Skip til hoved indholdet

Social- og sundhedshjælper til Team Nakskov Nordvest

Ønsker du at arbejde i et team, hvor fagligheden er i højsæde, og borgerens livskvalitet er betydningsfuld i vores fælles hverdag? Er du god til at samarbejde, og har du et stort overblik? Har du lyst til at være med i et udviklende og inspirerende arbejdsmiljø?
Så er det lige dig, vi har brug for som social- og sundhedshjælper i Team Nakskov Nordvest .

Om Teamet og organisationen

Nakskov Nordvest er et udekørende team, som yder personlig og praktisk hjælp til borgerne i den Nordvestlige del af Nakskov. Vi dækker både dag, aften og nat. I dagtimerne cykler vi - aften og nat køres der i bil.

Nakskov Nordvest er et team i udvikling med ny Teamleder pr. 1. Juni 2022. Du vil komme til at indgå i et team hvor der er mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt. Tillid, åbenhed, anerkendelse og god kommunikation vægtes højt.

Teamet består af SSH, SSA, elever, ufaglærte, en daglig planlægger og teamleder.

I Ældre & Sundhed tror vi på, at vi skaber værdi for borgerne gennem menneskelig indsigt, høj faglig ekspertise og ved at have borgeren i centrum. Vi arbejder derfor ud fra en rehabiliterende tilgang for at sikre, at borgeren støttes til højest mulig grad af selvhjulpenhed.

Du vil som vores nye kollega deltage på et internt kursus omkring delegering af sundhedsydelser og træningsydelser samt få en grundig introduktion til vores organisation som helhed.

Vi vægter den innovative tilgang til opgaveløsningen med stort fokus på patientsikkerhed i det daglige.

Læs mere om dette på hjemmesiderne I sikre hænder og Praktisk Procedure.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Er fagligt velfunderet
  • Er ansvarsbevidst
  • Evner at arbejde både selvstændigt og tværfagligt
  • Er fortrolig med elektronisk journalføring
  • Er god til at begå dig blandt borgere, pårørende og kollegaer ud fra en anerkendende tilgang
  • Er mødestabil, fleksibel og positiv
  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Har gyldigt førerbevis til bil

Vi kan tilbyde:

  • En spændende arbejdsplads, hvor der er mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer
  • Gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen
  • Faglig stolthed, udvikling og videndeling
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt
  • Indflydelse på egen arbejdsdag

Du kan læse mere om stillingen i job- og personprofilen for social- og sundhedshjælpere, samt se organisationsdiagrammet for Ældre og Sundhed i Lolland Kommune.

Ansøgningsproces

Send din ansøgning og relevante uddannelsespapirer online ved at klikke på ”Send ansøgning” nedenfor.
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

Det skal bemærkes, at der inden ansættelse vil blive rekvireret straffeattest.

Løn og ansættelsesforhold

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Der er tale om en på 32 timer eller efter aftale.

Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil høre mere om at arbejde hos os, er du meget velkommen til at tage kontakt til teamleder Britt Bentzen på tlf. 24 77 59 52

Holder du – lige som os – meget af at hjælpe andre mennesker, så glæder vi os til at høre fra dig!

Frist:

16-09-2022 23:59:00

Jobområde:

Lokation:

Mølle Allé, 5, 4900, Nakskov, Denmark