---
title: "Omsorgstandpleje"
description: "Omsorgstandpleje er et tilbud til dig, som har vanskeligt ved at benytte den praktiserende tandlæge eller tandtekniker"
date: "2026-01-14"
created: "2026-01-14"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Sundhed og støtte](https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette)

                    [Hjælp og pleje](https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/hjaelp-og-pleje)

                [Omsorgstandpleje](https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/hjaelp-og-pleje/omsorgstandpleje)

# Omsorgstandpleje

Omsorgstandpleje er et tilbud til dig, som har meget vanskeligt ved, eller ikke kan, benytte den praktiserende tandlæge eller tandtekniker på grund af vidtgående fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

                            [Ansøg om omsorgstandpleje med MitID (nemform.dk)](https://www.nemform.dk/360/AES004)

Ønsker du at ansøge om omsorgstandpleje, opfordres du til at udfylde det digitale ansøgningsskema herover og underskrive ansøgningen ved hjælp af dit MitID. Du har mulighed for at gemme ansøgningen undervejs i processen, hvis du ikke ønsker at færdiggøre den med det samme. Tryk på fanen "Gem til senere" og vælg om du vil have et link sendt til Digital Post eller på mail. Når du vil fortsætte ansøgningen, skal du anvende det fremsendte link, som er gyldigt i 30 dage.

Hvis du er fritaget for digital selvbetjening, kan du henvende dig til Visitation - Ældre & Sundhed og bede om at få tilsendt et ansøgningsskema, som du skal sende retur til Lolland Kommune, Visitation - Ældre & Sundhed, Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo.

Ved ansøgning skal vi gøre opmærksom på, at udfyldelse af helbredsskema er påkrævet, samt at der er mulighed for at give fuldmagt til træk i social pension i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen.

## Hvem er omsorgstandlægerne?

Tandplejen i Lolland fordeler bevillinger til Hjemmetandplejen I/S, som varetager behandlingen.

Ifølge den gældende lovgivning kan borgeren selv vælge, hvorfra omsorgstandplejen skal leveres. I Lolland Kommune er der dog ingen private tandlæger/klinisk tandteknikere, som ønsker at være en del af tilbuddet.

## Find mere information om omsorgstandpleje

###

                                    Hvem kan bevilges omsorgstandpleje?

Omsorgstandpleje er dig som:

- ikke eller kun meget vanskeligt kan komme ud af egen bolig.
- af psykiske årsager ikke kan indgå i et samarbejde med en almindelig praktiserende tandlæge.

###

                                    Hvad er formålet med omsorgstandpleje?

Omsorgstandpleje skal sikre dig en god tyggeevne, samt forbygge eller behandle smertefulde tilstande og derved medvirke til at fremme din sundhed og livskvalitet.

###

                                    Hvad kan omsorgstandpleje bestå i?

Borgere besøges senest 6 uger efter indvisitering.

Behandlingen afhænger af dit behov og situation og kan bestå i:

- Almen og individuel forebyggelse, herunder hjælp til mundhygiejne samt oplysninger og instruktion i tandpleje.
- Eftersyn og behandling 1-2 gange årligt, Det er dog i hvert enkelt tilfælde tandlægen, der afgør antallet, arten og frekvensen af behandlingsbesøg ud fra individuelle vurderinger.
- Røntgen (tandrøntgen).
- Protetisk basisarbejde (behov for ny protese vurderes af tandlægen – efter observationsperiode).
- Akut tandlægehjælp (ved akutte tandsmerter).

###

                                    Hvordan bliver du visiteret til omsorgstandpleje?

Du ansøger om omsorgstandpleje hos Visitation - Ældre & Sundhed i Lolland Kommune ved at udfylde den digitale ansøgningsside - du finder link øverst på siden.

Ved ansøgning skal vi gøre opmærksom på at der kræves udfyldelse af helbredsskema og fuldmagt til træk i pension.

###

                                    Egenbetaling

Egenbetaling til omsorgstandpleje betales jævnfør den gældende takst, fastsat af indenrigs- og sundhedsministeriet.

Taksten reguleres en gang årligt pr. 1. januar.

Prisen i 2026 er 635 kr.

###

                                    Klagevejledning

Ved utilfredshed med en afgørelse vedrørende omsorgstandpleje har du mulighed for at klage til Styrelsen for Patientklager.

[Se mere på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside (stpk.dk)](https://stpk.dk/ "Se mere på styrelsens hjemmeside (stpk.dk)")

###

                                    Sundhedsloven

I forhold til omsorgstandpleje handler Lolland Kommune med hjemmel i Sundhedsloven.

Lovgivningen er Lolland Kommunes overordnede ramme, som angiver krav og kriterier for kommunale indsatser samt præciserer målgrupper, som kan ydes service efter denne lov.

Der henvises i Sundhedsloven §§ 131 og 132 kap. 37.

## Vil du vide mere?

- [Besøg Hjemmetandplejens hjemmeside (hjemmetandplejen.dk)](https://hjemmetandplejen.dk/ "Åbner siden i nyt vindue")
- [Hent kvalitetsstandarden Omsorgstandpleje (PDF)](https://www.lolland.dk/p/Om%20Kommunen/Kvalitetsstandarder/Kvalitetsstandard-Omsorgstandpleje-2021_tilg.pdf "Hent kvalitetsstandarden Omsorgstandpleje (PDF)")

## Kontakt

### Visitation - Ældre & Sundhed

                                Søndre Boulevard 84

                                        4930

                                        Maribo

                                aeldresektorenofficiel@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 62 20](tel:54%2067%2062%2020)

### Skriv til os

[Send sikker post til Ældre & Sundhed (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/033fce40-0dbc-4fb2-bf05-223efbb5e208/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Du kan døgnet rundt benytte de digitale selvbetjeningsløsninger her på hjemmesiden. Ved akut behov for personlig kontakt uden for telefontiden henvises til Ældre & Sundheds hovednummer 54 67 77 00.

## Inden du ringer

[Få hjælp til at finde den rette kontakt i visitationen.](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/72680b44-7a63-4517-bc8d-b9307c641956 "Få hjælp til at finde den rette kontakt i visitationen.")

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/tandpleje/den-kommunale-tandpleje

                https://www.lolland.dk/borger/aeldre/hjaelp-i-hverdagen/borgerportalen

                https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/borgerportalen
