---
title: "Borgerrådgiver"
description: "Se hvad du kan få hjælp, råd eller vejledning til hos borgerrådgiveren"
date: "2026-04-09"
created: "2024-05-03"
---

# Borgerrådgiver

Borgerrådgiveren kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl om, hvor i kommunen du skal henvende dig, har brug for hjælp til at forstå en afgørelse, eller ønsker vejledning om klagemuligheder.

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.lolland.dk/om-kommunen)

                    [Åbenhed og indblik](https://www.lolland.dk/om-kommunen/aabenhed-og-indblik)

                [Borgerrådgiver](https://www.lolland.dk/om-kommunen/aabenhed-og-indblik/borgerraadgiver)

Borgerrådgiveren er et gratis tilbud for alle borgere i Lolland Kommune.

Din borgerrådgiver i Lolland Kommune hedder Steen Madsen. Han er ansat af Byrådet, og har en neutral funktion, der er uafhængig af kommunens øvrige organisation. Det betyder, at han kan hjælpe med at skabe dialog og forståelse på tværs og samtidig vejlede kommunens mange afdelinger, hvor der er behov.

## Hos borgerrådgiveren kan du blandt andet få hjælp til at:

- Finde ud af, hvor i kommunen du skal henvende dig.
- Forstå en afgørelse fra kommunen.
- Få information og rådgivning om, hvordan du klager over kommunens afgørelser, og hvem der kan behandle din klage.
- Få hjælp til at få genskabt dialogen med kommunens medarbejdere, hvis der er opstået konflikt i en sag, eller sagsbehandlingen har varet urimeligt længe.

Borgerrådgiveren kan også fungere som mægler mellem dig og kommunen, eller hjælpe dig med at forberede dig til en samtale med kommunen. Efterfølgende kan han hjælpe dig med at samle op på, hvad der kom ud af samtalen.

## Borgerrådgiveren kan ikke behandle henvendelser om:

- Det faglige indhold i kommunale afgørelser.
- De politiske beslutninger, f.eks. om serviceniveau m.m.
- Ansættelsesforhold i kommunen.
- Forhold, som andre klageinstanser tager sig af.

## Kontakt borgerrådgiveren

Du kan kontakte borgerrådgiver Steen Madsen på tlf. 23 23 81 80 mandag-torsdag kl. 9-15:00 og fredag kl. 9-13:00. Hvis han er forhindret i at tage telefonen, når du ringer, er du velkommen til at lægge en besked på telefonsvaren med dit nummer. Så ringer han tilbage til dig hurtigst muligt.

## Send din post sikkert

Du kan også kontakte borgerrådgiveren skriftligt. Vi opfordrer til, at du sender sikker post til borgerrådgiveren via din digitale postkasse på borger.dk, hvis din henvendelse indeholder følsomme eller fortrolige oplysninger.

## Vil du vide mere?

- [Læs borgerrådgiverens årsrapport for 2025 (PDF)](https://www.lolland.dk/p/Om Kommunen/Borgerrådgiverens-årsrapport-2025_tilg.pdf "Læs borgerrådgiverens årsrapport for 2025 (PDF)")
- [Læs borgerrådgiverens årsrapport for 2024 (PDF)](https://www.lolland.dk/p/Om Kommunen/Borgerrådgiverens-årsrapport-2024_UA.pdf "Læs borgerrådgiverens årsrapport for 2024 (PDF)")
- [Læs borgerrådgiverens årsrapport for 2023 (PDF)](https://www.lolland.dk/p/Om%20Kommunen/Borgerrådgiverens-årsrapport-2023_UA.pdf "Læs borgerrådgiverens årsrapport for 2023 (PDF)")
- [Læs borgerrådgiverens årsrapport for 2022 (PDF)](https://www.lolland.dk/p/Om%20Kommunen/Borgerraadgiverens-aarsrapport-2022_tilg.pdf "Læs borgerrådgiverens årsrapport 2022 (PDF)")

## Kontakt borgerrådgiveren

### Steen Madsen

                                Rådhuset 1, 4930 Maribo

### Ring til os

[23 23 81 80](tel:23%2023%2081%2080)

### Skriv til os

[Send sikker post til borgerrådgiveren (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/d047544c-50a9-4200-953f-272938edac30/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/aabenhed-og-indblik/databeskyttelse

                https://www.lolland.dk/om-kommunen/aabenhed-og-indblik/sagsbehandlingsfrister
