Skip til hoved indholdet

Social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere eller pædagoger søges til længerevarende vikariater

Er du gået på efterløn eller pension fra et job som faglært SSA, SSH eller pædagog? Savner du det fællesskab, du var en del af, da du gik på arbejde? At gøre en forskel? Så kig med her.

Du nyder sikkert din frihed efter at have forladt arbejdsmarkedet, men ind imellem savner du måske alligevel dit arbejdsfællesskab og de gode kollegaer og borgere, som havde brug for dig. Måske har du stadig lysten til at give ud af det du er god til.

Hvilke muligheder har du?
Vi søger faglærte SSA, SSH og pædagoger til vikariater, både til vores udekørende teams og på vores plejecentre, og vi vil gøre vores bedste for at imødekomme dine ønsker til jobbet, så det passer til lige netop dig og dit privatliv.



Hvem er vi?
Personlig & Praktisk Hjælp er en del af Ældre & Sundhed i Lolland Kommune. Her leverer vi personlig pleje og praktisk hjælp til borgere, som er bosiddende i eget hjem eller på et af vores 10 plejecentre. Personlig og praktisk hjælp kan f.eks. være hjælp til daglig og personlig pleje, træning i daglige gøremål og medicinudlevering.

Vi arbejder selvstændigt og struktureret med udgangspunkt i Lolland Kommunes værdier og kvalitetstandarder. Ud over godt samarbejde og god kommunikation vægter vi et sundt og sikkert arbejdsmiljø med adgang til gode hjælpemidler.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi går ikke op i årstallet på din dåbsattest, men lysten til at være en del af vores arbejdsfællesskab og samværet med vores borgere betyder meget. Det er vigtigt for os at være en arbejdsplads, hvor det gode hverdagsliv for borgerne, trivsel og godt arbejdsmiljø er i centrum.

Uanset om du vil være udekørende eller på et plejecenter, får du mulighed for at udvikle dine kompetencer både på jobbet og på kurser. Du får gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen, og som er parate til at give dig gode råd og sparring ift. opgaveløsningen. Hos os vil du opleve tværfagligt samarbejde, fordi vi tror på, at det giver de bedste resultater.

Du vil få en grundig introduktion til jobbet og vores organisation, så du føler dig tryg og godt tilpas hos os.

Hvem søger vi?

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller pædagog
  • Du er positiv og møder med godt humør, stabilitet og ansvarlighed
  • Du vil og kan udføre pleje og omsorg i samarbejde med dine kollegaer
  • Du er fortrolig med elektronisk journalføring
  • Du har gyldigt førerbevis til bil. Der stilles biler til rådighed.

Du kan læse mere om stillingen som SSH i job- og personprofilen for SSH (PDF) og SSA i job- og personprofil for SSA (PDF) samt se organisationsdiagram for Ældre & Sundhed i Lolland Kommune (PDF).

Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse. Det skal bemærkes, at der inden ansættelse vil blive rekvireret straffeattest, og at der skal fremvises gyldigt kørekort.

Vagttyper og mødetider aftales nærmere ud fra dine ønsker og hensynet til driften.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Karin Hansen

23240180

kahan@lolland.dk

Ansøgningsproces
Ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Afdeling
Mølle Allé 5, 4900 Nakskov

Ansættelsesvilkår
Vikariat

Frist:

30-09-2022 23:59:00

Jobområde:

Lokation:

Mølle Allé 5, 4900, Nakskov