Indstilling til idrætspriser, øvrige kåringer og mesterskabspriser
OBS! Der er lukket for indstillinger til prisuddeligen 2023 - fristen for indstillinger var den 24. januar 2023.
Alle foreninger i Lolland Kommune kan indstille til alle priserne. Enkeltmedlemmer kan indstille foreninger til Årets Forening og andre medlemmer til Anonymprisen. Prisudvalget kan supplere med indstillinger til alle priserne. For at kunne modtage en pris skal man være aktivt medlem i en godkendt frivillig folkeoplysende forening i Lolland Kommune og repræsentere denne.
Idrætspriser og øvrige kåringer
- Ungdomsidrætspris - individuel (op til 21 år)
- Ungdomsidrætspris - hold (op til 21 år)
- Senioridrætspris - individuel (over 21 år)
- Senioridrætspris - hold (over 21 år)
- Lederprisen (tildeles en leder der gennem sit foreningsarbejde har gjort en indsats for en forening i Lolland Kommune)
- Ungdomslederpris (tildeles en leder/træner der gennem sit arbejde har gjort noget positivt for ungdommen i foreningen)
- Anonymprisen (tildeles en person i foreningen der laver et stort arbejde, som ikke umiddelbart bemærkes og ikke får det skulderklap som personen har fortjent)
- Årets Kammerat (tildeles en person op til 30 år, som glæder sig over andres præstationer, altid udviser fairplay og bidrager til fællesskabet på holdet, i gruppen eller i træner-/ledergruppen i foreningen. En person der altid er klar til at hjælpe)
- Årets Master (gives til et hold eller en person på min. 40 år)
- Årets Præstation (gives til et hold eller en person for en præstation ud over det sædvanlige, hvor der ikke er modtaget medalje)
- Årets Forening (gives for et godt ungdomsarbejde)
Mesterskabspriser
Lolland Kommunes mesterskabspriser kan uddeles til personer, som er aktive medlemmer af kommunens idrætsforeninger. Mesterskabspriserne er delt op i tre niveauer. Modtagere af mesterskabspriser kan kun modtage en pris for det højeste niveau, de er indstillet til.
Mesterskabspriser - niveau 1
- Gives til medaljetagere ved Olympiske Lege, Verdensmesterskaber og Europamesterskaber. Medaljemodtagere ved Paralympic Games sidestilles med medaljemodtagere ved de officielle Olympiske Lege.
Mesterskabspriser - niveau 2
- Gives til vindere af Nordiske mesterskaber
- Gives til alle medaljemodtagere ved officielle Danske mesterskaber (for seniorer og godkendt af Dansk Idrætsforbund).
Mesterskabspriser - niveau 3
- Gives til alle medaljemodtagere af øvrige Danske mesterskaber og forbundsmesterskaber i den for årgangen bedste række.
- Gives til medaljemodtagere af Special Olympics International
- Gives desuden til idrætsudøvere, som kan honoreres for enestående præstationer (fx i specielle idrætsgrene, udtagelser til landshold mm.).
Særligt vedrørende indstilling til mesterskabspriser
- Kandidater til mesterskabspriserne indstilles via nedenstående formular.
- Foreningen skal medsende dokumentation for mesterskabsresultater på 1. og 2. niveau - officielle danmarksmesterskaber, NM, EM, VM og OL.
- Minimum et af Sportsrådets medlemmer i Prisudvalget godkender niveauopdelingen af de indberettede mesterskaber.
- Prisudvalget beslutter hvem, der skal honoreres for enestående idrætspræstationer ud fra foreningernes indstillinger.
- Et enigt Prisudvalg har mulighed for at indplacere mesterskaber på andre niveauer end indstillet fra foreningen.