Skip til hoved indholdet

Social- og sundhedshjælpere til Ældre & Sundhed

Når du er klar er vi klar! Vi søger lige nu SSH'ere til vores plejecentre og udekørende teams samt Team Vikar.

Hvordan bliver dine arbejdsdage?
Borgernes hjem er din arbejdsplads uanset om du er på et plejecenter eller om du er udekørende. Du møder mange forskellige mennesker med forskellige behov for pleje og omsorg, og med forskellige udgangspunkter for evne til selvhjælp. Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang med fokus på borgerens ressourcer.

Du skal bl.a. give en borger hjælp til at komme til kræfter igen efter en indlæggelse, så hun selv kan gå i bad igen, og du skal måske hjælpe hende i tøjet, eller udføre almindelig personlig pleje og praktisk hjælp. Du skal derfor kunne trives med at møde nye mennesker, arbejde selvstændigt og have skiftende opgaver.

Foruden plejeopgaverne får du også mulighed for at være med til at give borgerne indhold i hverdagen med udgangspunkt i deres livshistorie. Du snakker f.eks. med den tidligere landmand om vejret og høsten, eller du får den tidligere husmor til at fortælle, hvordan man bager de bedste kager i verden.

"Personalet skal have kendskab til den enkelte borgers livshistorie. Det hjælper personalet til at indføre elementer af borgernes tidligere liv i dagligdagen. Bogerne oplever nemlig en ro, når de får lov til at beskæftige sig med noget fra deres fortid." Forklarer Teamleder Karin Hansen.

Vores forventninger til dig:

  • Du er uddannet SSH.
  • Du er fagligt velfunderet.
  • Du er ansvarsbevidst og kan bevare overblikket.
  • Du evner at arbejde både selvstændigt og tværfagligt.
  • Du er fortrolig med elektronisk journalføring.
  • Du er god til at begå dig blandt borgere, pårørende og kollegaer ud fra en anerkendende og pædagogisk tilgang.
  • Du er mødestabil, fleksibel og positiv.
  • Du har gyldigt førerbevis til bil. Der stilles biler til rådighed.

Du kan læse mere om stillingen som social- og sundhedshjælper i job- og personprofilen.

Kom med ombord!
Uanset om du vil være udekørende eller på et plejecenter, får du mulighed for at udvikle dine kompetencer både på jobbet og på kurser. Du får gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen, og de er parate til at give dig gode råd og sparring ift. opgaveløsningen. Hos os vil du opleve tværfagligt samarbejde, fordi vi tror på, at det giver de bedste resultater.

Du vil som vores nye kollega deltage på et internt introduktionskursus samt få en grundig introduktion til vores organisation i praksis.

Hvis du har særlige ønsker, kan du via ansøgningsskemaet anfører, hvor du foretrækker at arbejde.

Du kan igennem vores oversigt, se de forskellige distrikter og plejecentre, du har mulighed for at arbejde i i Lolland Kommune.

Ansættelsesvilkår
Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Timetal er i udgangspunktet 37 timer/ ugen, men aftales ved ansættelsessamtalen sammen med startdatoen.

Særlige ansættelsesvilkår for ansatte i Team Vikar
Ansættes du i Team Vikar, så er der gode muligheder for at tilpasse dit arbejdsliv med privatlivet ud fra vores vagtbookingsystem, så du får mulighed for at få en god balance mellem dit arbejdsliv og privatliv.

Løntillæg ud fra fleksibilitet og erfaring efter gældende overenskomst og arbejdstidsaftale.

Er du blevet nysgerrig og vil høre mere?
Så ring eller send en ansøgning med det samme. Du er meget velkommen til at kontakte Teamleder Margit Jeppesen 54677700 eller mail:majep@lolland.dk.

Ansøgninger behandles løbede indenfor 8 dage.

Holder du – lige som os – meget af at hjælpe andre mennesker, så glæder vi os til at høre fra dig!

Frist:

30-09-2022 23:59:00

Jobområde:

Lokation:

Søndre Boulevard 84, 4930, Maribo