---
title: "Etablering af ridebaner og ridehuse"
description: "Hvad skal du være opmærksom på, hvis du vil etablere ridebaner og ridehuse"
date: "2026-04-24"
created: "2026-02-02"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Erhverv](https://www.lolland.dk/erhverv)

                    [Landbrug og dyrehold](https://www.lolland.dk/erhverv/landbrug-og-dyrehold)

                [Etablering af ridebaner og ridehuse](https://www.lolland.dk/erhverv/landbrug-og-dyrehold/etablering-af-ridebaner-og-ridehuse)

# Etablering af ridebaner og ridehuse

At etablere en ridebane er for mange en naturlig del af det at holde heste – men valget af materialer kan få langt større konsekvenser end mange er klar over.

Flere ridebaner bliver i dag bygget med kunst- eller affaldsbaserede materialer som fiber, tæpperester (fx AWT), flock eller gummigranulat.

Det kan virke som en smart og robust løsning, men disse materialer kan indeholde miljøfarlige stoffer og medføre en betydelig risiko for forurening af jord og grundvand.

Det betyder også, at du i mange tilfælde skal indhente en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 fra Lolland Kommune, før materialet må bruges. Hvis en ridebane etableres uden den nødvendige tilladelse, kan du efterfølgende blive pålagt at fjerne hele ridebanens toplag – en proces der både er omfattende og dyr.

Du skal i øvrigt være forberedt på, at Lolland Kommune kan stille vidtgående vilkår i form af krav om analyser, udvaskningstests, dokumentation for materialets indhold samt særlige krav til håndtering og senere bortskaffelse. Disse vilkår kan være både besværlige, tidskrævende og dyre at leve op til.

Det er, med andre ord, vigtigt at kende reglerne og planlægge grundigt, før du går i gang.

## **Dokumentationskrav ved ansøgning**

Ved brug af kunstmaterialer skal ansøgningen typisk indeholde:

- beskrivelse af materialet og mængder
- analyser for indhold af miljøfarlige stoffer
- evt. udvaskningstests
- oplysninger om materialets oprindelse
- plan for håndtering og bortskaffelse
- Kortlægning af afvandingsforhold

Miljøstyrelsen bemærker, at tekstilmaterialer kan indeholde mange forskellige kemiske stoffer, og at der **** ikke findes én fast liste over hvad der skal analyseres for. Det beror på det konkrete materiale.

## **Lolland Kommunes anbefaling**

For at undgå risiko for miljøforurening anbefaler vi, at du vælger naturmaterialer til ridebaner, fx:

- sand
- grus
- træflis
- rene mineralske materialer

Hvis du ønsker at anvende ”ikke naturlige” ridebanematerialer, skal du skrive til [naturoglandbrug@lolland.dk](https://mailto:vandogklima@lolland.dk) med oplysninger om ønsket materiale.

## **Planlægger du at anlægge eller ændre en ridebane?**

 ****

Kontakt Lolland Kommune på [naturoglandbrug@lolland.dk](https://mailto:vandogklima@lolland.dk) så tidligt som muligt omkring dine planer, så vi kan give dig vejledning om bl.a.

- behov for § 19‑tilladelse
- dokumentationskrav
- valg af materialer
- eventuelle krav om landzonetilladelse

Vi hjælper gerne med at sikre, at dit projekt lever op til gældende miljøregler.

## Yderligere information

[Fiber på ridebaner – hvad skal der analyseres for i forbindelse med en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 (husdyrvejledning.dk)](https://husdyrvejledning.dk/helpdesk/soeg-i-helpdesksvar/2024/april/fiber-paa-ridebaner-hvad-skal-der-analyseres-for-i-forbindelse-med-en-tilladelse-efter-miljoebeskyttelseslovens-19 "Fiber på ridebaner – hvad skal der analyseres for i forbindelse med en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 (husdyrvejledning.dk)")

## **Vigtigt at vide**

[Når du ønsker at bygge ridehus eller anlægge en ridebane, kan du hente information om byggeri og landzonetilladelser hos byggeri og ejendomme](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/6352febe-1bf8-4f8b-a250-acc4f800ee1e "Når du ønsker at bygge ridehus eller anlægge en ridebane, kan du hente information om byggeri og landzonetilladelser på Lolland Kommunes side om byggeri")

Du kan også kontakte Byggeri og Ejendomme på **** byggeri@lolland.dk

## Kontakt

### Natur, Vand og Klima

                                Teknik- og Miljømyndighed

                                        Søndre

                                        Boulevard 84, 4930 Maribo

                                vandogklima@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 64 80](tel:54%2067%2064%2080)

### Skriv til os

[Send sikker post til Teknik- og Miljømyndighed (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/1f98db7d-d752-415b-84de-bc218bf24a6f/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

                https://www.lolland.dk/erhverv/landbrug-og-dyrehold/mindre-dyrehold

                https://www.lolland.dk/erhverv/landbrug-og-dyrehold/natur-og-miljoeregler-for-landbrug

                https://www.lolland.dk/erhverv/landbrug-og-dyrehold/miljoetilladelse-og-miljoegodkendelse-af-husdyrbrug
