---
title: "Tilladelse til at drive en campingplads"
description: "Når man ønsker at etablere eller overtage en campingplads, kræver det en tilladelse fra kommunen efter campingreglementet."
date: "2026-05-29"
created: "2025-10-16"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Erhverv](https://www.lolland.dk/erhverv)

                    [Tilladelser og bevillinger](https://www.lolland.dk/erhverv/tilladelser-og-bevillinger)

                [Tilladelse til at drive en campingplads](https://www.lolland.dk/erhverv/tilladelser-og-bevillinger/tilladelse-til-at-drive-en-campingplads)

# Tilladelse til at drive en campingplads

For lovligt at kunne drive en campingplads i længere tid end 6 uger årligt, skal den, der faktisk driver pladsen, have en såkaldt personlig udlejningstilladelse (campingbekendtgørelsens §§2 og 5).

Hvis campingpladsens indretning ønskes ændret i størrelse eller indretning, herunder ved opstilling af campinghytter m.m. kræver det også forudgående tilladelse.

Tilladelser efter campingreglementet er personlige og bortfalder derfor ved ejerskifte. Skifter campingpladsen ejer eller forpagter, kræves der derfor en ny tilladelse.

## Ansøgning

Du skal sende din ansøgning til vores postkasse plan@lolland.dk med følgende oplysninger:

- Campingpladsens navn og beliggenhed
- Oplysning om, hvem den personlige tilladelse skal meddeles til (Ejerens navn, cvr-nummer, adresse, mailadresse og telefonnummer)
- Fuldmagt fra ejendommens ejer – hvis campingpladsen endnu ikke er overdraget.

- Følgende relevante oplysninger over eksisterende forhold på pladsen:
    - Kort over campingpladsen med angivelse af camping-enheder, hytter, servicefaciliteter mv.
    - Campingpladsens størrelse og antal camping-enheder
    - Antal af hytter og antal af vogne til udlejning (hvis det forefindes)
    - Antal enheder til vintercamping
    - Kort med angivelse af areal til vinteropbevaring samt areal til vintercampering
    - Kort med oplysninger over eventuelle, ønskede udvidelser og lignende.

## Sagsbehandlingstid

Du skal forvente, at sagsbehandlingstiden ved ansøgning om udlejningstilladelse er 8 uger, medmindre sagen er kompliceret og/eller kræver politisk behandling.

Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor sagen er **fuldt oplyst**. Afgørelsen bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside. Efter sagens afgørelse er der 4 ugers klagefrist. I den periode, må du ikke tage tilladelsen i brug. For eksempel, må du ikke opsætte nye campinghytter eller inddrage nye arealer.

Hvis campingpladsen ligger i landzonen, skal der også søges en landzonetilladelse inden sagsbehandlingen kan påbegyndes.

Hvis campingpladsen ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen og du vil lave ændringer, skal du sandsynligvis også søge Kystdirektoratet om lov inden kommunen må påbegynde sagsbehandlingen.

## Yderligere information

[Læs mere i Campingreglementet hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen (plst.dk)](https://www.plst.dk/udlejning/campingreglementet "Læs mere i Campingreglementet hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen (plst.dk)")

## Kontakt

### Plan

                                Teknik og Miljø

                                    Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo

                                plan@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 64 70](tel:54%2067%2064%2070)

### Skriv til os

[Send sikker post til Teknik og Miljø (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/1f98db7d-d752-415b-84de-bc218bf24a6f/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

                https://www.lolland.dk/fritid/naturoplevelser/aktiv-i-det-fri

                https://www.lolland.dk/fritid/naturoplevelser/naturomraader
