Nu har du muligheden for at blive en del af en arbejdsplads, hvor du med omsorg, nærvær og pleje kommer til at have en afgørende betydning for de mennesker, der er visiteret til hjælp.
Hvordan bliver dine arbejdsdage?
Dine opgaver er meget forskellige fra dag til dag. Du kan måske hjælpe til i køkkenet eller give en borger hjælp til at komme til kræfter igen efter en indlæggelse, så hun selv kan gå i bad igen, og du skal måske hjælpe hende i tøjet eller udføre almindelig personlig pleje og praktisk hjælp som f.eks. støvsugning.
"Foruden plejeopgaverne kan du få mulighed for at være med til at give borgerne indhold i hverdagen med udgangspunkt i deres livshistorie. Du tager f.eks. en snak med den tidligere landmand, eller du får den tidligere husmor til at fortælle, hvordan man bager de bedste kager i verden. Når vi tager imod nye ufaglærte kollegaer, så sørger vi får, at du får en grundig oplæring, og at du har alle de relevante retningslinjer til rådighed." Fortæller teamleder Karin Hansen
Fagligheden er i top
- Vi vægter den innovative tilgang til opgaveløsningen med stort fokus på patientsikkerhed i det daglige.
- Vi har et stort fokus på eget og kollegaers arbejdsmiljø og er arbejdsmiljøcertificeret.
- Vi sørger for at du får introduktion til hygiejne, forflytning, nænsom nødværge og vores elektroniske journalsystem. Vi arbejder til stadighed med at sikre hygiejnestandarden for at sikre borgerne såvel som medarbejdere ved målrettet at afbryde smittevejene.
Jobbet er noget for dig, hvis du:
- har lyst og interesse til en uddannelse inden for ældre- og sundhedsområdet,
- har lyst til at være med i et udviklende og inspirerende arbejdsmiljø,
- er god til at samarbejde,
- er ansvarsfuld,
- er god til at begå dig blandt borgere, pårørende og kollegaer ud fra en anerkendende tilgang,
- kan bidrage til et godt arbejdsmiljø,har gyldigt førerbevis til bil, hvilket kun er et krav til udekørende
Kom med ombord!
Du får gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen, og de er parate til at give dig gode råd og sparring ift. opgaveløsningen. Hos os vil du opleve tværfagligt samarbejde, fordi vi tror på, at det giver de bedste resultater.
Du vil som vores nye kollega deltage på et internt introduktionskursus samt få en grundig introduktion til vores organisation i praksis. Der er gode muligheder for at tilpasse dit arbejdsliv med privatlivet ud fra vores vagtbookingsystem, så du får mulighed for at få en god balance mellem dit arbejdsliv og privatliv.
Du har mulighed for at arbejde over hele kommunen som medarbejder I Team Vikar. Hvis du har særlige ønsker, kan du via ansøgningskemaet nedenfor anfører, hvor du foretrækker at arbejde.
Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse. Løntillæg ud fra fleksibilitet og erfaring ud fra gældende overenskomst og arbejdstidsaftale.
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Karin Hansen fra Team Sandby/ Team Vikar på mobil 23240180 eller mail: kahan@lolland.dk