Kvalitetsstandard for kompensationsydelse

Titel: Kvalitetsstandard for kompensationsydelse

Vedtaget: Kvalitetsstandarden er godkendt af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 11.11.2025.

Kompensationsydelse jf. lov om social service § 100

Denne kvalitetsstandard beskriver Lolland Kommunes serviceniveau for kompensationsydelse efter lov om social service (SEL) § 100.

Kvalitetsstandarden er målrettet borgere, som er berettiget til kompensationsydelse.

Formålet med kvalitetsstandarden er at sikre gennemsigtighed og ensartethed i tildelingen af kompensationsydelse til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kvalitetsstandarden beskriver Lolland Kommunes serviceniveau og fastlægger rammerne for bevilling af kompensationsydelse.

Lovgrundlag

• Lov om social service § 100
• Lov nr. 746 af 20. juni 2025 – Lov om ændring af lov om social service og barnets lov
• Bekendtgørelse nr. 1070 af 27. august 2025 om kompensationsydelse til voksne med handicap
• Vejledning nr. 10280 af 14/12/2017 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse
  

Formål

Kompensationsydelse, tidligere kaldet merudgiftsydelse, er en økonomisk kompensation til dig, der har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Formålet med kompensationsydelsen er at sikre, at borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne får dækket nødvendige kompensationsberettigede udgifter, som er en direkte konsekvens af deres funktionsnedsættelse, og som ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller bestemmelser i serviceloven

Målgruppe

Hvis du er mellem 18 år og folkepensionsalderen, har du mulighed for at søge om hjælp til dækning af nødvendige kompensationsberettigende udgifter efter servicelovens § 100. Det gælder dog ikke, hvis du modtager førtidspension efter den gamle førtidspensionslovgivning fra før 2003, medmindre du ud over din førtidspension også er bevilget tilskud efter servicelovens § 95 eller § 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA).

For at få bevilget kompensationsydelse er det en betingelse, at du har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Med varigt nedsat funktionsevne forstås en:

1. langvarig lidelse, hvis
2. konsekvenser er af indgribende karakter i din daglige tilværelse, og som medfører, at
3. der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Det er din funktionsevne – ikke din diagnose – der afgør, om du kan få kompensationsydelse. Udgifterne skal være nødvendige og ikke kunne dækkes af andre regler eller sektorer.
   

Beregning af ydelse

Der findes to grupper af kompensationsydelse:

• Gruppe I: Hvis dine kompensationsberettigende udgifter overstiger 6.660 kr. årligt (555 kr. pr. måned), vil du som udgangspunkt modtage et fast standardbeløb på 1.105 kr. pr. måned.
  Hvis du har sandsynliggjort og fået godkendt kompensationsberettigende udgifter på mindst 555 kr. er det i sagsbehandlingen ikke nødvendigt at forholde sig til ansøgte udgifter udover de 555 kr., medmindre du vælger at søge efter gruppe II.
• Gruppe II: Hvis du kan dokumentere udgifter over 24.000 kr. årligt (2.000 kr. pr. måned) inden for bestemte udgiftstyper, kan du få dækket de faktiske udgifter samt et tillæg på 500 kr. pr. måned.

Dog kan markante kompensationsberettigende udgifter, hvor den enkelte udgiftstype i sig selv overstiger 1.250 kr. månedligt = 15.000 kr. årligt, indgå i gruppe II.

For at få dækket faktiske udgifter i Gruppe II, skal udgifterne være omfattet af positivlisten og skal kunne dokumenteres.

Udtømmende positivliste:

• Diætkost og medicin
• Transport og biludgifter
• Forhøjet husleje og boligindskud
• Beklædning ved særligt slid eller behov
• El, vand og varme
• Fritidsaktiviteter og ferie
• Handicaprettede kurser
  

Kommunen vurderer, om dine udgifter er omfattet af listen og dermed kan indgå i beregningen af ydelsen.

For både de sandsynliggjorte udgifter i gruppe I og de dokumenterede udgifter i gruppe II skal kommunen fortsat tage udgangspunkt i offentligt tilgængelige statistiske oplysninger, f.eks. statistikdatabaser, forskningsrapporter mv., sat i forhold til det typiske forbrug for en borger uden funktionsnedsættelse. Foreligger der ikke sådanne oplysninger, skal kommunen foretage en skønsmæssig fastsættelse af det typiske forbrug for en borger på samme alder og i samme livssituation.

Dokumentation af udgifter betyder, at du skal kunne vise kvitteringer, regninger eller anden skriftlig dokumentation for dine udgifter. Det er vigtigt, at dokumentationen er tydelig og relevant for den udgiftstype, du søger kompensation for.

Efter de nye regler er der ikke mulighed for leverandørafregning. Dækning af kompensationsberettigende udgifter er en kontantydelse, der udbetales som kompensation for de ekstra omkostninger, du har som følge af funktionsnedsættelsen.

Kompensationsydelsen udbetales som udgangspunkt fra ansøgningstidspunktet, forudsat at betingelserne er opfyldt på dette tidspunkt. Udbetalingen sker for hele måneder. Første gang den 1. i måneden efter at ansøgningen er modtaget. Udbetalingen sker i månedlige rater som en løbende ydelse til din NemKonto.

Ydelsen er skattefri, uafhængig af indtægt og ydes uanset boform.

Kompensationsydelse dækker ikke

Kompensationsydelse omfatter ikke udgifter til behandling til fodterapeut, fysioterapeut, akupunktur, psykolog, tandbehandling, kiropraktor og fertilitetsbehandling.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kompensationsydelsen kun kan dække nødvendige udgifter, som er en direkte konsekvens af din varigt nedsatte funktionsevne. Udgifterne skal være af indgribende karakter i den daglige livsførelse og ikke kunne dækkes af andre bestemmelser, anden lovgivning eller anden sektor.

Afgrænsningen af kompensationsydelse

Kompensationsydelsen efter servicelovens § 100 har til formål at dække nødvendige merudgifter, som er en direkte følge af en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Der ydes ikke kompensation til udgifter, som er dækket af anden lovgivning, offentlige ydelser, forsikringer eller institutioners drift. Dette omfatter blandt andet udgifter til hjælpemidler, praktisk hjælp, behandlingsudgifter og almindelige leveomkostninger. Ydelsen kan heller ikke anvendes til udgifter, som ikke har en direkte og dokumenterbar sammenhæng med din funktionsnedsættelse.

Ansøgning og bevilling af kompensationsydelse

Du kan inden din ansøgning få vejledning af en myndighedsrådgiver, da du skal beslutte om du vil søge efter reglerne for gruppe I eller gruppe II.

Når din ansøgning om kompensationsydelse efter servicelovens § 100 skal behandles, skal myndighedsrådgiver foretage en grundig og helhedsorienteret sagsbehandling. Det indebærer, at der indsamles relevante oplysninger om din funktionsevne, daglige livsførelse og de udgifter, der søges dækket. Oplysningerne kan komme fra dig selv, fagpersoner eller via lægeerklæringer og andre dokumenter. Der er en sagsbehandlingstid på op til 16 uger.

Inden der træffes afgørelse i sagen, vil du blive partshørt i henhold til forvaltningslovens regler. Det betyder, at du får mulighed for at se og kommentere de oplysninger, der indgår i sagen, og som kan have betydning for afgørelsen. Dette sikrer din retssikkerhed og mulighed for at bidrage med yderligere oplysninger eller korrigere eventuelle misforståelser.

Afgørelser kan påklages inden 4 uger fra modtagelsen. Giver en genvurdering anledning til at fastholde afgørelsen sendes sagen til Ankestyrelsen, som træffer den endelige afgørelse.

Opfølgning på kompensationsydelse

Kommunen har fortsat ansvar for løbende at følge op på den enkelte sag og sikre, at den bevilgede kompensationsydelse fortsat lever op til formålet med indsatsen.

Revurdering af ydelsen vil fremadrettet kun finde sted i følgende tilfælde:

• Hvis du selv anmoder om en revurdering
• Hvis der sker ændringer i din livssituation, som kan have betydning for behovet for kompensation
• Hvis kommunen får en begrundet formodning om, at der er sket ændringer, der kan påvirke grundlaget for den nuværende bevilling

Du har som modtager af kompensationsydelse pligt til at oplyse Lolland Kommune, hvis der sker ændringer i dine forhold, som kan have betydning for den bevilgede hjælp, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.

Hvis du undlader at give sådanne oplysninger, kan det medføre, at du skal tilbagebetale ydelsen, jf. servicelovens § 164. I særlige tilfælde kan sagen også blive politianmeldt, jf. straffeloven.