Skip til hoved indholdet

Pædagog til Specialskolen Lolland, Østofteafdelingen

Er du god til at skabe relationer? Kan du ydermere arbejde struktureret og skabe forudsigelige rammer i en uforudsigelig hverdag, så har vi jobbet til dig.

Tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og forældre:

Som pædagog i specialskolen samarbejder du med lærerne om at skabe faglig, social og personlig læring/udvikling for den enkelte elev. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer i teams af ca. 4-5 lærere og pædagoger, hvor I sammen er ansvarlige for elevernes trivsel, læring og udvikling.

Du skal have lyst til at medvirke i undervisningen, og have fokus på elevernes trivsel og udvikling i klasserummet og i hverdagen.

Vi vægter det gode forældresamarbejde højt, da vi ikke kan skabe udvikling hos eleverne alene. Dette sker bedst i et godt samarbejde mellem familie og skole.

Bedst mulige betingelser for den enkelte elev:

På Specialskolens afdeling i Østofte er der ca. 43 indskolings- og mellemtrins-elever fordelt på 6 grupper. Specialskolen ligger under folkeskoleloven og der undervises i alle fag, med fokus på dansk, matematik, engelsk og historie.

De elever der visiteres til Specialskolen, er som oftest udfordret fagligt, grundet emotionelle, kognitive og sociale vanskeligheder. Vi arbejder tæt sammen i teams, hvor lærerne og pædagogerne er fælles om planlægningen og udførelsen af elevernes læring og undervisning.

Vi arbejder ud fra individuelle elevplaner. Vi vægter som nævnt forældre samarbejde højt og samarbejder med øvrige ressource og myndighedspersoner, for at skabe de bedste mulige betingelser for den enkelte elev.

Som vores nye kollega forventer vi at du:

  • Kan skabe gode relationer.
  • Har en respektfuld og anerkendende tilgang til eleverne.
  • Er fleksibel i dit arbejde og har gode samarbejdsevner.
  • Er engageret og løsningsorienteret.
  • Evner konflikthåndtering og kan arbejde konfliktnedtrappende.
  • Udviser positivitet og glæde.
  • Er teamplayer.
  • Faglig stolthed.

Vi kan tilbyde:

  • Gode kollegaer.
  • Indflydelse på egen praksis.
  • Mulighed for kompetenceudvikling.
  • Faglig udvikling.

Løn og ansættelsesforhold:

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Der indhentes børne- og straffeattest på den person, der tilbydes ansættelse.

Interesseret?

Hvis du er nysgerrig og ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Maria Østergaard på mobil nr. 23746036.

Ansøgningsproces:

Ansøgningsfristen er fredag d. 16. september 2022. Samtalerne bliver gennemført i uge 38.

Tiltrædelse snarest efter eller senest 1. november 2022.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Frist:

16-09-2022 23:59:00

Jobområde:

Lokation:

Østofte Gade 42, 4951, Nørreballe