
I februar får 2.000 tilfældigt udvalgte borgere i Lolland Kommune tilsendt et spørgeskema i e-Boks, der handler om deres sundhed og trivsel. Spørgeskemaet er en del af en stor, landsdækkende undersøgelse, der skal give et billede af danskernes sundhed gennem årene.
Svarene bruges til at forbedre indsatser
I Lolland Kommune bruger vi svarene til at få et indtryk af, hvordan det går – hvor det går godt, og hvor det går mindre godt. Så kan vi målrette vores indsatser og sætte ind med forebyggelse og bedre behandling, hvor det er muligt.
Lodtrækning om præmier
Jo flere, der svarer på spørgeskemaet, desto bedre viden får vi lokalt at arbejde videre med. Men det er selvfølgelig helt frivilligt at deltage. Vælger du at svare på spørgsmålene, kan du samtidig deltage i lodtrækningen om forskellige præmier.
Resultaterne fra undersøgelsen bliver samlet på hjemmesiden www.danskernessundhed.dk, hvor du også kan se resultaterne fra de tidligere tre undersøgelser.