes en ny afgørelse om, hvorvidt den unge er i målgruppen til STU. UU-vejleder sikrer, at ressourcepapiret kommer til orientering til STU-Visitationsudvalget. Den unge modtager efterfølgende et orienteringsbrev fra STU-Visitationsudvalget med oplysninger om, hvornår den unge senest skal påbegynde sit uddannelsesforløb igen og med oplysninger om den resterende uddannelsestid. Den unge skal dog færdiggøre ungdomsuddannelsen senest 5 år efter, at den er påbegyndt. UU-vejleder holder kontakt med den unge under det afbrudte uddannelsesforløb. Ved ønske om at genoptage sin STU, skal den unge kontakte UU-vejleder for at få udarbejdet en revideret forløbsplan. Den reviderede forløbsplan skal fremsendes til godkendelse af STU-Visitationsudvalget i Lolland Kommune, som også tager stilling til, hvornår den unge konkret kan genoptage sin uddannelse. ### Krav til uddannelsesstederne: Uddannelsesstederne skal orientere UU-vejleder, hvis den unge har været fraværende fra uddannelsen i mere end 7 undervisningsdage i træk, eller hvis den unge har haft et samlet fravær på mere end 10 undervisningsdage i løbet af 3 måneder. Uddannelsesstederne skal fremsende fremmødestatistik, inklusive begrundelse for fravær til UU-vejleder, hvis de bliver bedt om det. Uddannelsesstederne er ligeledes forpligtet til at orientere UU-vejleder, hvis den unge ikke trives, eller hvis der er konkrete udfordringer i uddannelsesforløbet. Ved melding om fravær skal UU-vejleder kontakte uddannelsesstedet og den unge for at drøfte og vurdere årsagen til fravær. Hvis UU-vejleder vurderer, at der er behov for at afbryde uddannelsen, skal sagen fremlægges til orientering på det kommende STU-Visitationsudvalgsmøde. Hvis UU-vejleder inden for et år modtager to eller flere meldinger om fravær fra et uddannelsestilbud, skal UU-vejleder altid fremlægge sagen for STU-Visitationsudvalget. Udvalget vil så drøfte sagen og tage stilling til det videre forløb. * * * ## Ressourcepapir og uddannelsesbevis Kompetencepapiret er en beskrivelse af den unges opnåede kompetencer og ønsker efter STU, og er opdelt i to dele – hhv. et ressourcepapir og et uddannelsesbevis. ### Ressourcepapir: STU-tilbuddet påbegynder senest 12 mdr. før den unges uddannelse afsluttes et ressourcepapir, der danner grundlag for en eventuel revision af den unges uddannelsesplan jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Ressourcepapiret skal understøtte planlægning og koordinering af, hvad de unge skal efter STU. Senest 3 mdr. før uddannelsen afsluttes holder UU-vejleder møde med den unge om den unges overgang fra STU til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter. Den unge har mulighed for at forældre, eller andre den unge har tillid til, deltager i mødet. ### Uddannelsesbevis: Når den unge afslutter STU, udsteder uddannelsesstedet et uddannelsesbevis for de færdiggjorte uddannelsesdele. Afbrydes STU midlertidigt udsteder uddannelsesstedet et uddannelsesbevis for de færdiggjorte uddannelsesdele, hvis den unge anmoder om det. Uddannelsesbeviset skal indeholde en kort beskrivelse af uddannelsens indhold og de kompetencer den unge har opnået, samt en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og de enkelte uddannelsesdele. * * * ## Forsørgelsesgrundlag Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse er gratis for den unge. Unge over 18 år kan under uddannelsen modtage førtidspension eller uddannelseshjælp. Den unge kan ikke søge om SU (Statens Uddannelsesstøtte). Der kan forekomme egenbetaling f.eks. til særlige aktiviteter, der ikke er en del af den ordinære undervisning. * * * ## Kvalitetsaftaler ### Krav Kravet om kvalitetsaftaler gælder, når kommunen indgår aftaler med andre uddannelsessteder end kommunens egne om tilrettelæggelse af STU eller elementer af uddannelsen. Fra 1. august 2023 gælder kravet kun for nye aftaler, hvor kommunen ikke allerede har en gældende overenskomst med uddannelsesstedet. Fra 1. januar 2025 skal alle aftaler mellem kommune og uddannelsessteder, bortset fra kommunens egne STU-tilbud, være indgået i form af kvalitetsaftale efter de nye regler. Fra 1. januar 2025 skal kvalitetsaftalerne fremgå for uddannelsesstedet på den fælles portal. ### Formål Formålet er at aftale en klar opgavefordeling, så begge parter er enige om, hvem der har ansvaret for hvad og hvornår. Opgavefordelingen kan f.eks. omhandle elevernes opstart, gennemgang af mål, aktivitet og progression med de unge, indkaldelse til opfølgningsmøder, opfølgning på fravær mv. Kvalitetsaftalerne skal tydeliggøre kommunens myndighedsansvar. Hensigten er, at kvalitetsaftalen skal skabe et klar og juridisk bindende grundlag for samarbejdet mellem kommune og uddannelsesstedet, der samtidig har fokus på at sikre kvaliteten i uddannelsestilbuddet. ### Indhold Kvalitetsaftalerne skal indeholde de nærmere vilkår for varetagelsen af opgaverne herunder en beskrivelse af opgavefordelingen mellem kommune og uddannelsessted, undervisningens indhold, tilrettelæggelse, omfang, en beskrivelse af de økonomiske vilkår for varetagelse af opgaven – herunder budget, regnskab samt en angivelses af kvalitetsparametre for udførelse af opgaven samt krav om at uddannelsesstedet giver kommune de oplysninger, der er nødvendige. Det er kommunen, der har ansvaret for uddannelsens kvalitet, og at den lever op til lovens krav. Kommunen skal på sin hjemmeside beskrive, hvordan den vil sikre sig at et uddannelsessted lever op til lovgivningens og kvalitetsaftalens krav til varetagelse af opgaven. Den individuelle tilrettelæggelse af uddannelsen beskrives i forløbsplanen for den enkelte elev. ### Kvalitetsparametre Kommunen har ansvaret for uddannelsens kvalitet, men der er ingen central regulering af hvordan. Kommunen kan vælge at gøre brug af kvalitetsparametre som skal angives i kvalitetsaftalen. Lolland Kommune har udarbejdet kvalitetsparametre som anvendes ved indgåelse af kvalitetsaftaler med et uddannelsessted. * * * ## Handle- og betalingskommune Hovedreglen for kommunernes handle- og betalingspligt på det sociale område er, at borgens opholdskommune har pligt til at yde hjælp efter den sociale lovgivning og afholde udgiften hertil. Opholdskommunen for en borger, der er fyldt 18 år, er den kommune hvor borgeren bor eller sædvanligvis opholder sig i. Den kommune der betaler for den unges STU, er den kommune, der har visitationskompetance. ### Flytning Hvis den unge flytter bopæl midt i et STU-forløb, har den unge ret til at fortsætte i det samme forløb, uagtet flytningen. Når den unge skifter folkeregisteradresse til en anden kommune, er det den nye opholdskommune, der overtager handle-og betalingsforpligtelsen. Flytter en ung, der har afbrudt sin STU-uddannelse fra Lolland Kommune, skal den unge ved ønsket om at genoptage uddannelsen, anmode den nye opholdskommune om lov til at genoptage uddannelsen. Tilflytterkommunen kan beslutte, at der skal træffes en ny afgørelse om STU. ### Botilbud Hvis den unge er bevilget botilbud udenfor Lolland Kommune, i forbindelse med et STU-forløb, er det Lolland Kommune som har visiteret den unge til et botilbud, der er handle- og betalingskommune for STU, da Lolland Kommune som oprindelig opholdskommune har medvirket til at den unge får ophold i et botilbud. ### Anbragt uden for hjemmet Hvis den unge anbringes udenfor hjemmet, er det den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen, der er er handle- og betalingskommune for STU. Når en ung under 18 år er anbragt uden for hjemmet, får den unge selvstændigt opholdskommune i den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen. Den anbringende kommune har handle- og betalingsforpligtelsen indtil den unge fylder 18 år. Hvis unge under 18 år er anbragt i en anden kommune, er det den kommune, som barnet eller den unge er anbragt i, som udarbejder uddannelsesplanen til opholdskommunens STU-Visitationsudvalg. Herefter træffer den anbringende kommune afgørelse om STU. Unge under 18 år har som hovedregel opholdskommune i den kommune forældrene bor og delebørn i den kommune, hvor den unge har sin folkeregisteradresse. Borgere over 18 år har opholdskommune der, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig. ### Opretholdt anbringelse Hvis den unge, der har været anbragt uden for hjemmet, får opretholdt sin anbringelse, når den unge fylder 18 år, er det folkeregisterkommunen, som er handlekommune og skal betale for STU ### Ungestøtte for unge over 18 år Hvis en ung der har været anbragt udenfor hjemmet ved det fyldte 18 år bevilges ungestøtte, og efterfølgende skifter opholdskommune/folkeregisterkommune, er det den nye folkeregisterkommune der har afgørelseskompetence og finansieringsansvaret for STU. * * * ## Klage over afgørelse om STU og klagevejledning Hvis den unge ønsker at klage over den afgørelse som STU-Visitationsudvalget i Lolland Kommune har truffet, sendes klagen direkte til: Pr. e-mail: ast@ast.dk eller sikkermail@ast.dk Pr. brev: Klagenævnet for specialundervisning Amaliegade 25 Postboks 9080 1022 København K Klagen kan være både mundtlig eller skriftlig, og der er ikke en klagefrist i sager om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Hvis den unge er over 18 år, kan den unge lade sig repræsentere ved en anden ved at give fuldmagt. Det gælder også, hvis det er den unges forældre, som skal repræsentere den unge. Hvis den unge er under 18 år, kan den unges forældre (forældremyndighedsindehaverne) indgive klage på den unges vegne uden at have fuldmagt, men den unge over 15 år har selvstændig partsstatus og skal give samtykke til en foranstaltning. [På klagenævnets hjemmeside kan der downloades et klageskema (ast.dk)](https://www.ast.dk/ "På klagenævnets hjemmeside kan der downloades et klageskema (ast.dk) ") Klagenævnet kan ikke tage stilling til kommunalbestyrelsens afgørelser om befordring og mellemkommunale betalingsforhold. ## Kontakt ### Social, Psykiatri og Handicap Søndre Boulevard 82 B, 4930 Maribo socialpsykiatrioghandicap@lolland.dk ### Ring til os [54 67 67 67](tel:54%2067%2067%2067) ### Skriv til os [Send sikker post til Social, Psykiatri og Handicap (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/3ca9ed5a-963d-45b4-a1df-6e69f8baa3ca/) ### Bemærk Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger. ## Når du ringer Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område. [Find kontaktoplysninger på myndighedsrådgiverne.](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/725d3c42-4588-4b8e-a273-70e4da5b0b0c "Få hjælp til at finde den rette kontakt i visitationen.")