Skip til hoved indholdet

SSH til Team Lykkeseje

Ønsker du at arbejde i et team, hvor fagligheden er i højsæde, og borgerens livskvalitet er betydningsfuld i vores fælles hverdag? Er du god til at samarbejde, og har du et stort overblik? Har du lyst til at være med i et udviklende og inspirerende arbejdsmiljø? Så er det lige dig, vi har brug for som social- og sundhedshjælper i Team Lykkeseje.

Vi søger lige nu en social- og sundhedshjælper, der kan starte hurtigst muligt. Timeantal er 32 timer eller efter aftale

Om os

I Ældre & Sundhed tror vi på, at vi skaber værdi for borgerne gennem menneskelig indsigt, høj faglig ekspertise og ved at have borgeren i centrum. Vi arbejder derfor ud fra en rehabiliterende tilgang for at sikre, at borgeren støttes til højest mulig grad af selvhjulpenhed.

Du vil som vores nye kollega deltage på et internt kursus omkring delegering af sundhedsydelser og træningsydelser samt få en grundig introduktion til vores organisation som helhed.

Vi har fokus på eget og kollegaers arbejdsmiljø og er arbejdsmiljøcertifiseret.

Vi vægter den innovative tilgang til opgaveløsningen med stort fokus på patientsikkerhed i det daglige. Dette med udgangspunkt i retningslinjer i Den Danske Kvalitets Model.

Du kan finde mere information om dette under Den Danske Kvalitets Models hjemmeside.

Du kan finde yderligere information på hjemmesiden I sikre hænder.

Ligesom du kan læse mere under praktisk procedure i sygeplejes hjemmeside.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Er fagligt velfunderet
  • Er ansvarsbevidst
  • Evner at arbejde både selvstændigt og tværfagligt
  • Er fortrolig med elektronisk journalføring
  • Er god til at begå dig blandt borgere, pårørende og kollegaer ud fra en anerkendende tilgang
  • Er mødestabil, fleksibel og positiv
  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Har gyldigt førerbevis til bil

Vi kan tilbyde:

  • En spændende arbejdsplads, hvor der er mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer
  • Gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen
  • Faglig stolthed, udvikling og videndeling
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt
  • Indflydelse på egen arbejdsdag

Du kan læse mere om stillingen i job- og personprofilen for social- og sundhedshjælpere

Du kan ligeledes se organisationsdiagrammet for Ældre & Sundhed i Lolland Kommune.

Ansøgningsproces

Send din ansøgning og relevante uddannelsespapirer online ved at klikke på ”Send ansøgning” nedenfor.

Det skal bemærkes, at der inden ansættelse vil blive rekvireret straffeattest.

Løn og ansættelsesforhold

Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil høre mere om at arbejde hos os, er du meget velkommen til at tage kontakt til teamleder Birgitte Topp-Jakobsen på telefon 54 67 48 74.

Holder du – lige som os – meget af at hjælpe andre mennesker, så glæder vi os til at høre fra dig!

Frist:

25-08-2022 23:59:00

Jobområde:

Lokation:

Anlægsvej 4, 4920, Søllested