
Har du lyst og overskud til at hjælpe ældre eller syge borgere, som i denne tid med coronavirus har behov for nogen at snakke med eller hjælp til praktiske gøremål?
Så kan du melde dig ind i Røde Kors’ hjælpenetværk eller blive telefonven i Ældre Sagens ”Ældretelefonen. Du kan også tilmelde dig, hvis du selv har brug for hjælp, eller du kan hjælpe dine pårørende med at tilmelde sig.
Røde Kors hjælpenetværk
Som frivillig i Røde Kors’ Hjælpenetværk kan du for eksempel hjælpe med indkøb, hundeluftning, pakke- og medicinafhentning eller andre praktiske gøremål. Du skal være minimum 18 år, og der vil være faste procedurer og vejledninger for både dem, der gerne vil hjælpe og dem, der skal modtage hjælpen, så Røde Kors’ Hjælpenetværk ikke bidrager til yderligere smitterisiko.
Læs mere – og tilmeld dig – på Røde Kors’ hjemmeside.
Ældretelefonen – Bliv eller få telefonven
Under coronakrisen oplever mange at blive isoleret derhjemme uden mulighed for besøg fra venner eller familie. Men behovet for samvær er der stadig, og kontakten med omverdenen føles måske vigtigere end nogensinde.
Du kan få eller blive telefonven gennem Ældre Sagens ”Ældretelefonen” og give et andet menneske og dig selv glæden ved at have nogen at snakke med.
Tilmelding
Tilmeld dig Ældretelefonen på telefon 82 82 03 00. Telefonen er åben hverdage kl. 9-15.
Hvis nogen i din familie gerne vil have en telefonven, men ikke selv kan tilmelde sig, kan du sagtens gøre det for dem.
Læs mere på Ældre Sagens hjemmeside.
SnakSammen (videosamtaler) - Boblberg og Røde Kors
Du kan også blive frivillig for initiativet SnakSammen - eller selv benytte dig af det. SnakSammen er en snak mellem to mennesker. En frivillig besøgsven fra Røde Kors og en, som har lyst til nogen at tale med. I kan snakke om lige det, I vil. I sidder hver især hjemme hos jer selv, men I kan se hinanden på video, mens I snakker sammen.
Læs mere på www.snaksammen.nu