Skip til hoved indholdet

Fysioterapeut til Maribo Sundhedscenter (genopslag)

Er du fysioterapeut og savner verdens bedste kollegaer? Så har vi lige nu en stilling ledig på 37 timer eller efter aftale. Ansættelse fra d. 1. november 2022 eller hurtigst muligt.

Hvem bliver du en del af?

Vi er et tværfagligt team på 51 medarbejdere bestående af ergoterapeuter, fysioterapeuter, ernæring- og sundhedsbachelorer, sygeplejersker samt social og sundhedsassistenter. Vi leverer dagligt træningsydelser jf. Sundhedslovens § 119, Sundhedslovens § 140 samt Lov om Social Service § 86. Vi er primært fordelt på to Sundhedscentre (Maribo og Nakskov) og har ligeledes udekørende funktion for terapeuterne.

Teamet er opbygget i diagnosegrupper, hvor den enkelte terapeut dækker ca. 2-4 diagnoser alt efter kompleksiteten og mængden af opgaver. Vi søger en fysioterapeut gerne med erfaring inden for træning og behandling til vores medicinske borgere, som enten er visiteret til træning via §86, §119 eller §140, Yderligere diagnoseområder kan aftales efter ønske om specialisering.

Du vil have din daglige gang på Maribo Sundhedscenter.

Kvinde og mand sidder på en bænk - i baggrunden ses Maribo søerne.
Fysioterapeuterne Camilla og Karsten foran den skønne udsigt ved Maribo Sundhedscenter.

Vi tilbyder:

  • Selvtilrettelæggende arbejde.
  • Et lærende og udviklende miljø bl.a. med hjælp fra vores udviklingsfysioterapeut.
  • Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel, der løbende vil holde fokus på en kvalitetssikring af vores træningstilbud.
  • Mulighed for kompetenceudvikling både internt og eksternt.
  • Et aktivt tværfagligt samarbejde både internt i teamet, internt i sektoren og på tværs af sektorerne i Lolland Kommune.
  • Visionære og engagerede kollegaer.
  • En arbejdsmiljøcertificeret arbejdsplads med fokus på trivsel.

Dine arbejdsopgaver:

  • Terapeutisk udredning og undersøgelse.
  • Evidensbaseret træning og tests.
  • Genoptræning efter Sundhedslovens § 140 på Basaltniveau og Avanceret niveau for medicinske borgere.
  • Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Lov om social service § 86.
  • Holdtræning.
  • Projektdeltagelse på forskellige niveauer.
  • Dokumentation i omsorgssystemet KMD Nexus vha FSIII.

Vi forventer af dig, at du:

  • Er uddannet fysioterapeut med gyldig autorisation, og har praktisk erfaring med den medicinske borger.
  • Kan lide at arbejde med mennesker og byde ind med din faglighed uanset konteksten.
  • Kan lide at arbejde i en travl hverdag, hvor det er borgeren, der er i fokus og tilbuddet dagligt tilpasses den enkelte ud fra din faglighed.
  • Er nysgerrig på dit fag og sørger for at opdatere dig løbende.
  • Er fleksibel og indstillet på at blive en aktiv medspiller i en politisk ledet organisation.
  • Holder fokus på mulighederne - også når begrænsninger synes størst.
  • Har kørekort.

Du kan læse yderligere om stillingen som fysioterapeut i job- og personprofilen (PDF).

Løn og ansættelsesforhold

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Det skal bemærkes, at der vil blive indhentet straffeattest på den person, som ansættes i stillingen.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er d. 18. september 2022 kl. 23:59, og vi afholder ansættelsessamtaler løbende, dog vil de sidste samtaler finde sted senest d. 20. september 2022.

Ansættelse fra den 1. november 2022, men gerne hurtigst muligt.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Steffen Holtze på telefon 24 92 44 07.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

5 borgere cykler på kondicykel.
Fysioterapeut Camilla i gang med opvarmningen i Maribo Sundhedscenter.

Frist:

18-09-2022 23:59:00

Jobområde:

Lokation:

Søndre Boulevard 84, 4930, Maribo,