---
title: "Genoptræning"
description: "Du kan få genoptræning, hvis du har behov for at genvinde eller forbedre dit funktionsniveau efter sygdom eller skade."
date: "2026-08-03"
created: "2026-08-03"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Sundhed og støtte](https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette)

                    [Hjælp og pleje](https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/hjaelp-og-pleje)

                [Genoptræning](https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/hjaelp-og-pleje/genoptraening)

# Genoptræning

Der er forskel på genoptræning efter udskrivelse fra sygehus og genoptræning uden forudgående indlæggelse. Hvis du bliver forhindret, skal du melde afbud både til træningen og til bestilt kørsel.

Hvilket tilbud der er relevant for dig, afhænger af din situation og den lovgivning, som indsatsen ydes efter.

## Vælg din situation

Kommunal genoptræning efter udskrivelse fra sygehus

Hvis du har været i behandling på sygehuset og har modtaget en genoptræningsplan, kan du få kommunal genoptræning efter sundhedslovens § 140.

Når vi modtager genoptræningsplanen, kontakter vi dig for at aftale tid til en startsamtale. Kan vi ikke få kontakt til dig telefonisk, sender vi et brev til din e-Boks.

Vi skal kontakte dig senest 4 dage efter din udskrivelse og tilbyde dig en tid inden for 7 dage, medmindre andet fremgår af genoptræningsplanen. Hvis du ikke er blevet kontaktet senest 4 dage efter udskrivelsen, skal du kontakte os. Hvis du ikke har hørt fra os, kan det skyldes, at sygehuset endnu ikke har sendt genoptræningsplanen.

I nogle tilfælde kan der være faglige grunde til, at din genoptræning ikke kan starte lige efter udskrivelsen. Hvis det er tilfældet, får du tilbudt en tid senest 7 dage efter, at det vurderes, at du kan begynde genoptræningen.

## Genoptræning efter indlæggelse

###

                                    Få et godt genoptræningsforløb

Formålet med genoptræningen er, at du så vidt muligt genvinder tabte funktioner, så du kan klare hverdagens aktiviteter bedst muligt og opnå en god livskvalitet.

Alle genoptræningsforløb tager udgangspunkt i den enkelte borger. Derfor varierer forløbets længde og indhold afhængigt af dine fysiske og psykiske ressourcer.

Der er flere ting, du selv kan gøre for at få et godt genoptræningsforløb:

1. Mød op til de aftalte tider, og giv besked hurtigst muligt, hvis du bliver forhindret.
2. Undgå så vidt muligt at melde afbud, så dit forløb bliver så sammenhængende som muligt.
3. Lav dine hjemmeøvelser. Det kan i høj grad fremme din udvikling og styrke effekten af genoptræningen.
4. Bevar motivationen og troen på dine fremskridt.

###

                                    Kørsel til genoptræning efter indlæggelse

Hvis du har fået en genoptræningsplan efter et sygehusophold, kan du i nogle tilfælde få hjælp til transport eller kørselsgodtgørelse i forbindelse med din genoptræning. Læs mere om reglerne for kørsel, visitation og godtgørelse.

[Læs om kørsel til genoptræning](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/70bd9fc0-cd1b-4bc3-9575-892186d6b78c)

###

                                    Praktisk information

Vi anbefaler, at du møder op i løstsiddende og behageligt tøj samt sko, der sidder godt fast på fødderne.

Der er ikke mulighed for omklædning eller bad.

Medbring gerne en vandflaske, som du kan fylde ved vores vandkøler.

Genoptræning efter en genoptræningsplan er gratis.

###

                                    Dine muligheder for frit valg af genoptræning

Du har ret til frit valg af privat leverandør af genoptræning, hvis kommunen ikke kan tilbyde opstart af genoptræning inden for syv dage efter, at du er udskrevet fra sygehuset.

Hvis du ønsker at modtage genoptræningstilbud fra en anden kommune, end der hvor du bor, kan kommunen afvise at modtage dig til behandling, hvis kommunen fx har længere ventetider til genoptræning end din egen kommune.

## Kontakt

### Ældre & Sundhed

                                Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo

                                aeldresektorenofficiel@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 77 00](tel:54%2067%2077%2000)

### Skriv til os

[Send sikker post til Ældre & Sundhed (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/033fce40-0dbc-4fb2-bf05-223efbb5e208/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

### Når du ringer

Ældre & Sundheds Telefon- og Borgerbetjening viderestiller til relevant medarbejder eller område.

Telefonen hos Ældre & Sundhed besvares af vagttelefonen uden for de almindelige telefontider.

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter sygdomsforløb uden indlæggelse

Hvis du oplever et fald i dit funktionsniveau efter sygdom, et fald eller en anden hændelse, som ikke har krævet indlæggelse på sygehus, kan du søge om genoptræning i kommunen.

Formålet med genoptræning er at afhjælpe de fysiske funktionsnedsættelser, som er opstået efter sygdom eller skade. Målet er, at du genvinder samme funktionsevne som tidligere eller opnår den bedst mulige funktionsevne.

Er du under 67 år, sker genoptræningen efter servicelovens § 86, stk. 1 og vedligeholdelsestræning efter § 86 stk. 2.. Er du 67 år eller derover, sker den efter ældrelovens § 9.

Hvis du har en kronisk lidelse, kan du også have mulighed for vedligeholdelsestræning efter en konkret vurdering. Formålet med vedligeholdelsestræning er at forebygge tab af funktionsevne og hjælpe dig med at bevare dine nuværende færdigheder.

Det er gratis at deltage i visiteret genoptræning og vedligeholdelsestræning. Kommunen er ikke forpligtet til at tilbyde transport til og fra træningen.

## Genoptræning og vedligeholdelsestræning

###

                                    Hvem kan modtage genoptræning og vedligeholdelsestræning?

Du kan være i målgruppen for kommunal genoptræning efter servicelovens § 86, stk. 1, hvis du er blevet midlertidigt svækket efter sygdom, som ikke har krævet behandling eller indlæggelse på sygehus.

Genoptræning kan for eksempel være relevant for dig, hvis du er blevet svækket efter en periode med sygdom og sengeleje i hjemmet eller efter et fald.

I nogle tilfælde kan også andre voksne have mulighed for at modtage genoptræning. Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering af din situation.

Hvis du har en kronisk lidelse, kan du også have mulighed for vedligeholdelsestræning. Formålet er at hjælpe dig med at bevare dine fysiske, psykiske og sociale færdigheder gennem en individuel træningsindsats.

###

                                    Hvad indeholder tilbuddet?

Tilbuddet består af sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter med fokus på, at du opnår eller fastholder dit bedst mulige funktionsniveau.

Du får træning og vejledning, der understøtter udvikling og vedligeholdelse af dine fysiske, psykiske og sociale færdigheder, så du kan bevare en så god livskvalitet som muligt.

Tilbuddet omfatter desuden undersøgelser og relevante tests samt individuel rådgivning og vejledning med henblik på at forebygge forværring af sygdom og begrænse eller udsætte eventuelle komplikationer.

###

                                    Hvor foregår aktiviteterne?

Genoptræning og vedligeholdelsestræning foregår som udgangspunkt på et af kommunens træningscentre. Hvis det vurderes at være den bedste løsning for dig, kan træningen også foregå i dit eget hjem. En del af træningen foregår ofte på hold sammen med andre borgere på træningscentret.

###

                                    Hvordan bliver du visiteret til genoptræning og vedligeholdelsestræning?

Hvis du tilhører målgruppen og ønsker genoptræning eller vedligeholdelsestræning, skal du kontakte Visitation – Ældre & Sundhed i Lolland Kommune.

Inden for cirka 10 hverdage bliver du kontaktet til en visitationssamtale, som enten foregår ved et hjemmebesøg eller telefonisk. Ved samtalen vurderer visitator din samlede situation, herunder dit funktionsniveau, dine ressourcer og dit potentiale for at forbedre eller vedligeholde dine færdigheder.

Du modtager som regel en afgørelse inden for 8 hverdage efter samtalen. Hvis du bevilges genoptræning, starter forløbet normalt senest 10 dage efter afgørelsen. Vedligeholdelsestræning starter som regel i måneden efter afgørelsen, men der kan forekomme ventetid.

[Kontaktoplysninger og telefontider for Visitation - Ældre & Sundhed](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/b0b35032-fc81-401a-a3d4-05680ed9d3ed)

###

                                    Klagevejledning

Hvis du er uenig i en afgørelse om genoptræning eller vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86, har du 4 ugers klagefrist fra den dag, du modtager afgørelsen.

Hvis du ønsker at klage, skal du kontakte Visitation – Ældre & Sundhed. Kommunen vil herefter genvurdere afgørelsen.

Du modtager resultatet af genvurderingen inden 4 uger efter, at kommunen har modtaget din klage. Hvis genvurderingen ikke ændrer afgørelsen til din tilfredshed, sender kommunen automatisk din klage og sagens akter videre til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen behandler herefter klagen og træffer en endelig afgørelse, som sendes til både dig og Visitation – Ældre & Sundhed.

###

                                    Lovgrundlag

Lolland Kommune træffer afgørelser om genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Lov om social service.

Lovgivningen fastsætter rammerne for indsatsen, herunder hvem der kan modtage hjælp, og hvilke kriterier der indgår i vurderingen. For genoptræning og vedligeholdelsestræning henvises der særligt til servicelovens § 86 samt lovens formålsbestemmelse i § 1.

## Vil du vide mere?

- [Hent kvalitetsstandarden for genoptræning og vedligeholdelsestræning (PDF)](https://www.lolland.dk/p/Om Kommunen/Kvalitetsstandarder/Kvalitetsstandard-Lov-om-Social-Service----83--83a--84-og-86-2026_tilg.pdf "Hent kvalitetsstandarden for genoptræning og vedligeholdelsestræning (PDF)")

## Kontakt

### Visitation - Ældre & Sundhed

                                Søndre Boulevard 84

                                    4930 Maribo

                                aeldresektorenofficiel@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 62 20](tel:54%2067%2062%2020)

### Skriv til os

[Send sikker post til Ældre & Sundhed (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/033fce40-0dbc-4fb2-bf05-223efbb5e208/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Du kan døgnet rundt benytte de digitale selvbetjeningsløsninger her på hjemmesiden. Ved akut behov for personlig kontakt uden for telefontiden henvises til Ældre & Sundheds hovednummer 54 67 77 00.

## Inden du ringer

[Få hjælp til at finde den rette kontakt i visitationen.](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/72680b44-7a63-4517-bc8d-b9307c641956 "Få hjælp til at finde den rette kontakt i visitationen.")

## Afbud til genoptræning

Hvis du bliver forhindret i at møde til genoptræning, skal du melde afbud hurtigst muligt

- ved at ringe til Telefon- og Borgerbetjening på [54 67 77 00](tel:54%2067%2077%2000 "54 67 77 00") mellem kl. 7:00-15:00.
- eller via Borgerportalen. Senest 3 døgn før din tid. [Du kan læse mere på siden om Borgerportalen.](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/95d6b82e-fde7-42c4-98d3-0b140a694659 "Du kan læse mere på siden om Borgerportalen.")

### Afbestilling af kørsel

**Har du bestilt kørsel til træningen, skal du også huske at afbestille denne.**

- Flextrafik på telefon [70 26 27 27](tel:70%2026%2027%2027 "70 26 27 27") (selvbetalt kørsel).
- Flextrafik på Movias hjemmeside. [Hvis du har bestilt din Flextur online, skal du afbestille rejsen på movia.flextrafik.dk.](https://movia.flextrafik.dk/landingsside/ "Hvis du har bestilt din Flextur online, skal du afbestille rejsen på movia.flextrafik.dk.")
- Telefon- og Borgerbetjening på telefon [54 67 77 00](tel:54%2067%2077%2000 "54 67 77 00") (Hvis du er godkendt af terapeuten til kørsel).

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/hjaelp-og-pleje/hjaelp-og-stoette-til-borgere-med-hastigt-fremadskridende-sygdom

                https://www.lolland.dk/borger/aeldre/hjaelp-i-hverdagen/madservice

                https://www.lolland.dk/borger/aeldre/hjaelp-i-hverdagen/borgerportalen
