Skip til hoved indholdet

Social- og sundhedshjælpere til Team Bøgevænget

Vil du være en del af Team Bøgevænget, hvor udviklingen blomstrer? Er du god til at samarbejde, og kan bevare det faglige overblik? Og har du lyst til at være med i et udviklende og inspirende arbejdsmiljø? Så er det måske dig, vi søger.

Om os

Bøgevænget er et Plejecenter beliggende i Holeby med 40 boliger, hvoraf de 5 pt. er midlertidige / venteboliger.
I Ældre & Sundhed tror vi på, at vi skaber værdi for borgerne gennem menneskelig indsigt, høj faglig ekspertise og ved at have borgeren i centrum. Vi arbejder derfor ud fra en rehabiliterende tilgang for at sikre, at borgeren støttes til højest mulig grad af selvhjulpenhed.

Vi vægter den innovative tilgang til opgaveløsningen med stort fokus på patientsikkerhed i det daglige. Dette med udgangspunkt i retningslinjer, som du kan finde mere om under Praktisk procedure i sygepleje.

Du vil som vores nye kollega få en grundig introduktion til vores organisation som helhed. Derudover har vi har fokus på eget og kollegaers arbejdsmiljø, hvor vi i øvrigt er arbejdsmiljøcertificeret.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Er fagligt velfunderet
  • Er ansvarsbevidst
  • Evner at arbejde både selvstændigt og tværfagligt
  • Er fortrolig med elektronisk journalføring
  • Er god til at begå dig blandt borgere, pårørende og kollegaer ud fra en anerkendende tilgang
  • Er mødestabil, fleksibel og positiv
  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Har gyldigt førerbevis til bil

Vi kan tilbyde:

  • En spændende arbejdsplads, hvor der er mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer
  • Gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen
  • Faglig stolthed, udvikling og videndeling
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt
  • Indflydelse på egen arbejdsdag


Du kan læse mere om stillingen i Job- og personprofilen for social- og sundhedshjælpere samt se Organisationsdiagrammet for Ældre & Sundhed i Lolland Kommune.

Ansøgningsproces
Send din ansøgning og relevante uddannelsespapirer online ved at klikke på ”Ansøg” nedenfor senest den 25. august 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 30. august.

Det skal bemærkes, at der inden ansættelse vil blive rekvireret straffeattest.

Løn og ansættelsesforhold
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Stillingen er på 30-37 timer/ugen med tiltrædelse pr. 1. oktober 2022 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om at arbejde hos os, er du meget velkommen til at tage kontakt til Teamleder Lisbeth Ekberg Sørensen på tlf. 54 67 47 51.

Holder du – lige som os – meget af at hjælpe andre mennesker, så glæder vi os til at høre fra dig!

Frist:

25-08-2022 23:59:00

Jobområde:

Lokation:

Søndre Boulevard 84, 4930, Maribo