
Som folkeoplysende forening er der en række tilskud, I kan søge. Her på siden kan I finde en oversigt over hvilke, samt informationer og betingelser for hver tilskudspulje.
Aktivitetstilskud
- Hvert medlem betaler mindst kr. 100 i kontingent pr. år.
- Foreningen har mindst 5 medlemmer på 0 - 25 år.
- Foreningen har mindst 10 aktivitetsgange pr. år (incl. turneringer).
- Aktiviteten foregår inden for Danmarks grænser.
Ved turneringer og lign. gælder én turneringsdag for én aktivitetsgang
Tilskuddet kan ikke overstige kalenderårets samlede kontingentindtægter fra foreningens medlemmer 0 - 25 år, dog kan tilskud ikke være mindre end kr. 1.000 pr. år.
Der kan kræves dokumentation for turneringsplaner, træningsprogrammer, annoncer, kalendere, opslag el.lign.
Aktivitetstilskuddets størrelse afhænger af de midler, der er afsat i kommunens budget til det pågældende år.
Tilskud |
Kriterier |
---|---|
1 point |
Foreninger der har aktiviteter, som ikke har et kontinuerligt forløb med instruktør/træner |
1 point |
Pr. medlem under 25 år, der har 10-100 aktivitetsgange pr. år |
4 point |
Pr. medlem under 25 år, der har 101-200 aktivitetsgange pr. år |
6 point |
Pr. medlem under 25 år, der har 201-365 aktivitetsgange pr. år |
Tilskud til undervisning m.v.
Foreninger med frivilligt foreningsarbejde, der ønsker at etablere undervisning m.v., støttes efter reglerne for foreninger med voksenundervisning.
Der ydes ikke aktivitetstilskud for voksne.
Ansøgning indsendes senest 1. februar. Der kommer svar inden 1. marts.
Ansøgningsskema offentliggøres i primo januar.
Tilskud udbetales til foreningens CVR nummer i 2 rater – 50 % den 1. marts og 50 % den 1. august i tilskudsåret.
Lederuddannelsestilskud
- Uddannelse af ledere og instruktører/trænere – faglig eller pædagogisk.
- Uddannelse af bestyrelsesmedlemmer og kasserer.
- Uddannelse skal foregå inden for Danmarks grænser.
- Transport dækkes ikke.
- Tilskud max. kr. 5.000 pr. kursus pr. person (danner grundlag for efterfølgende forholdsmæssig fordeling).
Udfyld ansøgningsformularen med beskrivelse af kurset, navn på kursusdeltager, dato for kurset, kvitteringer for udgiften (hvor det fremgår, hvornår det er betalt og hvordan - via netbank eller andet).
Der gives ikke tilskud til f.eks. kursusturné, inspiration i gymnastik, event, studietur til messe, gymnastik- fællestræning, dansedag, tennisseminar, korps-rådsmøde, fundraising, hjemmeside-kursus eller lignende.
Frist for indsendelse af ansøgning er senest den 15. oktober, hvis man ønsker at være med i tildelingen af lederuddannelsestilskud. Foreningen modtager svar på ansøgning i slutningen af oktober.
Ansøgningsskema offentliggøres her på siden i midten af september.
Der er lukket for indsendelse af ansøgning - ansøgningsrunden åbner i september 2022.
Lederuddannelsestilskud udbetales pr. 1. november.
Lokaletilskud
Renter af prioritetsgæld
Gælder foreninger, der har optaget lån til klubhus
Lokaletilskud: Renter og administrationsbidrag (låneprovenuet skal anvendes til anlægsudgifter). Renter af kloakbidrag.
Ikke lokaletilskud: Afdrag på gæld, morarenter og stempelafgift.
Lokaleleje til lejede lokaler og lejrpladser
Kopi af lejekontrakt eller anden aftale vedlægges
Lokaletilskud: Husleje og lejre i h.t. lejekontrakt (dog ikke dele, der vedrører afdrag, udstyr, møbler eller rekvisitter).
Ikke lokaletilskud: Bank- og restancegebyrer, depositum, overnatning i sommerhuse, på campingplads eller i feriecentre. Lejeudgifter til garage, redskabsrum, opbevaring til loppemarked, stald, til udendørsarealer/-anlæg osv.
Skatter, afgifter og forsikringer
Lokaletilskud: Ejendomsskat, bygnings- og brandforsikring, vandskadeforsikring, glas- og kummeforsikring, Falck-abonnement til bygningsassistance, renovationsafgift, vand- og spildevandsafgift, rottebekæmpelse samt tilslutningsafgift til el, vand, kloak og fjernvarme.
Ikke lokaletilskud: Indboforsikring, løsøreforsikring, telefon-abonnement, tv-licens m.v.
Almindelig vedligeholdelse
Gælder det, som vil følge med, hvis bygningen sælges
Lokaletilskud: Reparationer vedr. bygningen eller lokalet, renovering af kloakrør, reparation af radiatorer, optøning af vandrør, slamsugning og skorstensfejning. Værktøj, maling, pensler, søm, skruer osv. (til anvendelse i indendørs aktivitetslokaler). Nøgler og låsesystemer.
Ikke lokaletilskud: Til store renoveringer eller bygningsforbedringer. Vedligeholdelse af udendørsarealer/-anlæg, såsom græsslåning og opkridtning m.v. – Indkøb eller vedligehold
Opvarmning og belysning
Lokaletilskud: El-forbrug, fjernvarme, olie, petroleum, gas, brænde, el-pærer, lysstofrør osv.
Ikke lokaletilskud: Indkøb eller vedligeholdelse af el til udendørsarealer/-anlæg eller banebelysning m.v.
Rengøring og evt. fornødent tilsyn
Lokaletilskud: Løn til rengøring (udgifter skal dokumenteres). Støvsuger, støvsugerposer, køkkenruller, toiletpapir, viskestykker, håndklæder, affaldsposer, rengøringsmidler samt spand, kost, gulvskrubbe, klude mv. – Fornødent tilsyn kan være i form af alarm (kun tilskud til abonnement).
Ikke lokaletilskud: Kaffemaskine og kaffefiltre, elkoger, køleskab, dybfryser, vaskemaskine, opvaskemaskine mv.
Der udarbejdes lokaletilskudsaftale for 3 år. Næste ansøgningsrunde åbner fra september 2024, da nye aftaler skal udarbejdes og underskrives inden udløb pr. 31/12-2024.
Ansøgningsfristen er 1. november 2024.
Endelig lokaletilskudsaftale sendes til foreningerne med aftaler i løbet af november.
Ansøgningsskemaet for lokaletilskudsaftale offentliggøres nedenfor i september 2024.
Lokaletilskud udbetales i 2 rater – 50 % den 1. februar og 50 % den 1. august.
kan søge om tilskud ved indsendelse af ansøgningsskema samt bilag (kvitteringer) for afholdte, dokumenterede udgifter, hvert kvartal, hvert halvår eller år (31.12). Udgiften skal være afholdt i afregningsåret. Sidste frist for indsendelse af ansøgning er inden den 1. april (perioden 1/1 – 31/12) for året før.
Et aktivt medlem er et medlem som aktivt dyrker/udøver det formål der fremgår af foreningens vedtægter. Ikke-kontingentbetalende medlemmer opfattes som aktive, så længe disse medlemmer dyrker formålet.
Lokaletilskud kan kun søges af Frivillige Folkeoplysende Foreninger der har medlemmer under 25 år.
Ved en aktivitetstime forstås én time, hvor foreningen for mindst 2 medlemmer har gennemført en aktivitet inden for rammerne af foreningens formål. Det kan være træning, undervisning, kampe, turneringer o.l. men også samvær i klublokalet eller lignende efter træning med teoretisk input. Bestyrelsesmøder, sommerlejr og lignende kan også medregnes som aktivitetstimer. Dvs. aktiviteten (aktivitetstimen) ikke nødvendigvis skal foregå i foreningens lokaler, men også kan være aktiviteter på baner, ture m.m.
En aktivitetstime skal ikke beregnes med antallet af deltagere x timer til den pågældende aktivitet.
Hvis foreningen ophører i lokaletilskudsperioden, bedes dette meddeles til Staben for Kultur, Fritid og Borgerservice på mail: kulturogfritid@lolland.dk eller pr. telefon 54 67 68 80.
Ansøgning om lokaletilskud
De foreninger der allerede har en lokaletilskudsaftale i perioden 1/1-2022 til 31/12-2024, skal ikke indsende ansøgning.
Erklæring om indhentelse af børneattest
Foreningerne (Frivillig Folkeoplysende Foreninger, aftenskoler samt distriktsforeninger) afgiver denne erklæring, selvom man ikke ansætter eller beskæftiger personer, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Afgivelse af erklæringen er en forudsætning for, at foreningen kan modtage tilskud eller få anvist lokaler. Det er muligt at erklæring om børneattest på Foreningsportalen, ved at sætte flueben i "Erklæring om indhentelse af børneattest" under rediger foreningsoplysninger.
Log ind på Lolland Kommunes Foreningsportal.
eller
Tilskudsregnskab
Aftenskoler aflægger regnskab på afregningsskema for tildelte tilskud inkl. debatskabende aktiviteter, og hvis foreningen har haft aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer.
I regnskabet skal fremgå deltagernes samlede egenbetaling. Afregningsskemaet skal underskrives af samtlige medlemmer af bestyrelsen.
Særskilt dokumentation
Som bilag til afregningsskemaet vedlægges særskilt dokumentation/regnskab for evt. afholdte debatskabende aktiviteter, fleksible tilrettelæggelsesformer og ø-pulje tilskud.
Tilbagebetaling af tilskud
Tilskud skal betales tilbage til Lolland Kommune, Folkeoplysningsudvalget, hvis betingelserne for at modtage tilskud ikke bliver opfyldt. Tilskud er altså først endeligt, når forudsætningerne for tilskuddet er dokumenteret.
Der reguleres ikke for beløb under kr. 500. Det betyder, at henholdsvis ekstra betaling eller tilbagebetaling på under kr. 500 ikke foretages.
Tidsfristen for indsendelse af afregningsskema er 1. maj i året efter tilskudsåret.
Hvis afregningsskemaet ikke modtages til tiden, sender Staben for Kultur, Fritid og Borgerservice én rykker med en svarfrist på 14 dage.
Modtages afregningsskemaet, eller ansøgning om udsættelse af regnskabsaflæggelsen ikke inden fristens udløb på 14 dage, kan tilskuddet bortfalde både for regnskabsåret og budgetåret.
Foreningens revisor skal påtegne afregningsskemaet, som indeholder oplysning om, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med lovgivningen på folkeoplysningsområdet.
Mindre tilskud
Foreninger, der modtager tilskud på mindre end kr. 750.000 årligt, kan vælge at lade en folkevalgt revisor revidere regnskabet.
Større tilskud
Regnskaber for større tilskud, over kr. 750.000 årligt, skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Jævnfør Folkeoplysningsloven skal vi offentliggøre foreningsregnskaber på vores hjemmeside. Se tidligere regnskaber her.
Folkeoplysende voksenundervisning (Aftenskoler)
Foreningerne anvender indberetningen ved Ansøgning om tilskud til voksenundervisning efter folkeoplysningsloven
Ansøgning om tilskud til voksenundervisning efter folkeoplysningsloven (Borgeronline.dk)
Foreningerne anvender dette selvbetjeningsforløb, når de vil afregne med kommunen vedr. tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i henhold til folkeoplysningsloven.
Forløbet relaterer sig til folkeoplysningsloven.
Udfyld afregningsskemaet her (Borgeronline.dk)
Vær opmærksom på, at skemaet kun kan udfyldes og gemmes som pdf. Skemaet kan ikke underskrives eller sendes fra borgeronline.dk elektronisk. Sidste trin i skemaet "Kvittering" betyder dermed ikke, at skemaet er sendt. I stedet åbnes pdf'en til print, så bestyrelsen kan underskrive afregningen fysisk, hvorefter den scannes og sendes vedhæftet til kulturogfritid@lolland.dk
Foreningerne anvender dette selvbetjeningsforløb, når de vil oplyse kommunen om udgifter til aflønning i forbindelse med folkeoplysende voksenundervisning i henhold til folkeoplysningsloven.
Forløbet relaterer sig til folkeoplysningsloven.
Udgifter til aflønning (Borgeronline.dk)