
Lolland Kommune ønsker at påskønne de medlemmer og foreninger, der har gjort en særlig indsats inden for fritidsområdet. Der uddeles derfor hvert år en række forskellige priser til den årlige Prisuddeling.
Prisuddelingen 2021 afholdes den 28. maj i Nakskov Idrætscenter. Naturligvis med forbehold for gældende restriktioner i maj måned, som måtte være udmeldt fra Sundhedsstyrelsen og regeringen, for at forhindre yderligere smittespredning af Covid-19.
Der kan til og med 29. marts 2021 indstilles til priser.
Som følge af Covid-19 har der igennem hele 2020 været aflyst mange stævner og mesterskaber. Dermed vil der i år være en midlertidig ændring i indstillingsmulighederne til priserne, således at kommunen fortsat kan hædre og anerkende en stor andel idrætsudøvere, frivillige og foreninger ved årets Prisuddeling.
Indstilling kan ske via www.lolland.dk/indstilling.
Her kan du se hvilke priser, der kan indstilles til samt retningslinjerne for de forskellige priser.