---
title: "Udbud i Lolland Kommune"
description: "Information og regler for udbud"
date: "2026-10-05"
created: "2026-04-24"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Erhverv](https://www.lolland.dk/erhverv)

                    [Leverandør til kommunen](https://www.lolland.dk/erhverv/leverandoer-til-kommunen)

                [Udbud i Lolland Kommune](https://www.lolland.dk/erhverv/leverandoer-til-kommunen/udbud-i-lolland-kommune)

# Udbud i Lolland Kommune

Lolland Kommune gennemfører løbende tilbudsindhentninger og udbud efter behov. Indhentning af tilbud og gennemførelse af udbud sker i henhold til relevant lovgivning – herunder især udbudsloven og tilbudsloven – og altid i henhold til Lolland Kommunes vedtagne indkøbspolitik og strategi.

## Aktuelle udbud

Herunder vil det fremgå, når vi har aktuelle udbud.

### Udbud om: Salg af Fælleskøkkenet med leverancekontrakter

Udbuddet gennemføres af Lolland Kommune på vegne af Guldborgsund og Lolland Kommuner samt Region Sjælland.

#### Udbuddets omfang

Udbuddet omfatter køb, overtagelse og videreførelse af Fælleskøkkenet i Sakskøbing.

Udbuddet gennemføres i henhold til Udbudsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 116 af 3. februar 2025, Afsnit III Indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser over tærskelværdien, der benævnes Light-regimet.

Salg af ejendom og grund sker i henhold til Bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

Det er en forudsætning for gennemførelsen, at den opstillede fastpris for Fælleskøkkenet opnås.

Der sker medarbejderoverdragelse af fælleskøkkenets ansatte medarbejdere i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, der også benævnes Virksomhedsoverdragelsesloven.

Loven er udformet for at beskytte medarbejdernes rettigheder under en virksomhedsoverdragelse og fastlægger klare retningslinjer for håndtering af ansættelsesforhold.

#### Udbudssystem

Udbuddet gennemføres via Mercell Danmark A/S’ udbudssystem.

Kommunikation mellem potentielle Tilbudsgivere og Ejerne skal gennem udbudsprocessen foregå via Mercells udbudssystem, herunder spørgsmål, etc.

Spørgsmål til Mercells udbudssystem, eller tekniske spørgsmål omkring funktionaliteten, rettes direkte til Mercell Danmark A/S’ supportfunktion pr. mail support.dk@mercell.com eller pr. telefon på [+45 63 13 37 00](tel:+45%2063%2013%2037%2000 "+45 63 13 37 00").

Kommunikation skal foregå på dansk.

#### Udbudsform

Udbuddet gennemføres som offentligt udbud.

#### Besigtigelse

Fælleskøkkenet kan efter aftale besigtiges.

Besigtigelse planlægges efter aftale ved henvendelse via Mercell’s kommunikationsmodul.

**Anmodning om besigtigelse skal være modtaget senest onsdag d. 14. oktober 2026 kl. 12:00.**

Der afsættes to timer til hver besigtigelse.

#### Tilbudsfrist

**Frist for at afgive tilbud er mandag den 30. november 2026 kl. 09:00.**

#### Kontraktindgåelse

Kontrakt om køb og overtagelse af Fælleskøkkenet er planlagt indgået senest den 31. december 2026.

#### Udbudsmateriale

Adgang kræver oprettelse i Mercell. Oprettelse er gratis for tilbudsgivere.

                            [Se udbudsdokumenterne på Mercells udbudssystem (mercell.com)](https://www.mercell.com/da-dk/udbud/291304666/salg-af-faelleskoekkenet-med-leverancekontrakter-udbud.aspx)

## Generelt om udbud

Offentlige EU-udbud gennemføres altid elektronisk. Lolland Kommune benytter [den elektroniske udbudsplatform Mercell (info.mercell.com)](https://info.mercell.com/da-dk/indkoebere "den elektroniske udbudsplatform Mercell (info.mercell.com)") Når Lolland Kommune offentliggør et udbud, vil et link til Mercell og udbudsmaterialet fremgå her på siden. Kun registrerede leverandører har adgang til materialet. Registrering i Mercell er omkostningsfrit for leverandøren.

Offentlige udbud i henhold til udbudsloven vil altid være publiceret i den europæiske database, TED, samt fremgå af [hjemmesiden udbud.dk](https://www.udbud.dk/ "hjemmesiden udbud.dk"), hvor interesserede leverandører også kan abonnere på nyheder ud fra udvalgte søgekriterier.

Tilbudsindhentninger under tærskelværdierne annonceres ligeledes herpå siden. Tilbudsindhentninger kan foretages via [den elektroniske udbudsplatform Mercell (info.mercell.com)](https://info.mercell.com/da-dk/indkoebere "den elektroniske udbudsplatform Mercell (info.mercell.com)") Proces for rekvirering af materiale vil fremgå af Mercells hjemmeside. Kommunikation skal altid foregå elektronisk.

Begrænsede tilbudsindhentninger, herunder anskaffelser foretaget via Statens og Kommunernes Indkøbsfællesskab (SKI), vil kun blive bekendtgjort for inviterede tilbudsgivere.

## Kommende udbud

Kommende udbud og tilbudsindhentninger vil ligeledes fremgå herpå siden med en vurdering af, hvornår materialet forventes klar til offentliggørelse. Der kan løbende forekomme ændringer i forhold til indhold og dato for offentliggørelse.

## Kontakt

Hvis du har spørgsmål om udbud, er du velkommen til at kontakte kommunens indkøbsfunktion direkte på mail indkob@lolland.dk

Spørgsmål fra potentielle leverandører om igangværende tilbudsindhentninger og udbud skal ske i henhold til udbudsmaterialet.

## Lolland Kommunens indkøbspolitik og strategi

[Læs Lolland Kommunes indkøbspolitik.](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/bf399140-fe93-402f-ae2b-8e580bc58772 "Læs Lolland Kommunes indkøbspolitik.")
