I programmet for Områdefornyelse Maribo 2015-2020 er der afsat 800.000 kr. inkl. moms til partnerskabspuljen til uddeling af støtte i områdefornyelsens periode.
Områdefornyelsens formål
Områdefornyelsen i Maribo skal styrke defineringen af bykernen og styrke bylivet ved at formidle og skabe bedre sammenhæng mellem Byskoven (Banegårdspladsen), torvet/handelsgaden og domkirken/Naturpark Maribosøerne.
Samtidig er der stort fokus på at skabe byrum, som virker inviterende for byens borgere og tiltrækker børn og unge i langt højere grad end i dag.
Områdefornyelsen i bykernen skal skabe en forståelse af byens stærke historie og placeringen midt i naturparken.
Bysamarbejdet er et gennemgående indsatsområde i områdefornyelsen og bidrager til udviklingen af de fysiske indsatser.
