
Hvordan hænger energisystemet på Lolland sammen? Hvor meget strøm producerer og forbruger vi? Og hvilken betydning får det, hvis vi opstiller flere solcelle- og vindmølleparker?
Alt det kan du blive klogere på ved at gå på opdagelse i den interaktive formidlingsplatform, som Ren Energi Lolland har skabt i samarbejde med Alexandra Instituttet. Platformen er enkel at bruge og giver et godt overblik over vores nuværende og tidligere strømproduktion og strømforbrug.
I platformen har du også mulighed for selv at eksperimentere ved at opstille forskellige udviklingsscenarier og se værdien af de vedvarende energikilder.
Læs mere – og afprøv platformen ”Lollands Energisystem” – på REELs hjemmeside.