Skip til hoved indholdet

Støtte- og kontaktpersoner til udsatte borgere i Center for Socialpsykiatri og Rusmiddel

Har du lyst til at arbejde med mennesker, der har det svært, og gøre en forskel? Kan du se et udviklingspotentiale hos borgerne, dig selv og dine omgivelser? Så er du måske vores nye støtte- og kontaktperson!

Lolland Kommunes Center for socialpsykiatri og Rusmiddel søger 2 støtte- og kontaktpersoner (SKP) 37 timer ugentligt.

Om teamet
SKP-korpset er et tilbud i henhold til § 99 i Lov om Social Service, der er rettet mod personer med sindslidelser, personer med et stof- eller alkoholmisbrug, hjemløse og personer med særlige sociale problemer, som har svært ved at tage mod støtte, eller som har brug for støtte i en kort periode.

I SKP-teamet har vi et godt samarbejdsmiljø, og vi har en høj faglig viden, som vi er gode til at bruge og dele med hinanden. SKP-teamet består pt af 6 medarbejdere.

Støtte- og kontaktpersonernes opgaver er:

  • At være opsøgende, kontaktskabende og afklarende i forhold til særlig socialt udsatte, med kortvarig kontakt og evt. videregivelse til de mere permanente hjælpeforanstaltninger i kommunen.
  • At der på en anerkendende måde sammen med den enkelte borger skabes tillid og tryghed i forhold til at styrke den enkeltes evne og mulighed for at opbygge og fastholde kontakten til omverdenen ud fra egne ønsker og behov.
  • At motivere og vejlede den enkelte borger i forhold til at benytte etablerede tilbud, herunder også behandlingstilbud.
  • At der sammen med borgeren sikres, at indsatser planlægges, samordnes og gennemføres, samt at bistå i kontakten til andre myndigheder.
  • At have et konstruktivt samarbejde med relevante samarbejdspartnere omkring borgeren

Fælles for opgaverne er, at man som medarbejder, i samarbejde med borgeren, tager udgangspunkt i personens ressourcer, behov, værdier og livshistorie. Målet er at fastholde samt udvikle færdigheder og personlige og sociale kompetencer, således at hverdagen mestres bedst muligt.

Støtten kan omfatte samtaler, praktisk bistand, strukturering af dagligdagen, overblik samt styrkelse af psykisk og/eller fysisk funktionsniveau.

Om dig
Du skal have lyst til at arbejde med mennesker, der har det svært, og gøre en forskel. Det kræver vedholdenhed, gå-på-mod samt personlig og faglig robusthed. Du vil få et tæt samarbejde med de andre faggrupper i området om at tage ”de lange seje træk”. Erfaring fra lignende opgaver er derfor vigtig. Vi forventer, at du har en uddannelse som SSA, pædagog, ergoterapeut eller lignende.

Vi lægger vægt på at du:

  • Har en relevant psykiatrisk eller socialfaglig uddannelse
  • Har lyst og erfaring i arbejdet med sindslidende, hjemløse og borgere med misbrugsproblemer
  • Kan tænke og handle ud fra borgerens ønsker og præmisser
  • Arbejder ud fra en løsningsfokuseret, rehabiliterende og anerkendende tilgang med øje for borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder
  • Arbejder effektivt og struktureret
  • Ser muligheder og har en positiv og idérig tilgang til hverdagens udfordringer
  • Vil medvirke til at udvikle kulturen i organisationen
  • Har lyst til at arbejde tværfagligt og flerfagligt
  • Tør og har lyst til at arbejde med egen faglig og personlig udvikling
  • Har kørekort

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende arbejdsdag
  • Gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag
  • Et team med høj faglighed og en travl hverdag
  • En organisation med højt til loftet og korte kommandoveje
  • Vi stiller en bil til rådighed i arbejdstiden
  • Et godt arbejdsmiljø som hele tiden er i udvikling
  • Mulighed for personlig udvikling

Yderligere oplysninger?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Bettina Christiansen 30603550.

Ansøgningsproces
Ansøgningsfrist er d.15 august-2022. Samtaler forventes afholdt i uge 34.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Pga. ferieafholdelse kan Teamleder, Anika Quist fra Rusmiddelcenter Lolland kontaktes i ugerne 29 og 30, på tlf. 29387194

Teamleder for SKP-korpset, Bettina Christiansen, Center for socialpsykiatri og Rusmiddel, kan kontaktes i uge 32 på tlf. 30603550

Tiltrædelse efter nærmere aftale.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Frist:

15-08-2022 23:59:00

Jobområde:

Lokation:

Søndre Boulevard 2 A, 4930, Maribo