Til salg: Lolland Kommune udbyder erhvervs- og vejareal ved Rødby
Grunden – Vestergade 97d
Grunden er beliggende i den vestlige ende af Rødby i Erhvervsområde 383-113 -
”Håndværkerområde ved Vestergade og Vestre Allé i Rødby”.
Grunden er ikke byggemodnet, og der er ikke betalt bidrag for tilslutning til kloak, vand, el, etc.
Grunden er 6.331 m2 og har matr.nr. 20b Rødby Markjorder, og sælges sammen med matr.nr. 7000bf der vil skulle udgøre vejadgang til grunden.
Matr.nr. 7000bf har for nuværende status af offentligt vejareal, og det er en betingelse for salg af matr.nr. 20b sammen med 7000bf, at vejarealet (matr.nr. 7000bf) skifter status til privat vej eller privat fællesvej.
Køber skal således påregne myndighedsbehandling af ændringen af vejarealets status, og salget sker på betingelse af, at der kan opnås tilladelse til at ændre vejarealets status til privat vej eller privat fælles vej.
Udbud
Grunden, matr.nr. 20b, Rødby Markjorder udbydes sammen med vejmatrikel 7000 bf.
Matr.nr. 20b er 6.331 m2 og matr.nr. 7000bf er 595 m2.
Det samlede udbudte areal er således 6.926 m2, der udbydes til en mindstepris på 25 kr. pr. m2.
Herudover skal køber afholde alle omkostninger til landinspektør og matrikulære ændringer, samt eventuelle tilslutningsbidrag for kloak, vand, el. o.s.v.
Da grunden er lokalplanlagt til erhvervsformål, skal købstilbud ledsages af en kort beskrivelse af tilbudsgivers forventede anvendelse af grunden. Jf. Bilag X - ”Tilbudsblanket”.
Købstilbud afgives ved udfyldelse af nedenstående tilbudsblanket, der skal fremsendes pr. mail til tilsalg@lolland.dk - senest fredag 12. maj. 2023 kl. 12:00.
Spørgsmål kan stilles skriftligt på tilsalg@lolland.dk og svar vil i anonymiseret form løbende blive offentliggjort sammen med udbudsmaterialet.
Spørgsmål til den udbudte grund og udbudsprocessen kan også rettes til Chefkonsulent Peter Vergo på telefon 20 31 02 86.
Lolland Kommune udbyder arealet til salg i henhold til reglerne i Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse 396/03/2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme (udbudsbekendtgørelsen) samt tilhørende vejledning nr. 9175 af 03/03/2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme (udbudsvejledningen).
Lolland Kommune forbeholder sig retten til at forkaste alle indkomne tilbud. Købstilbud er fortrolige indtil salg har fundet sted.
Det er et krav, at berigtigelsen forestås af sælgers advokat. Køber afholder øvrige udgifter, herunder egne rådgivere, tinglysningsafgift m.m.