Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

National industripark ved Rødbyhavn

Området ved Rødbyhavn er udpeget som en af Danmarks nye nationale industriparker. Den kommende industripark får navnet Femern Port & Industrial Park og dækker op til 800 hektar midt på transportkorridoren mellem København og Hamborg – med direkte adgang til havn, motorvej og jernbane.

Med sin placering i Rødbyhavn står Femern Port & Industrial Park midt i en af Danmarks mest spændende erhvervsudviklinger. Området binder Norden og Centraleuropa sammen og giver virksomheder en unik mulighed for at etablere sig dér, hvor transport, infrastruktur og grøn industri mødes.

Området dækker næsten 800 hektar og rummer allerede store anlæg som Femernbyggeriets produktionsfabrik og Danmarks fjerdestørste arbejdshavn samt de bagvedliggende arealer mod nord i retning af den nye togstation.

Et erhvervsområde klar til fremtiden

Industriparken er designet til at imødekomme fremtidens behov for plads, logistik og bæredygtig produktion. Her er der både fysisk rum, strategisk beliggenhed og politisk vilje til at gøre det nemt at etablere sig og vokse.

Her får virksomheder:

  • Op til 800 hektar udviklingsklar erhvervsjord med mulighed for fleksibel og etaperet udbygning
  • Direkte adgang til havn, motorvej og jernbane – samt en ny togstation i området
  • Kort afstand til Femernforbindelsen, som åbner for hurtig og effektiv transport mellem Danmark og Tyskland
  • Fordele fra en national erhvervsindsats, som sikrer hurtigere sagsbehandling og tæt myndighedskoordinering for produktionsvirksomheder
  • Adgang til kvalificeret arbejdskraft og samarbejdspartnere gennem Lolland-Falsters voksende erhvervsmiljø

Femern Port & Industrial Park er særligt egnet til virksomheder inden for:

  • Grøn energi og recycling - f.eks. vindmøllekomponenter (vinger, tårne, fundamenter), og dekomponering af f.eks. udtjente havvindmøller og udtjente skibe fra den kommercielle maritime flåde
  • Produktion af beton, stål og præfabrikerede byggeelementer
  • Forsvarsindustri - bl.a. værfts- og reparationsaktiviteter
  • Logistik og transport, hvor nærhed til Femernforbindelsen giver store fordele
  • Maritime servicevirksomheder, der betjener færge- og skibsfarten i Østersøen

Næste skridt for området

Udviklingen af Femern Port & Industrial Park sker i tæt samarbejde mellem Lolland Kommune, staten og erhvervspartnere.
Der arbejdes nu på en helhedsplan, der skal fastlægge infrastruktur, forsyning og de fysiske rammer for erhvervsudviklingen.
Samtidig afklares ejer- og driftsmodellen for området, så parken får et solidt organisatorisk fundament for fremtiden.

Fakta

  • Navn: Femern Port & Industrial Park
  • Beliggenhed: Rødbyhavn, Lolland
  • Areal: Op til 800 ha
  • Infrastruktur: Havn, motorvej, jernbane
  • Fokus: Grøn energi, produktion, biosolutions, logistik og maritime erhverv
  • Status: Udpeget som national industripark i 2025

Kontakt

Er du interesseret i at høre mere om muligheder i Femern Port & Industrial Park?

Kontakt Mads Stærk hos Business Lolland-Falster for en uforpligtende dialog.

Telefon: 23 24 45 21

Mail: mst@businesslf.dk

Læs mere om industriparken

Kontakt

Mette Boje Madsen

Telefon: 29 42 73 03 | Mail: mebla@lolland.dk

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links