Skip til hoved indholdet

Social- og sundhedsassistent

Vil du være med til at sikre faglig kvalitet og målrettet udvikling indenfor hjemmeplejen? Så er det lige dig, vi mangler i Team Maribo 2.

Om os i Team Maribo 2

Team Maribo 2 består af 35 positive, fagligt dygtige og engagerede kollegaer. Da vi er et udekørende team, arbejder vi meget selvstændigt, men vi forstår at bibeholde det gode samarbejde som team. Vi har fokus på det tværfaglige samarbejde for herved at levere en professionel indsats præget af udvikling, ligeværdighed, tryghed og glæde.

Teamet er fra i år begyndt at arbejde i miniteams. Det betyder, at man som medarbejder er sammensat i mindre grupper omkring en mindre gruppe borgere, på den måde har man som medarbejder større indflydelse på planlægning og vagtplan. Vi er i opstartsfasen med vores miniteams, så du kan medvirke til, at sætte en god ramme for din egen arbejdsdag. I forbindelse med miniteams planlægger vi borgerrelaterede møder, hvor tværfaglige samarbejdspartnere inviteres ind.

Vores team er lokaliseret i Maribo med gode muligheder for offentlig transport, så det vil være nemt at komme hertil for dig, der kommer lang vejs fra.

Du bliver en del af sektoren Ældre & Sundhed

I Ældre & Sundhed tror vi på, at vi skaber værdi for borgerne gennem menneskelig indsigt, høj faglig ekspertise og ved at have borgeren i centrum. Vi arbejder derfor ud fra en rehabiliterende tilgang for at sikre, at borgeren støttes til højest mulig grad af selvhjulpenhed.

Vi vægter den innovative tilgang til opgaveløsningen med stort fokus på patientsikkerhed i det daglige. Læs mere om dette udgangspunkt på hjemmesiderne I sikre hænder samt Praktisk procedure i sygepleje.

Du vil som vores nye kollega få en grundig introduktion til vores organisation som helhed. Derudover har vi fokus på eget og kollegaers arbejdsmiljø, og er arbejdsmiljøcertificeret.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet Social- og sundhedsassistent og har gyldigt autorisations-ID
  • Er fagligt velfunderet
  • Er ansvarsbevidst
  • Evner at arbejde både selvstændigt og tværfagligt
  • Er fortrolig med elektronisk journalføring
  • Er god til at begå dig blandt borgere, pårørende og kollegaer ud fra en anerkendende tilgang
  • Er mødestabil, fleksibel og positiv
  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Har gyldigt førerbevis til bil

Vi kan tilbyde:

  • En god introduktion, med fokus på dit behov
  • En spændende arbejdsplads, hvor der er mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer
  • Gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen
  • Faglig stolthed, udvikling og videndeling
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt
  • Indflydelse på egen arbejdsdag

Du kan læse mere om stillingen i Job- og personprofilen for social- og sundhedsassistenter (PDF) samt organisationsdiagram for Ældre & Sundhed i Lolland Kommune (PDF).

Ansøgningsproces

Send din ansøgning og relevante uddannelsespapirer online ved at klikke på ”Ansøg” senest 24. august 2022.

Samtaler forventes afholdt i uge 34 hos Team Maribo 2, Østre Boulevard nr. 10.

Løn og ansættelsesforhold

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Stillingen er på 37 timer om ugen (eller efter aftale). Der er mulighed for at arbejde hver 2. eller 3. weekend.

Ansættelse er den 1. oktober 2022 eller snarest muligt.

Det skal bemærkes, at der inden ansættelse vil blive rekvireret straffeattest.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil høre mere om at arbejde hos os, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Cathrine Larsen på telefon 20 49 28 11.

Holder du – lige som os – meget af at hjælpe andre mennesker, så glæder vi os til at høre fra dig.

Frist:

24-08-2022 23:59:00

Jobområde:

Lokation:

Østre Boulevard 10, 4930, Maribo