
Nakskov Cykle Club er vært, og Birket by danner rammen om start- og målområde, når danmarksmesterskaberne i enkeltstart for U19-herrer og -damer løber af stablen lørdag den 3. juni.
DM U19 begynder ca. kl. 10.30 i blokke af 25 ryttere. Udover danmarksmesterskaberne køres der også et åbent løb, hvor alle fra U11 til H70 kan køre.
Veje på ruten spærres for trafik
Vær opmærksom på, at vejene på ruten vil blive helt lukket for trafik den 3. juni tidsrummet kl. 8-16, og der vil politieskorte på ruten. Alle berørte borgere i området har modtaget et brev dette i postkassen.
Ruten ser således ud: Birketvej (289) -Keldernæs Skovvej-Havløkkevej-Reersnæs Kirkevej-Bandholmvej (289) - Ravnsborgvej.
Se et kort over ruten på Danmarks Cykle Unions hjemmeside (cyklingdanmark.dk)
Bus 725 kører anden rute
Fra kl. 8-16, hvor ruten er lukket, vil Buslinje 725 kun køre mellem Maribo og Bandholm Station/Havn, hvor bussen vender og kører retur til Maribo efter køreplanen. Bussen kører ikke på strækningen mellem Bandholm Station og Kragenæs Havn i dette tidsrum.
Bus 719 ændrer afgangstider
Lørdag den 3. juni kører buslinje 719 med ændrede afgangstider fra Kragenæs. Afgangstiderne bliver kl. 8.25, 9.45, 11.45 og 13.45. Afgangene fra Nakskov Station følger den ordinære køreplan.
Læs mere om cykelløbet på Nakskov Cykle Clubs hjemmeside (nakskov-cc.dk)
(Foto: Danmarks Cykle Union)