---
title: "Selvudpeget hjælper"
description: "Personlig hjælp og pleje til dig som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har brug for hjælp i hjemmet"
date: "2026-03-25"
created: "2026-03-25"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Sundhed og støtte](https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette)

                    [Hjælp og pleje](https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/hjaelp-og-pleje)

                [Selvudpeget hjælper](https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/hjaelp-og-pleje/selvudpeget-hjaelper)

# Selvudpeget hjælper

Har du midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, og er du vurderet berettiget til personlig og/eller praktisk hjælp, kan du vælge en privat person til udførelse af ydelserne.

Den person du godt kunne tænke dig til at hjælpe, skal godkendes og ansættes af Lolland Kommune jf. Lov om social service § 94 eller Ældreloven § 20.

## Hjælpen kan blandt andet dreje sig om:

- Daglig personlig pleje
- Bad
- Toiletbesøg
- Af- og påklædning
- Opvarme og anrette dine måltider
- Rengøring
- Bestilling af købmandsvarer

## Til dig som selvudpeget hjælper

###

                                    Når borgeren, du hjælper, indlægges

Hvis den borger, du hjælper, bliver indlagt og derfor midlertidigt ikke får den hjælp, der er bevilliget efter serviceloven, kan Lolland Kommune sende dig midlertidigt hjem.

Når du er hjemsendt, får du ikke løn i perioden. Det følger af den gældende overenskomst for selvudpegede hjælpere.

Det er vigtigt at vide, at en hjemsendelse ikke er en opsigelse. Når den borger, du hjælper, bliver udskrevet og igen har brug for støtte, har du ret til at vende tilbage til dit arbejde.

Lolland Kommune skal kunne dokumentere årsagen til hjemsendelsen.

###

                                    Ved dødsfald

### Hvis du ikke er nærtstående familiemedlem til den plejekrævende borger

Hvis du er selvudpeget hjælper, men ikke er nært familiemedlem til borgeren, ophører din ansættelse efter de almindelige opsigelsesvarsler, jævnfør gældende overenskomst for selvudpegede hjælpere.

I opsigelsesperioden kan Lolland Kommune anvise omplacering til andre opgaver inden for overenskomstens område.

#### Opsigelsesvarsler

Opsigelsesvarslet afhænger af, hvor længe du har været ansat:

- **Ansat i op til 1 måned**: 7 dages opsigelsesvarsel
- **Ansat i op til 3 måneder**: 14 dages opsigelsesvarsel
- **Ansat i op til 3 år**: 1 måneds opsigelsesvarsel
- **Ansat i mere end 3 år**: 3 måneders opsigelsesvarsel

### Hvis du er nærtstående familiemedlem til den plejekrævende borger og bor samme sted

Hvis du er selvudpeget hjælper, og du samtidig er et nært familiemedlem, der bor i samme husstand som borgeren, ophører din ansættelse automatisk, hvis borgeren dør.

I denne situation gælder der ikke regler om opsigelsesvarsel eller omplacering, og retten til løn stopper samme dag, som ansættelsen ophører.

## Læs mere

- [Hent kvalitetsstandarden for Personlig og Praktisk hjælp §83 (PDF)](https://www.lolland.dk/p/Om Kommunen/Kvalitetsstandarder/Kvalitetsstandard-Lov-om-Social-Service----83--83a--84-og-86-2026_tilg.pdf "Hent kvalitetsstandarden for Personlig og Praktisk hjælp §83 (PDF)")
- [Hent kvalitetsstandarden om Ældreloven (PDF)](https://www.lolland.dk/p/Om Kommunen/Kvalitetsstandarder/Servicebeskrivelse---Ældrelov_tilg.pdf "Hent kvalitetsstandarden om Ældreloven (PDF)")

## Kontakt

### Visitation - Ældre & Sundhed

                                Søndre Boulevard 84

                                        4930

                                        Maribo

                                aeldresektorenofficiel@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 62 20](tel:54%2067%2062%2020)

### Skriv til os

[Send sikker post til Ældre & Sundhed (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/033fce40-0dbc-4fb2-bf05-223efbb5e208/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Du kan døgnet rundt benytte de digitale selvbetjeningsløsninger her på hjemmesiden. Ved akut behov for personlig kontakt uden for telefontiden henvises til Ældre & Sundheds hovednummer 54 67 77 00.

## Inden du ringer

[Få hjælp til at finde den rette kontakt i visitationen.](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/72680b44-7a63-4517-bc8d-b9307c641956 "Få hjælp til at finde den rette kontakt i visitationen.")

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/borger/aeldre/hjaelp-i-hverdagen/hjaelp-i-hjemmet

                https://www.lolland.dk/borger/aeldre/hjaelp-i-hverdagen/hjaelpemidler
