
Lolland Kommune var en af de første til at melde sig til, efter at det Tekniske Udvalg på daværende tidspunkt hurtigt blev enige om at det ville vi meget gerne sætte fokus på.
D. 1. juni i år skal alle kommunerne aflevere deres finale grønbog, den skal beskrive det finale projekt hver kommune ønsker at bidrage med til konkurrencen. Efterfølgende bliver der udvalgt 20 kommuner, som går videre til næste fase. Her vil en jury bestående af Miljøministeren Lea Wermelin og Morten DD samt 7 udvalgte interesse personer/organisationer udvælge de 10 endelige finalister, som skal udarbejde en video omkring projektet. Disse videoer kommer til afstemning og efterfølgende bliver der fundet en vinder.
Præmien som står på højkant i denne konkurrence er 1 million kr. som er blevet doneret af Den Danske Naturfond. Betingelsen for denne store pengepræmie er at de bliver brugt til naturprojekter, det er op til hver kommune at udvælge sådanne projekter efterfølgende.
Lolland Kommunes svar på spørgsmålet: Hvad ville I gøre hvis I havde 1 million til vild natur?
”Vi vil målrette vores indsats på de grønne områder omkring vores dagtilbud og skoler. Vi vil i samarbejde med brugerne på stederne etablere gode rammer for biodiversiteten, fx paddehuller, skovrejsning, arealer uden intensiv græsklipning osv.
Ved at etablere og formidle om naturen til de nye generationer på de steder, hvor de har deres daglige gang, så håber vi at de får indsigt og respekt for naturen resten af deres liv.”